Annonce

Fagforening: "Vi opfordrer alle til at deltage i Priden"

Hos 3F kæmper vi for alle vores medlemmer, uanset seksualitet, etnicitet eller baggrund. Det er derfor helt naturligt for os at støtte op om Priden
Foto: 3F
Tina Christensen, næstformand i 3F.
En ny rapport fra LGBT+ Danmark afslører, at fire ud af fem LGBT+ personer har oplevet eller overværet diskrimination på arbejdspladsen inden for de sidste to år.

Dette er et alarmerende tegn på, at vores arbejdspladser langt fra er så inkluderende og trygge, som de burde være.

Seksuelle minoriteter er særligt udsatte for seksuel chikane og mobning, hvilket tydeligt viser, at vi stadig har meget at kæmpe for, når det kommer til at sikre lige vilkår for alle.

Arbejdspladsen skal være et sted, hvor alle føler sig trygge og værdsatte, uanset hvem de er.

Det er både arbejdsgiverens ansvar at sikre dette miljø, men også vores fælles ansvar som kollegaer, fagbevægelse og samfund.

Fagbevægelsen er grundlagt på idéen om, at der skal være plads til alle, og at vi alle er lige. Det er et princip, vi skal stå fast på.

At fire ud af fem LGBT+ personer har oplevet eller overværet diskrimination er uacceptabelt. Helt grundlæggende bør alle kunne gå på arbejde uden at føle sig utrygge eller blive chikaneret.

Hvis vi skal kunne kalde os et rummeligt samfund, må vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at alle – uanset køn, seksualitet, etnicitet eller baggrund – kan gå på arbejde uden frygt for chikane eller diskrimination.

Respekt og mangfoldighed

I foråret kæmpede vi i 3F en vigtig kamp for lærlingenes ret til et arbejdsmiljø uden chikane. Vores lærlinge er fremtidens faglærte, og de fortjener at blive mødt med respekt og værdighed fra første dag på arbejdsmarkedet.

Denne kamp var ikke kun en kamp for lærlingene, men også en del af vores bredere indsats for at fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination på arbejdspladserne.

Det er særligt vigtigt, at vi retter vores opmærksomhed mod de unge

I 3F arbejder vi løbende på at fremme ligestilling gennem oplysning, uddannelse og støtte til vores medlemmer, så de kan stå imod og bekæmpe enhver form for diskrimination.

Det er særligt vigtigt, at vi retter vores opmærksomhed mod de unge. De er fremtidens arbejdsstyrke, og vi skal sikre, at de træder ind i et arbejdsmiljø præget af respekt og mangfoldighed.

Der skal sættes ind med initiativer, der fremmer en god kultur på arbejdspladsen, hvor alle kan føle sig velkomne og accepterede.

Opfordring

I denne uge, hvor Priden løber af stablen, har vi en særlig mulighed for at bakke op om kampen for diversitet.

Vi opfordrer alle til at deltage i Priden og støtte de mange aktiviteter, der finder sted både i København og rundt om i landet. Herunder i 3F hvor vi afholder en stor Pridekonference.

Priden handler ikke kun om at fejre mangfoldighed, men også om at kæmpe for de rettigheder og den tryghed, som alle bør have – også på arbejdspladsen.

Lad os sammen sikre, at ingen føler sig utrygge på deres arbejde

Hos 3F kæmper vi for alle vores medlemmer, uanset seksualitet, etnicitet eller baggrund.

Det er derfor helt naturligt for os at støtte op om Priden, da den netop kæmper for det rummelige og solidariske arbejdsmarked, som vi altid har stået for.

Lad os sammen sikre, at ingen føler sig utrygge på deres arbejde, og at alle føler sig velkomne og værdsatte – hver dag, på hver arbejdsplads.

Næstformand i 3F.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I stedet for at smide penge efter dem, som afkrævede en støtteerklæring fra sponsorerne til den homohadende part i Gazakonflikten, skulle 3F naturligvis have fulgt de sponsorer, som klogeligt flyttede støtten til Århus Pride, hvor man ikke har en intersektionel agenda, holder fokus på sagen, og ikke blander andre urelaterede emner ind i det.

I har fejlet. Øv! Prøv nu at spørge medlemmerne en anden gang, så I ikke lander på den forkerte side igen.

PS - jeg siger I, selvom jeg også selv er medlem. Men det her kan jeg ikke tage medansvar for.

Er du også stolt 3F-medlem i frisørstolen, når du bliver klippet af en ufaglært kontanthjælpsmodtager fra Irak for 150 kroner, som du har hævet nede i hæveautomaten kort forinden, fordi du ved, at Ali altid har store udfordringer med sin dankortterminal, fordi "wallah den er racist"?

Har intet med sagen at gøre. Absolut intet.

I gamle dage støttede lokale fagforeninger op om lokale byfester, markeder, musikfestivaler, etc. og hvad det nu var man fandt på for at skabe sammenhold og adspredelse fra arbejdslivet.

Gad vide hvor meget af det der eksisterer i dag?

Det eneste diskussionsemne man hører om angående fagforeningers støtte og opbakning til almenvellets fællesskab hører under de vejrfænomener som netop disse tiltag helst undgår i sommermånederne.

På det jævne, på det jævne…..

Fagforeninger er for længst blevet mastodonter, der har glemt alt om basis, fundament og almenvellet!

Højtuddannede folk sidder og analyserer hvor de sidste fagforeningskroner bedst placeres i et politisk korrekt overdrev, der for længst er blevet datalogiceret så medlemmer og fagforening er som en by i Rusland…

Noget ingen gider tage stilling til!

Men et nødvendigt onde!

Tænk hvis det hed:

“Vi opfordrer alle til at deltage i Hogager marked!”

“Vi opfordrer alle til at deltage i Vilsund marked!”

“Vi opfordrer alle til at deltage i Haze over Haurum!”

“Vi opfordrer alle til at deltage i Venø jazz festival!”

Fagforeninger viser med deres eksempel at de ikke er “for folk som er flest”…

Og det bliver fagforeningernes død på langt sigt…

Det ved de akademisk uddannede strateger med millionindtægter som fagforeningsmedlemmerne gladeligt betaler intet om….

For de unge er fagforeninger ligegyldigt!

Hvornår er lille normale jeg blevet støttet….

Hvornår mødte jeg sidst min fagforening på et marked, til en byfest, til en festival…

Jo, jo I er på Bornholm hvert år!

Sammen med alle de andre spindoktorer…

En by i Rusland!