Humaniora og Socialdemokratiet i skilsmisse

Ideen om, at lykken for alle danskere er, at de skal have lange videregående uddannelser, er forkert.
Socialdemokratiets opgør med den øvre middelklasses uddannelsestænkning har været nødvendig, kærkommen og helt rigtig.

Men vi har muligvis overkorrigeret. Socialdemokratiet har helt korrekt lagt en kurs mod bedre dimensionering, modvirkning af uddannelsessnobberi og sikring af erhvervsuddannelser og de korte- og mellemlange uddannelser.

Men vi har også brug for, at Socialdemokratiet aktivt promoverer humanistiske dyder og kompetencer.

At partiet ikke kun forlader sig på naturvidenskab og kun lytter til de såkaldte økonomiske vismænd, men også skaber en kraftig politik om ånd, etik og kultur.

Uddannelse skal føre til mere end et job

Går man ind på Socialdemokratiets hjemmeside får man det hovedindtryk, at målet med en videregående uddannelse er, at få et job. Og det er jo så sandt som det er skrevet. Men det er også alt for lidt. En uddannelse er mere end dette.

Grunden til, at vi som samfund investerer i uddannelse, er, at vi ønsker at skabe grundlaget for et godt samfund.

Grunden til, at vi som samfund investerer i uddannelse, er, at vi ønsker at skabe grundlaget for et godt samfund. For velfærd, lige muligheder, ordentlige arbejdsforhold, udviklingen af vores demokrati og sammenhængskraft. Det skal vi gøre mere klart for befolkningen.

Det er også en humanistisk indsigt, at det er vigtigt, at flere lærer sprog og den kultur, sproget bærer. Engelsk er vigtigt, men ikke nok.

Vores antikke frihedstradition fra demokratiet i Athen med lighed, ytringsfrihed og traditionen for stærke civilsamfund, der sørger for medborgerne, som i oldtidens Rom er begge formidlet gennem de europæiske hovedsprog.

Dette er europæisk frihedsgods, som vi ikke må miste ved at skære de sproglige rødder over.

En fejlagtig uddannelsespolitik 

Vi har i partiet korrigeret kursen for flere årtiers forkert uddannelsespolitik. Denne politik tog udgangspunk i et ideal om, at næsten alle i Danmark skulle have en universitetsgrad.

Den politik har især sit udspring i Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Disse partiers tillidsmænd har i deres eget billede ønsket, at alle i Danmark skal have en universitetsgrad, fordi de tror, at Danmark tjener sine penge der.

Der blev sat lighedstegn mellem viden og velstand.

For det første er det forkert, at velstanden hovedsagligt kommer fra viden. Og for det andet er det kun et mindretal af borgere, der ønsker at gå på universitet og deler denne opfattelse. Det er et elitært og forfejlet synspunkt.

Vi skal gentænke værdierne 

Danmark ville gå til grunde, hvis vi fortsatte denne politik. Vi er et erhvervs- og produktionssamfund - det er det, vi lever af. Selvfølgelig suppleret med viden og kultur.

Og allervigtigst: Vi kunne ikke gøre det så godt uden viden og kultur. Vi kunne ikke producere og sælge i det omfang vi gør uden eksempelvis dansk design og danske kulturprodukter.

Et opgør med overakademisering, behøver ikke at betyde, at vi skal underminere det akademiske.

At vi i Socialdemokratiet har foretaget et opgør med overakademisering, behøver ikke at betyde, at vi skal underminere det akademiske.

At vi styrker de naturvidenskabelige uddannelser også kendt som STEM-området (Science, Technology, Engineering og Medicine), bør ikke betyde, at vi kaster humaniora og kulturen ud med badevandet. Det er ikke et nulsumsspil.

Er Socialdemokratiets linje rigtig i forhold til humaniora? Svaret er nej. Men løsningen er ikke ligefrem. Vi bør udvikle politik på dette område for både befolkningens, Socialdemokratiets og humanioras skyld. Men vi bør gøre det langsomt, og vi kan ikke gøre det uden at humaniora også bidrager til at forandring af sig selv. Socialdemokratiet bør igen promovere politik om ånd, etik og kultur.

 

Helle Kirstine Waagner, Søren Valgreen Knudsen, Tanja Kanne Wadsholt, Søren Hindsholm og Simon Simonsen er alle medlemmer af Socialdemokratiets centrale udvalg for forskning og videregående uddannelse, sidstnævnte er formand.

Simon Simonsen er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Bravo! Og på tide.

Vi bør lønne de humanistiske opgaver som ikke løses eller løses dårligt i dag. Vi spilder for mange menneskelige og økonomiske ressourcer på halvdårlig uddannelse og faglighed. Uddannelse handler om at kunne se hvor og hvordan man selv som faglig er en del af det problem man vil løse. Fx den læge som ikke kan få øje på patientens personlige livshistorie for bare skemaer, pillerecepter og statistikker. Det er skadeligt og nedbrydende for vores sundhedsvæsen. Eller den detailhandler som ikke forstår sig på kundernes behov og personlige måde at udtrykke dem på. Eller den tømrer/murer/smed/vvs'er som ikke kan følge kundernes tankerække og bare bygger løs. Eller den pædagog/ sundhedshjælper osv. osv. Eller team'et på fabriksgulvet som spilder tiden og livet på konflikter, misforståelser og angst for forandring.

Annonce