Det slogan var Socialdemokratiets helt store valgløfte ved valget i 2019. En ret til tidligere tilbagetrækning for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Her, fire år senere, viser nye tal, at blot en fjerdedel af dem som regeringen forventede ville benytte sig af retten til tidlig tilbagetrækning - den såkaldte Arne-pension - har valgt at benytte sig af ordningen.

Det viser et svar til Folketinget fra finansminister Nicolai Wammen (S).

Ifølge svaret fra Nicolai Wammen, så skyldes den lavere tilgang til ordningen blandt andet “at ordningen er under indfasning, at konjunktursituationen har været gunstig samt at efterlønsberettigede med ret til tidlig pension i større omfang end forventet har valgt at blive i efterlønsordningen”.

Tallene viser, at hvor regeringen tidligere forventede, at 24.500 ville benytte sig i ordningen sidste år, så var det kun 7.200, der gjorde det.

I år var forventningen at næsten 30.000 vil benytte sig af ordningen, men den seneste fremskrivning anslår tallet til at blive det halve - altså godt 14.000 personer.

Den lavere tilgang betyder, at udgiften til Arne-pensionen bliver mellem 1,5 og 2,6 milliarder lavere end forventet om året.

Foreslår Arne-plus

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag lagt op til , at seniorpension skal nedlægges og Arne-pensionsordningen skal ændres til en "Arne Plus".

Fremover, foreslår regeringen, skal der være to spor til Arne-pension: En rettighedsbaseret model - ligesom nu - og en visitationsmodel til den nye ordning. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen.

Der skal være mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Cirka 1000 kroner mere end det nuværende niveau for Arne-pension.