Forbundsformand: Den danske model kan sagtens rumme Wolt og Uber

Platformsarbejderne skal have de samme rettigheder som vi i fagbevægelsen har kæmpet i århundrede for at opnå.
Ifølge Europa-kommissionen har 11 procent af arbejdsstyrken i Europa allerede udført arbejde gennem en platformsvirksomhed som Wolt, Uber og andre lignende virksomheder.

Man hører om horrible arbejdsvilkår, manglende forsikringer og lave lønninger blandt de mange platformsansatte. Det er en proces der bliver accelereret af den digitale udvikling.

En af de vigtigste mål jeg som forbundsformand for Serviceforbundet har, er at platformsarbejdet ikke må bruges til at omgå de gode løn- og arbejdsvilkår, som fagbevægelsen i århundreder har kæmpet for at opnå.

”Platforme kan skabe nye jobs og udforske nye forretningsidéer. Vi er nødt til at sikre, at disse nye former for arbejde forbliver bæredygtige og retfærdige”, lød det fra den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, da EU-kommissionen i starten af 2021 igangsatte deres arbejde med at afdække området for platformsarbejde.

I Danmark er man gået fra under 1.000 madbude ansat gennem platforme til knap 13.000 i 2020. Der er altså tale om en branche i enorm vækst, hvor ordentlige arbejdsvilkår ikke er fulgt med.

I krydsfeltet mellem beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit og den danske konkurrencekommissær Vestager finder vi en af de mest afgørende kampe for fremtidens arbejdsmarked.

Den digitale omstilling er i fuld gang – og med den følger nye former for beskæftigelse, der ikke umiddelbart passer ind i det traditionelle arbejdsmarked.

Arbejdstager eller selvstændig?

Et af de helt store spørgsmål i debatten handler om den kategori platformsarbejderne hører til. På nuværende tidspunkt er de ofte ansat som solo-selvstændige, hvilket bl.a. betyder at de ikke er forsikret som andre arbejdstagere på arbejdsmarkedet.

Det til trods for, at de arbejder som underordnede for en platform, der definerer alt fra arbejdsbeklædning til arbejdsopgaver.

Det er netop også den her klassificering som selvstændige, der giver store udfordringer med især konkurrencelovgivningen på både dansk og europæisk niveau.

Det er netop her, Margrethe Vestager kommer ind i billedet. Hun er bannerføreren for et mere fair Europa, hvor ingen kan snyde på vægten – og at der ikke bliver lavet karteller.

Når platformsarbejdere går sammen for at sikre eksempelvis en minimumsløn, så tæller det for karteldannelse, fordi de solo-selvstændige regnes for virksomheder og ikke som individuelle arbejdstagere. Det er humlen i problemet, for de er ikke selvstændige, men derimod ansatte.

Et centralt spørgsmål er hvordan vi opfatter en platform, og hvorvidt udbyder blot stiller en platform til rådighed eller om de rent faktisk dikterer hvad platformsarbejderne skal lave. Ifølge mange er det sidste ofte tilfældet.

”De siger, at de ikke leverer opgaverne. De bare er en elektronisk platform, som sørger for at udbud og efterspørgsel mødes. Men de sætter prisen, og budene skal gå i noget bestemt tøj, opholde sig på et bestemt sted og agere på en bestemt måde. Så der er mange elementer i udførelsen af opgaverne, der kommer fra platformen”, siger Maria Jepsen, forskningschef, ETUI, om mange af de aktører der er udbyder af platformen.

Det er for mig klart, at der er tale om en form for ansættelsesforhold, hvor platformene de facto agerer som arbejdsgivere. Der er derfor behov for, at vi også giver platformsarbejderne de rettigheder, der følger med at være arbejdstager.

Løsningen er ikke en tredje kategori

Der har været flere forslag om, at der skal en tredje kategori til, så man ikke længere enten er arbejdstager eller arbejdsgiver. Man skal også kunne være platformsarbejder.

Det vil slå bunden ud af både det danske og det globale arbejdsmarked.

Jeg er meget enig med den danske europaparlamentariker Marianne Vind når hun siger, at ”en tredje kategori vil udvande lønmodtagerne”.

Det vil medføre flere og flere falske solo-selvstændige, fordi virksomhederne i højere grad vil benytte sig at platformsansatte, hvor de ikke selv skal sørge for forsikring, pension, sikkerhed m.m. Det vil slå bunden ud af både det danske og det globale arbejdsmarked.

Bør få alarmklokkerne til at ringe

I Italien har fire platforme med madbude fået bøder i milliardklassen og et påbud om at ansætte deres madleverandører.

Det har betydet, at mere end 60.000 madbude nu går fra at være solo-selvstændige til at være ansatte. I Spanien og Holland har Højesteret afgjort, at buddene på platformen Deliveroo, en virksomhed lig Wolt, er arbejdstagere og ikke selvstændige.

Selv i hjemlandet for Wolt, Finland, har et arbejdsmarkedsråd vurderet, at madbudene er at betragte som ansatte.

Jeg er enig med min kollega fra 3F, John Bondebjerg, når han kalder det ”en konsekvens af, at man har et system, hvor folk bliver behandlet som selvstændige hos platformene, selvom de ikke har nogen forudsætning for at være det”.

Det er meget klart, at der er tale om ansatte og ikke selvstændige partnere med hver deres virksomhed.

Den amerikanske arbejdsminister Marty Walsh udtaler, at landets 55 millioner platformsarbejdere, svarende til 34 procent af arbejdsstyrken i et vist omfang skal omklassificeres til ansatte. Platformsvirksomhederne skaber overskud og indtægter, men succesen når ikke ned til arbejdstageren.

Den danske model kan rumme platformsarbejde

I århundrede har den danske model sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Den har sikret et stabilt arbejdsmarked, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab har fundet løsningerne.

Århundreders kamp er med platformsarbejdet blevet udfordret. De traditionelle kategorier er udfordret. Det er glædeligt, at EU har taget problemstillingen op.

”Vi bør få mest muligt ud af det potentiale for jobskabelse, der ligger i digitale arbejdsplatforme, og samtidig sikre værdighed, respekt og beskyttelse for de personer, der arbejder via disse platforme”, lyder det fra EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit.

Værdighed, respekt og beskyttelse er tre ord der alle beskriver den danske model meget godt. Vi skal omfavne den digitale udvikling og de nye jobmuligheder, der følger med.

Vi er klar til at stille fællesskabet til rådighed, og hjælpe med kollektive forhandlinger.

Her må vi i fagbevægelsen ikke være stopklodsen.

Vi er klar til at rumme de nye arbejdsformer. Vi er klar til at stille fællesskabet til rådighed, og hjælpe med kollektive forhandlinger.

Det er også uden, at det går udover fleksibiliteten, og den kan sikres gennem ansættelsesforhold, hvor der er styr på løn, feriepenge, forsikring og lignende.

Den danske model har vist sit værd mange gange. Det kan den også denne gang, men det kræver, at lovgivningen ikke giver smuthuller til platformsvirksomhederne.

De skal påtage sig deres retmæssige arbejdsgiveransvar. På den måde kan den danske model sikre en fair løsning for alle, og til gavn for samfundet.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Annonce