Første måling efter valget giver boost til rød blok

Socialdemokratiet lægger godt fra land i ny meningsmåling. Pape taber fortsat vælgere.
Foto: Netavisen Pio/Emil Vendelbo Johansen
Man taler i politik ofte om at have momentum. At succes avler mere succes og med nedtur følger mere nedtur.

Det er langt hen af vejen også den tendens, man kan aflæse i en helt ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Den første siden folketingsvalget den 1. november.

Her står rød blok, der på målstregen vandt valget, til hele 91 mandater, mens blå blok alene kan mønstre opbakning fra 70 mandater og 84 mandater, hvis man tæller Moderaterne med.

30 procent til Liste A

Ved valget blev Socialdemokratiet de helt store vindere, og det er måske den succes, som partiet lige nu rider på.

Socialdemokratiet står nemlig i den måling til 30 procent af stemmerne. 2,5 procentpoint mere end partiet fik ved det netop overståede folketingsvalg.

De Radikale, som siden valget har skiftet politisk leder fra Sofie Carsten Nielsen til Martin Lidegaard, kan også notere sig en mindre fremgang.

Partiet der blot fik 3,8 procent af stemmerne ved valget, står i den nye måling til 4,5 procent af stemmerne.

Liberal Alliance var et af de få lyspunkter i blå blok på valgaftenen, og den succes fortsætter. I hvert fald går partiet frem med en halv procent til 8,4 procent af stemmerne.

Pape presses yderligere

Omvendt blev De Konservative valgkampens helt store tabere, hvor valgresultatet på 5,5 procent af stemmerne blev en ordentlig maveplasker for et parti, der seks uger forinden havde stået til 15 procent af stemmerne.

De konservative står i denne her måling til blot 4,1 procent af stemmerne, og det ville koste partiet tre yderligere mandater end de blot 10, de fik valgt ind.

Ikke ligefrem noget, der hjælper partileder, Søren Pape Poulsen, der lige nu kæmper for at beholde sin formandspost.

Moderaterne, som på valgaftenen lidt for tidligt fejrede deres resultat som en stor sejr, dykker. Partiet, der fik 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater, men ikke nok til at være tungen på vægtskålen, får i den her måling 8,2 procent af stemmerne.

Der er tre år og 48 uger til der senest skal være folketingsvalg igen, så der er rigeligt med tid til politikerne til at rette op på eventuelle dårlige opinionstal.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 14. november 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.000 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover og er gennemført i perioden fra den 7. til den 13. november 2022.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- 2,8 procentpoint.

Se hele målingen her.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Klart S må gå frem fortsat, alternativet eksisterer jo . De blå eri opløsning, så de må redde nu, hvad reddes kan. Spændende hvilken regering vi kan se til årsskiftet. Den skal være S ledet og den skal være holdbar i lang tid.

Hvis det er for besværligt (læs med Venstre/Radikale/Moderaterne) så udskriv Nyvalg, især hvis blå blok stadig fremturer.
Vi har sympatien i befolkningen, og den vil kun blive større...

så så så...Det koster 100 millioner når Danmark er på valgkamp. Tror vi har hørt og set rigeligt til valg og politikere.
Bedst er at få dannet en regering når nu valget er overstået. Der er valg igen november 2026.
Mette F skal selvfølgelig være statsminister når nu hun har et flertal.

Når jeg ser et rødt flag smælde

Den der tager en kvinde på ordet
Bliver siddende ved bordet
Men ryster du blot på din hånd
Du vil se hendes selv-skaberånd

Fra mink til Putin til inflation
Der kræves per time million på million
CO2 afgifter en mass
Giver hele damens kompas

Ud med muh og øf
Farvel til humanister og djøf
Arbejderklassen og mandlig Mette
Ankers drøm 2.0 - må vi gætte

Landbrug og gylle
Liste A ej kan hylde
Venstre det møj
Liste A ej ka døje

By- Venstre med Jacob
I CO2 - hanehop
Land-Venstre med egen fører
Landbrugs-sagen Inger kører

Lars svigtede alle men ej sig selv
Mette for bordenden i kæmpe-ta-selv
Fattige danskere alene dør
Inflationen går fra dør til dør

De næste årtier landet vil formindske
Befolkninger sulter selv udenlandske
Biodiversitet og øer der forsvinder
Enhedslisten den eneste vinder

Kapitalismen i svanesang
i Arbejderklassens røde sang
og bag den saa jeg Arbejdshænder forme
den Verden som klimakrisen vil bestorme

At have levet sit liv på en løgn
Og stå som CO2 bar og nøgen
Hvem skabte den verden vi lever i
Med velfærd, landbrug og industri

Jeg har anet slægters striden
Jeg har set trælletoget i tiden
Nu smelter indlandsisen
Det røde flag blev overdosisen

Når flaget folder sig ind
Naturen igen kan vinde
At få mindre ud af ingenting
Bliver fremtidens røde tingeling

Når jeg ser et rødt flag smælde
Er det naturen det skal gælde
På en blank og vårfrisk dag
Det er det grønne der er min sag

Aksel Jensen - vi har længe vidst besked om dit politiske klarsyn.
Nu véd vi også besked om dine evner som konfirmationssangsdigter!

Socialdemokratiet er tilbage på 30% og samlet set har rød blok et solid flertal i den seneste meningsmåling. Vælgerne vil have en rød regering. Ikke en hen over midten. Det må nu stå 100% klart. Håber Mette Frederiksen & Co fanger det budskab. Ikke mindst fordi der efter valget ér rødt flertal.

Håber Socialdemokratiet vil komme op på tæt på 40%, som det var det før i tiden. For Socialdemokratiske værdier er den største garant for en ordentlig og retfærdig fremtid. Det kan ingen anden byde på og kommer heller aldrig til det.

Blå blok har et usmageligt livs- og menneskesyn og usmargelige værdier. Længere er den ikke.

I bedste "moderne" Trump stil er Berlingske Tidende gået i gang med at berette om alle de "fejl" under valget, som førte til et rødt flertal. Det har vi ikke set før i den demokratiske proces i Danmark, hvor valget accepteres som vælgerne har talt. De er helt sikkert heller ikke færdige med mink trommerummet på det hold. Og bliver det sikkert aldrig.

På Berlingste Tidende giver man aldrig op... Med mindre valget var faldet ud til det blå holds favør. Så er alt jo som det skal være og absolut ikke noget at komme efter. Men sådan gik det heldigvis ikke.

Annonce