Et nyt EU-direktiv er blevet godkendt af EU’s beskæftigelsesministre. Direktivet skal sikre bedre vilkår til dem, som arbejder på digitale platforme som Wolt, Uber og Foodora.

Også brancher som tolkebranchen er præget at usikre ansættelser, som fungerer gennem digitale platforme.

Direktivet indfører en formodningsregel, som skal gøre det sværere for virksomheder at benytte sig af falske selvstændige.

Misbrug af begrebet “selvstændige”

Formodningsreglen betyder at medlemslandene er forpligtet til at indføre en såkaldt “formodning for lønmodtagerstatus”, når der er indikationer på, at en platformsarbejder arbejder under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden.

Hvis formodningen er, at en platformsarbejder er lønmodtager og virksomheden er uenig i formodningen, så er det virksomheden, som skal bevise, at platformsarbejderen er en reel - og ikke falsk - selvstændig.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man glad for det nye direktiv: 

"Vi har set virksomheds-platforme misbruge begrebet ”selvstændig” for at undgå omkostninger til fx løn under sygdom og feriepenge samt undgå ansvar for arbejdsulykker. Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med denne praksis, der ofte rammer unge mennesker," siger næstformand i FH, Flemming Grønsund, ifølge en pressemeddelelse.

Begejstret minister 

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er positiv overfor det nye tiltag og formodningsreglen: 

“En formodningsregel herhjemme skal være med til at sikre, at de platformsarbejdere, der reelt er lønmodtagere, også får glæde af de rettigheder, som der er blevet kæmpet for på det danske arbejdsmarked gennem mere end 100 år. Og direktivet er udformet, så det passer ind på det danske arbejdsmarked. Det har været afgørende for regeringen," udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Også fra den europæiske socialdemokratiske side er man glad for det nye platformsdirektiv: 

Den aftale vil stikke en stor pind i hjulet for multinationale app-firmaers smarte forretningsmodel

“Det er en kæmpe sejr idag. Den aftale vil stikke en stor pind i hjulet for multinationale app-firmaers smarte forretningsmodel,” skriver medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Marianne Vind, på Facebook.

“Nu får budene alle de rettigheder, som alle andre på arbejdsmarkedet har. Det betyder de får feriepenge, forsikring, ATP, mulighed for at få en overenskomst osv.,” tilføjer hun.

Ifølge Marianne Vind kan der være bude i reelle enmandsfirmaer, men de skal i så fald eksempelvis selv kunne forhandle pris, selv vælge hvordan de udfører arbejdet og cykle med deres eget logo på trøjen.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at aftalen også stiller krav til platformsvirksomhederne om gennemsigtig i forhold til algoritmer, som planlægger og overvåger det arbejde, der udføres. Derudover må det ikke være en algoritme, som bestemmer om en platformsarbejder skal fyres. I sidste ende skal et menneske beslutte det.

En bumlet vej

Platformsdirektivet har været længe undervejs.

I december 2022 styrtede direktivet på målstregen, da en koalition af 12 EU-lande med Frankrig i spidsen brugte deres mulighed for at nedlægge veto i Ministerrådet i EU.

Men nu er en ny version af direktivet altså blevet vedtaget i Ministerrådet.

Inden det nye platformsdirektiv kan træde endeligt i kraft skal både Europa-Parlamentet og Rådet formelt have godkendt aftalen. Det forventes at ske i løbet af foråret.