Før sommerferien kom det frem, at det økonomiske råderum - det vil sige de penge, som ikke er afsat andetsteds - var langt større, end Finansministeriet tidligere havde regnet med.

Det viste sig, at der var hele 16 milliarder kroner i det økonomiske råderum.

Det fik arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri til at efterspørge skattelettelser, men det bør regeringen afholde sig fra, mener fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen.

FH: Sådan skal pengene bruges

I stedet for at bruge pengene på skattelettelser er der tre områder, som Morten Skov foreslår, skal prioriteres. Det skriver den fungerende formand i et indlæg på FH’s hjemmeside.

“Regeringens 2030-plan skal være en fremtidsplan for hele Danmark og ikke domineres af snævre interesser og perspektivløse skattelettelser,” skriver Morten Skov i et indlæg hos FH.

Før sommerferien blev en uddannelsesreform vedtaget, hvor erhvervsskoler og professionsuddannelser fik en økonomisk håndsrækning.

Det er et skridt i den rigtige retning, men der skal investeres langt mere i området, mener Morten Skov.

Det er en milliardinvestering, vi skal gøre i fællesskabet

“Det er en milliardinvestering, vi skal gøre i fællesskabet,” skriver Morten Skov, og tilføjer:

“Jeg mener sådan set, at det vil være på sin plads med et reelt uddannelsesråderum.” 

Derudover peger han på, at der skal investeres i at skabe et bedre arbejdsmiljø og på klimaområdet.

Dansk Industri vil have skattelettelser

Hvordan pengene fra råderummet ender med at blive brugt, må tiden vise. Men det er dog ikke alle, som vil afholde sig fra at bruge dem på skattelettelser.

Dansk Industri har otte forslag til, hvordan pengene fra råderummet skal bruges. Forslagene indebærer blandt andet, at skatten sættes ned for generationsskifte i virksomheder, at selskabsskatten sænkes til 20 procent og at de 5 milliarder kroner regeringen har afsat til at sænke personskatten hæves til 6 milliarder kroner.

De to regeringspartier - Venstre og Moderaterne - har desuden givet udtryk for, at de ønsker at give flere skattelettelser, end dem, som regeringen har vedtaget.