En lang række andre Venstrefolk har i de seneste uger forsøgt at sælge budskabet om, at Venstre forslag om nulvækst faktisk vil betyde flere penge til kommunerne i forhold til den linje, som Socialdemokraterne har ført siden 2011. Venstrefolkene beskylder derfor regeringen for hykleri, når den fremstiller spørgsmålet om nulvækst som den store konflikt i dansk politik.

Men holder Venstres påstand? Det korte svar er nej.

19 milliarder mere til kommunerne
Der er ingen tvivl om, at uanset hvordan regnebrættet gøres op, så har budgetterne været meget stramme rundt om i kommunerne de seneste år. Men det er ikke rigtigt, at regeringen har afsat færre penge til kommunerne, end tilfældet vil være med nulvækst.

I et svar fra Finansministeriet fremgår det, at kommunerne, målt i 2014-priser, samlet set brugte 231,4 milliarder kroner til serviceudgifter i 2011. Skulle der have været ført nulvækst under den nuværende regering, skulle kommunerne altså kun have haft netop 231,4 milliarder kroner i 2012, 2013, 2014 og 2015.

Figur 1: Forskel mellem nulvækst og kommuneaftaler, mia. kr.

Men i kommuneforhandlingerne er det år for år blevet aftalt, at kommunerne til serviceudgifter kunne bruge 238,8 milliarder i 2012, 236,6 milliarder i 2013, 234,4 milliarder i 2014 og 234,7 milliarder i 2015 – alt sammen ligeledes i 2014-priser.

Der er altså bestemt ikke tale om nogen kommunal fest. Og faktisk falder kommunernes serviceudgifter. Men det er omvendt et godt stykke over nulvækst. I alt knap 20 milliarder over de fire år.

Dertil kommer, at ovenstående kun dækker udgifterne i kommunerne, mens det ikke omfatter udgifter i staten og regionerne. Når Venstre taler om nulvækst, så er det for hele den offentlige sektor.

De senere år har regeringen prioriteret flere penge på eksempelvis sundhedsområdet, der jo hører under regionerne. Hvis noget lignende skulle have været gjort inden for rammerne af nulvækst i hele den offentlige sektor, så skulle der have været skåret tilsvarende ned på kommunerne.

Kommunerne har brugt mindre end aftalt
Det er dog rigtigt, at kommunerne i de endelige regnskaber har brugt væsentligt mindre, end de havde lov til ifølge aftalerne med regeringen. Så ses der på regnskaberne, har der stort set været nulvækst i kommunerne i perioden 2011-2013, mens der tilsyneladende er en beskeden stigning i 2014.

Kommunernes mindreforbrug skyldes formentlig, at kommunerne har ønsket at holde sig i sikker afstand til det aftalte, af frygt for at blive ramt af hårde sanktioner, hvis grænsen overskrides.

Det er derfor også meget sandsynligt, at et tilsvarende mindreforbrug ville have fundet sted, hvis Venstres nulvækst havde ligget til grund for aftalen mellem stat og kommuner. Og så havde de realiserede formentlig ikke været nulvækst, men en markant minusvækst.

Så der er ingen tvivl om, at Løkke har ret, når siger, at mange kommuner drømmer om flere penge. Men ingen af de kommuner bør drømme om at erstatte de seneste års kommuneaftaler med Løkkes nulvækst.