Velfærdsstatens overlevelse eller snarlige afgang har været et tilbageværende emne, siden velfærdsstaten fik vokseværk tilbage i begyndelsen af 60’erne.

Velfærdsstaten er for dyr og må reformeres, altså skæres kraftigt ned, hvis den skal overleve, lyder det fra en lang række af bekymrede borgerlige politikere, økonomer og mediefolk.

Men sammenligner man den danske velfærdsstat med velfærdsstaten i verden omkring os, så virker alle advarslerne snarere som ideologisk ønsketænkning fremfor en økonomisk sandhed.

Virkeligheden er, at den danske velfærdsstat står godt rustet til fremtiden.

Her er fem konkrete eksempler.

 

1) Danske skatter ikke i top

De borgerlige alarmister påstår, at det danske skattetryk har nået toppen. Men sandheden er, at skattetrykket i Danmark er helt sammenligneligt med andre velfærdsstater.

Skattetryk i procent af BNI excl. afgifter og skat på sociale ydelser (2015)

Skattetrykket er en brøk, der måler de samlede offentlige indtægter (tæller), som andel af den nationale indkomst (nævner), omregnet til procent. Opgørelsen er gjort international sammenlignelig ved at se bort fra skat på offentlige ydelser i nævneren samt ved at se bort fra moms og afgifter i tælleren.

2) Den offentlige sektor fylder det samme

De borgerlige påstår, at Danmark har verdens største offentlige sektor, men sandheden er, at udgifterne til den offentlige velfærd er helt på niveau med andre velfærdsstater.

Offentlige nettoudgifter til velfærd (minus udgifter til uddannelse) i procent af BNP (2015)

Nettoudgifter dækker over, at beskatning af offentlige ydelser – penge der aldrig har forladt statskassen – ikke tæller med som en udgift for det offentlige.

 

3) Flere danske børn går i vuggestue

Danske børn går mere i vuggestue end børn i andre lande. Og det er godt, fordi ….

Ugentligt antal timer et barn passes i vuggestue (2018)

Værdien angiver hvor mange timer i gennemsnit om ugen et barn under tre år opholdt sig i daginstitution i 2018. Siden 2003 har omfanget været omtrent uændret for Danmarks og Sveriges vedkommende, mens det generelt er steget i de andre lande, og er mere end fordoblet i Tyskland, Irland, Grækenland, og Østrig.

4) Børn uden indtægtstab

Takket være de gode børnepasningsmuligheder kan vi i Danmark få børn, uden at lide store indtægtstab.

Danske kvinder – modsat mænd - faktisk oplever et betydeligt indtægtstab, når de får børn. Det er bare ikke så slemt som i de fleste andre velfærdsstater.

Risiko for indtægtstab ved familieforøgelse (2011-2014)

Værdien angiver risikoen for at en husholdning mister 20 % eller mere af sin indkomst i året efter et barn er født.

5) Der bliver født nok børn

Der bliver født flere børn i Danmark, og dermed bliver vi flere danskere til at forsørge de ældre i forhold til de andre velfærdsstater.

Hvis den danske velfærdsstat skal overleve, skal vi sikre, at danske kvinder kan gøre karriere og have børn samtidig.

I de lande. hvor kvinder fravælger børn af hensyn til karrieren, bliver der ikke født børn nok. Der kommer derfor mange flere ældre, der skal forsøges af færre i den arbejdsdygtige alder.

Antal 20-64-årige per 65+ årig i befolkningen i 2050

 Det er bemærkelsesværdigt at det netop er velfærd (for børnefamilier) i dag, der gør det muligt at opretholde velfærden (for alle) i fremtiden.