Gastronomien og de fineste restauranter har altid været et godt krydderi til mangeartede fortællinger. Det fungerer godt som et sideløbende tema, når det gælder krimi og horror.

Tænk blot på filmatiseringen af krimien, ’The Silence of the Lambs’, (Ondskabens Øjne), med den menneskeædende Anthony Hopkins, der samtidig er gourmet.

Og gastronomien fungerer skam også godt som en humoristisk ingrediens. Tænk blot på den ’Olsen Banden’-film, hvor de laver brun sovs og bytter den ud med den fineste sauce på en af Frankrigs fineste restauranter, der forårsager af mesterkokken besvimer.

Desuden er der selvfølgelig også det tema, der handler mere om kokkenes liv og levned

Eller tænk på den franske film, ’Det store ædegilde’ (La grande bouffe) fra 1973, hvor nogle rigmænd beslutter sig for at æde sig ihjel med den bedst tænkelige mad.

Og hypen omkring gastronomi kan også anvendes helt surrealt, som for eksempel i Peter Greenaways film, ’Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker’ fra 1990, hvor det ekstravagante og de mere bizarre dele af ‘madkunsten’ gøres grin med.

Desuden er der selvfølgelig også det tema, der handler mere om kokkenes liv og levned, et tema, der er blevet mere og mere populært, efter at kokken Anthony Bourdain i 2001 udgav den selvbiografiske, ’Kitchen Confidential’, som blev en kæmpesucces, fordi den handler om alt det, der er bag kulisserne på en restaurant.

Man ser også det i TV-serien, ’The Bear’, der er blevet rost til skyerne, og som handler om en ung mand, der kommer direkte fra et af de fineste køkkener og ender i en familierestaurant, der knapt står til at redde.

Lidt af det hele 

Filmen ’The Menu’ er sådan lidt af det hele. Den er rendyrket sort humor, men den har også et tema, der er værd at fokusere på.

Den handler nemlig om de mange foodies, madbloggere, madanmeldere og fans af den fineste og mest hypede gastronomi.

Den er en slags kommentar til hele snobberiet omkring disse platforme for gastronomien samtidig med, at den også er en satire over kendiskokkes selvovervurderende personligheder.

Dengang den dansk-franske kok, Francis Cardenau, åbnede Restaurant Sommelier i 1997 i København, var det en slags protest imod al den opsnobberi, der er forbundet med Michelin-stjerner.

’The Menu’ handler præcis om, hvad der sker omkring sådan en super populær restaurant med snobbede gæster og en ambitiøs kok

Han var den første, der opnåede hele to af de eftertragtede stjerner i Danmark, men han droppede altså denne model, fordi han var træt af de mange, stramme regler, og det publikum, der blev tiltrukket af alt den palaver.

Francis Cardenaus begrundelse var, at han savnede den gode og mere frie stemning, som han huskede fra sin ungdoms Frankrig på de mange brasserier, der samtidig laver god mad.

’The Menu’ handler præcis om, hvad der sker omkring sådan en super populær restaurant med snobbede gæster og en ambitiøs kok, der stræber og stræber, og efterhånden taber kærligheden til det af lave mad, hvor stemningen bestemt ikke er fri, eller særlig hyggelig, for den sags skyld.

Sjovt og makabert

’The Menu’, der er instrueret af Mark Mylod, der blandt andet er kendt for sin medvirken i successerien, ’Succession’, er præcis sådan en film, der har et ‘meta-lag’ af betydning, der egentlig gør den ganske underholdende.

Det er godt lavet, men så heller ikke mere end det

Plottet skal jeg ikke afsløre mere af, men sjovt og makabert er det under alle omstændigheder.

Det er godt lavet, men så heller ikke mere end det. Grundidéen er under alle omstændigheder værd at dvæle ved, for der vil altid være en art ‘Kejserens nye klæder’ over den fineste gastronomi. En ærlig kritik, der ikke ligefrem behøver at være totalt rindalistisk, men som korrektiv nok er en sund nok modreaktion til hele hypen.

I den forstand er ’The Menu’ velfungerende og god underholdning. Og derfor også værd at se.

Men så er den altså heller ikke mere end det.

 

'The Menu', 2022. Kan nu streames på Disney+.