Annonce

Hed debat: Her står partierne i spørgsmålet om syrienskrigernes fremtid

Hastebehandling: Stemningen var heftig, da Folketinget diskuterede regeringens lovforslag om fratagelse af passet fra syrienskrigere.
I denne uge hastebehandler Folketinget et lovforslag fra regeringen, som vil give mulighed for, at man kan tage det danske pas fra syrienskrigere, der har kæmpet for Islamisk Stat.

Onsdag var diskussionen mellem partierne på Christiansborg ophedet, da lovforslaget var til 1. behandling i folketingssalen.

I lovforslaget lægger regeringen op til, at det danske statsborgerskab skal kunne frakendes administrativt af udlændinge- og integrationsministeren, under den forudsætning at den pågældende fremmedkriger har dobbelt statsborgskab.

Partierne har derfor kort tid til at foreslå ændringer til lovforslaget, som ventes vedtaget torsdag

På grund af den seneste udvikling i Syrien - hvor Tyrkiet er rykket ind i den nordlige del af Syrien, som er kontrolleret af kurderne, der også kontrollerer de lejre, hvor mange IS-krigere sidder tilfangetaget - bliver lovforslaget hastet igennem i Folketinget.

Partierne har derfor kort tid til at foreslå ændringer til lovforslaget, som ventes vedtaget torsdag.

To partier afviser lovforslaget, flere partier ønsker en udvidelse af retssikkerheden, mens enkelte vil have loven udvidet, ud over det som de internationale konventioner tillader.
 

Enhedslisten: Syrienskrigere skal retsforfølges i Danmark 

I Enhedslisten er man imod forslaget, der vil frakende fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, mens de stadig befinder sig i Mellemøsten.

I stedet mener partiet, at Danmark bør hente syrienskrigerne hjem til retforfølgelse i Danmark. Alternativt vil partiet oprette en international krigstibunal i nærområdet.
“Der er tale om ganske alvorlige forbrydelser. Og derfor bør det selvfølgelig være sådan, at de her mennesker, som har dansk statsborgerskab, stilles for en domstol (...),” siger Peder Hvelplund, Enhedslistens indfødsretsordfører ved 1. behandlingen onsdag.

Enhedslisten mener, at retsforfølgelse af syrienskrigerne vil give en mindre risiko for global terror

Forslaget er et udtryk for, at man “stikker hovedet i busken”, lyder det fra ordføreren.

Enhedslisten mener, at retsforfølgelse af syrienskrigerne vil give en mindre risiko for global terror - også selvom det betyder, at personerne skal tilbage til Danmark for at fremstilles for en dommer.

Enhedslisten kritiserer samtidig, at den tidligere og nuværende regering ikke har forsøgt at samle beviser til retsforfølgelse af de syrienskrigere, som er fængslet i de kurdisk kontrollerede områder i Syrien.
 

Radikale Venstre: Afviser forslaget om administrativ frakendelse 

De Radikale afviser at støtte forslaget, fordi partiet mener, at det bryder med princippet om magtens tredeling.

"Vi støtter kun lovforslaget, hvis det fra start bliver en domstol, der træffer afgørelsen,” lyder det fra indfødsretsordfører Andreas Steenberg (RV).

Så savner jeg Fru Birthe Rønn Hornbech

Samtidig anklager Jens Rohde (RV) Venstre for at svigte de liberale værdier ved at støtte forslaget.

“Så savner jeg Fru Birthe Rønn Hornbech (tidligere integrations - og kirkeminister for Venstre, red.), for havde hun været i Venstre, så var det her forslag nok aldrig gået igennem folketingsgruppen,” lød det fra den tidligere Venstre-mand.

SF: Vil overveje ja på tre betingelser

SF kan ikke støtte lovforslaget i sin nuværende form. Partiet er dog klar til at genoverveje  lovforslaget, også uden krav om, at syrienskrigerne stilles for en dansk domstol inden frakendelse af passet - sådan som Enhedslisten og De Radikale kræver. Partiet kræver tre ændringer af loven, hvis man skal stemme ja ved afstemningen senere på ugen.

Endelig ønsker SF, at den efterfølgende domstolsprøvelse bliver gjort automatisk

Det skal tydeliggøres i lovteksten, at loven ikke må ramme nødhjælpsarbejdere, journalister og Danmarks allierede - herunder også folk, der har kæmpet for kurderne mod Islamisk Stat.

En såkaldt solnedgangsklausul, skal udstyre loven med en udløbsdato.

Og endelig ønsker SF, at den efterfølgende domstolsprøvelse bliver gjort automatisk. Men partiet er også åben for, at man blot forlænger fristen markant.  

“At forestille sig, at man kan sidde i en fangelejre og logge ind på sin e-boks forekommer absurd,” siger SF’s indfødselsretsordfører Halime Oguz.

Først på ugen ønskede SF, at man rykkede beslutningen fra ministerens bord til Folketingets Indfødselsretsudvalg. Det ændringsforslag stod også De Radikale og Dansk Folkeparti bag mandag. Men det krav har man nu distanceret sig fra, og Halime Oguz siger, at “Jacob Mark (SF’s gruppeformand, red.) har udtalt sig upræcist”.  

Venstre: Ønsker udløbsdato og mulighed for dispensation fra tidsfrist

Venstre ser “positivt” på det omdiskuterede lovforslag, som udspringer af forslag som VLAK-regeringen selv fremlagde i foråret.

Nu ønsker partiet dog to ændringer af forslaget.

For det første vil man have en såkaldt solnedgangsklausul, så loven har en udløbsdato. Det forslag har regeringen ved onsdagens 1. behandling givet udtryk for, at man vil imødekomme.

For det andet mener partiet, at man skal sikre, at fremmedkrigerne har en “en reel” og ikke bare en “teoretisk adgang” til at få afgørelsen prøvet ved en domstol. Indfødsretsordfører Morten Dahlin (V) nævner indførelsen af en dispensationsadgang som en mulig løsning, fordi man dermed åbner op for, at den fire ugers-frist for domstolsprøvelse kan udvides.
 

Konservative: Stemmer for - og støtter nok en solnedgangsklausul

De Konservative støtter entydigt lovforslaget.

Men ifølge indfødsretsordfører Rasmus Jarlov (K) har partiet ikke haft tid til at forholde sig til ændringsforslagene fra de øvrige partier.

Det Konservative Folkeparti sidder ikke i Folketinget for at varetage Danmarks fjendes interesser

Rasmus Jarlov har dog en forventning om, at partiet kan støtte forslaget om en solnedgangsklausul, ligesom partiet også gerne så en præcisering, der udelukker, at loven kan ramme danske kurdere, som har kæmpet i krigen mod Islamisk Stat på kurdisk side.

“Det Konservative Folkeparti sidder ikke i Folketinget for at varetage Danmarks fjendes interesser, men for at varetage danskernes interesser,” lyder det fra Jarlov.

DF: Vil trodse konventionerne og gøre syrienskrigere statsløse

Dansk Folkeparti støtter i store træk lovforslaget. Men partiet vil gerne, at man gik endnu videre, så også syrienskrigere, der kun er statsborgere i Danmark, kan få frakendt danske pas. Dette vurderes at være i klar strid med den FN’s statsløsekonvention, som Danmark har underskrevet.

“Vi mener, at det er et problem, at loven kun retter sig mod de fremmedkrigere, som har dobbelt statsborgerskab (...). Derfor mener vi, at det er nødvendigt at se på muligheden for at fratage alle fremmedkrigere deres statsborgerskab,” siger indfødsretsordfører Marie Krarup (DF).

Derfor mener vi, at det er nødvendigt at se på muligheden for at fratage alle fremmedkrigere deres statsborgerskab

Hun trak samtidig trak i land i forhold gruppeformand Peter Skaarups krav om, at beslutningen bør ligge hos Indfødsretsudvalget, der består af repræsentanter fra Folketingets partier. Nu ønsker Dansk Folkeparti blot, at udvalget skal have indflydelse “på afgrænsede områder” og i bestemte sager.    

Dansk Folkeparti er desuden kritiske over for den solnedgangsklausul, som Venstre har foreslået.
 

Nye Borgerlige: 

Folketingets nye højrefløjsparti, Nye Borgerlige, er på linje med Dansk Folkeparti.
Partiet mener, at man skal se stort på de internationale konventioner, herunder FN’s statsløsekonvention, og frakende syrienskrigere det danske statsborgerskab, selvom det betyder, at de bliver statsløse.  

Det er ikke mennesker, det er afskum

Der blev dog markeret lidt kant til Dansk Folkeparti, da indfødsretsordfører Mette Thiesen (NB) fra talerstolen sagde om syrienskrigerne, at “Det er ikke mennesker, det er afskum.” 


Regeringen har foreløbigt sagt ja til forslaget om en solnedgangsklausul, som blandt andet Venstre har foreslået.

Torsdag skal lovforslaget til 2. og 3. behandles i Folketinget, hvorefter lovforslaget forventes vedtaget - enten i sin nuværende form eller med ændringer.

Regeringen behøver kun Venstres opbakning for at have flertal for loven.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At man ikke bryder sig om et bestemt person type kan ikke være grundlag for at bryde med en demokratisk hjørnesten. Et troværdig demokratisk samfund vægter den enkeltes frihed højt. Derfor er deling af magten i de tre søjler den dømmende, den udøvende og den lovgivende et absolut. Ved at bryde med dette princip,så sætter man de demokratisk grundprincipper ud af kraft. Man sætter sig i samme båd, som lande der på ingen måde har respekt for demokrati og retsprincipper. De folkevalgte kan på ingen måde tillade at fremhæve demokratisk friheder og retsprincipper længere overfor andre lande. Vi er i gang at undergrave vores egen høje moral.