Det budskab burde Pernille Skipper og Enhedslisten forsøge at tage ind. Trække vejret dybt, tænke over budskabet og forsøge at se fremad i stedet for at drukne den politiske diskussion i anklager rettet mod fortidens stemmer i Bjarne Corydon og Helle Thorning Schmidt.

Det vigtigste for et resultatorienteret parti som Enhedslisten må være, at se mulighederne i et nyt politisk flertal, fremfor at lade sig lokke af mulighederne for at kortslutte selvsamme flertal.
Hold døren til nutiden åben

Socialdemokratiet har både skiftet formand og kurs og forsøger nu at sætte sig i spidsen for et flertal, der vil gøre op med Lars Løkkes drømme om lavere bilafgifter, lavere skatter, større konkurrenceudsættelse og fortsat pres på velfærdssamfundet.

Det er den aktuelle virkelighed.

Selvom Alternativet og De Radikale allerede forfængeligt har kastet sig ud i en parlamentarisk terrorisme, hvor snævre mindretalspositioner trumfer fælles resultater, så behøver Enhedslisten ikke at lade sig lokke.

Det er god grund til at Enhedslisten holder fast i en realistisk kurs og afviser at gå ned af den politiske blindgyde.

Det er god grund til at Enhedslisten holder fast i en realistisk kurs og afviser at gå ned af den politiske blindgyde.

Det giver ingen mening – virkelig ingen – at så tvivl om  mulighederne for at skabe et rødt flertal i Danmark ved at henvise til fortiden. Enhedslisten og Pernille Skipper skal holde døren til nutiden åben.
Slavegjort af fortiden

Enhedslisten gør sig selv til slaver af fortiden, når partiet igen og igen betvivler mulighederne for at samarbejde med Socialdemokratiet, ved at referere til ting, der skete mens Vestager, Corydon og Thorning-Schmidt havde vagten i Danmark:

”Det er jo et spørgsmål om at socialdemokraterne - i vores øjne og tror jeg i rigtig manges øjne – ikke har leveret dem som han ønsket. Man har ikke leveret forandring. Man fører en økonomisk politik, der mindede alt for meget om højrefløjens, det var lærerlockouten og det var topskattelettelser under Thorning og Corydon”, lød det fra Pernille Skipper på DR2 Dagen.

Skipper: Thorning-regeringen indførte reformer, der ramte syge og arbejdsløse, en politik, der minder om højrefløjens

”Vi har tidligere set, at Socialdemokraterne ikke kunne levere overhovedet. Thorning-regeringen indførte reformer, der ramte syge og arbejdsløse, en politik, der minder om højrefløjens. Vi var rasende uvenner, da de lavede en skattereform, der tog fra folkepensionisterne for at lave topskattelettelser. Eller da de lockoutede skolelærerne. Og så er der DONG og højredrejningen i flygtningepolitikken”, udtalte Pernille Skipper til BT.

”I øvrigt har vi allerede haft temmelig dårlig erfaring med en socialdemokratisk regering i seneste periode”, sagde Pernille Skipper til nyhedsbureauet Ritzau.
Corydon tilhører fortiden

Søvnløse nætter, frustrerede debatindlæg og kroniske bestræbelser på at fastholde det gode humør minder mig om, hvor svær tiden var under SRSF-regeringen. Det Sorte Tårn og Corydon-æraen gav ar på sjælen.

Selvom fortiden spøger, så giver det jo ingen mening at lukke øjnene for, at det i dag er Mette Frederiksen, der står i spidsen for Socialdemokratiet.

Mængden af forkerte beslutninger var stor. Uanset om det handlede om videreførelse af højrefløjens økonomiske politik i bredeste forstand, nedsmeltningen omkring DONG, håndtering af lærernes arbejdstidsaftale, selskabsskattelettelser, arbejdsbudsstyring og mange andre sager.

Her er jeg enig med Skipper og resten af Enhedslisten. Og jeg tror at mange socialdemokrater, både inden- og udenfor Christiansborgs tykke mure, er enige.

Men selvom fortiden spøger, selvom arrene er evige og selvom man aldrig må glemme de historiske fejl, så giver det jo ingen mening at lukke øjnene for, at det i dag er Mette Frederiksen, der står i spidsen for Socialdemokratiet.
Utænkeligt under Corydon

Socialdemokratiet har rykket sig politisk. Arbejdsudbudsreformerne er lagt i graven, iveren for at gå ’reform-amok’ er opgivet og Henrik Sass Larsen har været på barrikaderne med ros til Enhedslistens opgør med Finansministeriets regnemodeller.

Alt sammen positioner, som ville have været utænkelige i Socialdemokratiet for bare fire år siden.

Mette Frederiksens har tordnet imod New Public Management, sat de offentligt ansatte i front, og blankt afvist at lade de radikale definere den økonomiske politik. Alt sammen positioner, som ville have været utænkelige i Socialdemokratiet for bare fire år siden.

Tror Enhedslisten og Pernille Skipper helt alvorligt, at Bjarne Corydon på emner som pensionsalder, topskat og omprioriteringsbidrag ville have placeret Socialdemokratiet på den position, hvor partier står i dag?

Jens Jonatan Steen er chefredaktør for Netavisen Pio.