Annonce

Fagbevægelsen om reform: Et godt skridt i retning mod en bedre balance i uddannelsessystemet

Op mod hver tredje kandidatuddannelse skal forkortes eller omlægges. Optagelsen på bacheloruddannelser skæres med otte procent.
Foto: Colourbox
Optagelsen på landets bacheloruddannelser skæres med otte procent, mens op mod en tredjedel af kandidatuddannelserne forkortes eller omlægges.

Det er hovedindholdet i en ny uddannelsesreform, som et bredt politisk flertal er blevet enige om tirsdag eftermiddag.

Ud over SVM-regeringen står SF, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne bag aftalen.

10 procent af kandidatuddannelserne forkortes fra to år til lidt mere end et år, mens 20 procent af kandidatuddannelserne omlægges til en erhvervskandidatuddannelse, hvor de studerende arbejder og uddanner sig parallelt.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og regeringen foreslog i marts at forkorte op mod halvdelen af kandidatuddannelserne. Med det brede politiske forlig bliver kun 10 procent af kandidatuddannelserne forkortet.

I alt indebærer aftalen en varig prioritering på cirka en milliard kroner til universitetsområdet.

Ud over et nyt kandidatuddannelseslandskab indeholder reformen – efter flere år med færre internationale studerende – en markant forøgelse af antallet af flere internationale studerende og flere internationale studerende på erhvervskandidatuddannelser samt en ændring af studiestarten på kandidatuddannelserne.

Reform af velfærdsuddannelser følger

Reformen indeholder en massiv investering i andre dele af uddannelsesområdet, ligesom partierne er enige om at igangsætte en række kommende reformspor på det videregående uddannelsesområde.

understøtte, at flere vælger at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere

Partierne vil blandt andet igangsætte et ambitiøst reformarbejde i forhold til de professionsrettede velfærdsuddannelser på det videregående område – med henblik på at understøtte, at flere vælger at uddanne sig til lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere – og er enige om allerede fra 2025 at prioritere 200 millioner kroner stigende til 300 millioner kroner årligt i 2030 og frem til uddannelserne, herunder til en ny pædagoguddannelse.

Samtidig er partierne enige om allerede fra 2025 at prioritere 300 millioner kroner stigende til 400 millioner kroner årligt i 2030 og frem til erhvervsuddannelserne, herunder SOSU, med henblik på at løfte kvaliteten på uddannelserne.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) siger:

“Det er sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament. Uddannelse er et af individets vigtigste instrumenter til at udvikle sig selv og finde sin plads i samfundet. Samtidig er det fuldstændig afgørende for et land som Danmark, at vi fornyer og investerer i vores uddannelsessystem.”

“Jeg er utrolig glad for, at vi åbner for flere internationale studerende. Det skaber værdi mange steder i vores samfund. Og sammen med de mange andre elementer i reformen, mener jeg, at vi har taget et stort ansvar og vigtige skridt mod at fremtidssikre det fantastiske privilegerede samfund, vi lever i.”

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger:

Regeringen arbejder på at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser

“Regeringen arbejder på at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser. Med denne aftale bliver der for eksempel mulighed for at sikre mere moderne udstyr til skolerne, give lærerne efteruddannelse eller understøtte en bedre kobling mellem grundskole og erhvervsuddannelse. Senere på året vil jeg præsentere regeringens konkrete forslag.”

FH: Tager højde for ubalance

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betegner uddannelsesreformen som fornuftig.

”Vi er glade for, at regeringen og aftalepartierne nu tager højde for den aktuelle ubalance i de videregående uddannelser gennem øget dimensionering af universiteterne, for det forsømte regeringen i sit oprindelige udspil. Og så er det selvfølgelig rigtig godt, at reformen frigiver en del penge, som kan omfordeles til andre uddannelser, som i den grad har brug for dem,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund.

”I FH er vi glade for den øgede dimensionering. Dimensionering vil skabe et bedre rekrutteringsgrundlag til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, og så er næste trin at gøre netop disse uddannelser til et endnu mere attraktivt valg for de unge eksempelvis via bedre muligheder for kompetenceudvikling og tydeligere karriereveje,” siger Nanna Højlund.

Efterlyser saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelser  

Hun understreger, at netop bedre muligheder for videre- og efteruddannelse for lærere, pædagoger og sygeplejersker står højt på ønskesedlen i forbindelse med de kommende VEU-trepartsforhandlinger.

Ifølge Nanna Højlund trænger erhvervsuddannelserne til en stor saltvandsindsprøjtning hurtigst muligt:

”Det er helt afgørende for den grønne omstilling og udviklingen af velfærden, at politikerne med aftalen sætter handling bag ordene og nu sender en stor pose penge i retning af erhvervsuddannelserne, hvor der er hårdt brug for blandt andet nyt udstyr, styrkede lærerkompetencer, mere undervisning og bedre rammer.”

Dansk Metal: Skridt i den rigtige retning  

Dansk Metal roser aftalepartierne for at tage et skridt i den rigtige retning:

Vi har brug for flere faglærte

“Vi har brug for flere faglærte til at bygge den helt nødvendige grønne omstilling af vores samfund. Reformen er et godt første skridt i retning mod at sikre en bedre balance i uddannelsessystemet, så vi får flyttet flere unge over på en erhvervsfaglig uddannelse”, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm.

Ud over at begrænse optaget på visse kandidatuddannelser, så afsættes der i reformen også penge til at styrke erhvervsuddannelserne. Partierne er enige om at prioritere 300 millioner kroner årligt fra 2025 og 400 millioner kroner fra 2030. De penge skal bruges på erhvervsuddannelserne.

Dansk Metal peger på, at Danske Erhvervsskoler og -gymnasier tidligere har beregnet, at der er brug for investeringer i omegnen af 1,7 milliarder kroner på erhvervsuddannelserne for at gøre op med de senere års besparelser. Derfor er der lang vej endnu, før erhvervsuddannelserne er blevet genoprettet i tilstrækkelig grad.

”Vi er naturligvis glade for, at der nu prioriteres et forholdsvist stort millionbeløb til erhvervsuddannelserne fra 2025, men det er også vigtigt, at politikerne forstår, at der skal meget mere til – og det skulle allerede have været sket i går,” siger Kasper Palm.

BUPL: Brug for dygtige pædagoger

BUPL-formand Elisa Rimpler glæder sig over, at der med den nye uddannelsesaftale afsættes et trecifret millionbeløb til at styrke pædagoguddannelsen og de øvrige velfærdsrettede professionsuddannelser.

Der er i den grad brug for dygtige pædagoger – og nok af dem

”Der er i den grad brug for dygtige pædagoger – og nok af dem. Derfor er jeg glad for, at vi nu endelig kan se frem til et økonomisk løft og en reform af pædagoguddannelsen, som desværre for længe har været underfinansieret og nedprioriteret”, siger Elisa Rimpler.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Til det vil jeg bare sige held og lykke med det. Ærligt og oprigtigt.

Bliver interessant at følge, om arbejdsgivere i Danmark, offentlige som private, efterfølgende vil ansætte alle disse i Danmark uddannede faglærte, hvad enten om de faglærte er uddannet fx på universiteter, erhvervsskoler, sundhedsskoler eller professionsskoler....

Jeg savner i øvrigt nogle opgør med udenlandske studerende fra Norden og det øvrige udland.

Et opgør, som først og fremmest sikrer pladser på uddannelser til Rigsfællesskabets statsborgere OG et opgør med EU og SU-systemet, som gør, at det som udgangspunkt alene er Rigsfællesskabs-statsborgere og samtidigt i (Syd-)Danmark bosiddende personer, som skal kunne optage SU-lån.