Annonce

Højeste lønstigninger i 30 år -  se, hvor meget din branche er steget 

På det private arbejdsmarked er lønningerne steget markant. Men tallene skal tages med et gran salt, mener Dansk Metal.
Foto: Colourbox
Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at lønstigningen på det private arbejdsmarked er i hastig vækst.

Lønningerne er steget med 5,3 procent i første kvartal i år sammenlignet med første kvartal i 2023.

Stor lønstigning 

Kigger man på de forskellige brancher er den største stigning at finde i byggebranchen.

Konkret er lønstigningen for bygge og anlæg i 1. kvartal i år 6,3 procent. I fremstillingsbranchen er lønstigningen på 5,5 procent og i servicebranchen på 5 procent.

Dermed er det de højeste lønstigninger i mere end 30 år. Det vækker glæde hos Dansk Metal: 

”Lønstigningerne er kommet over 5 procent, og så høje lønstigninger har vi ikke set de sidste 30 år,” udtaler cheføkonom for Dansk Metal, Erik Bjørsted, til Netavisen Pio.

Cheføkonomen har dog et aber dabei i den forbindelse: 

Lønmodtagerne har ikke lommen fuld af guld af den grund

“Lønmodtagerne har ikke lommen fuld af guld af den grund. Købekraften blev nemlig banket fem år tilbage i 2022 på grund af prisernes himmelflugt, og reallønnen er ikke genskabt endnu,” siger Erik Bjørsted med henvisning til, at Danmark har haft den højeste inflation i 40 år i kølvandet på Ukraine-krigen.

Dansk Metal: Lønmodtagerne fortjener mere

Lønnen er blandt andet steget på grund af overenskomsten, der blev indgået i 2023 på det private område.

Erik Bjørsted peger på, at lønnen kan blive endnu højere, når der kommer tal for årets andet kvartal. Til den tid kan man nemlig se effekten af at fritvalgskontoen er hævet fra 7 til 9 procent.

”Samtidig har lønmodtagerne gode kort på hånden ved de igangværende lokale lønforhandlinger. Arbejdsløsheden er meget lav, og arbejdsgiverne mangler arbejdskraft. Der er ikke engang tre arbejdsløse for hver ledig stilling, så kampen om arbejdskraften er benhård,” siger Erik Bjørsted.

Han vurderer, at de høje lønstigninger ikke kommer til at betyde, at Danmark får en dårligere konkurrenceevne.

”Lønstigningerne i udlandet har længe været højere end herhjemme, og derfor er vores stærke konkurrenceevne ikke i fare. Selv hvis vores lønstigninger skulle overstige udlandets, kan vi godt tåle det. For den danske industri har i en lang årrække haft højere produktivitetsvækst end vores udenlandske konkurrenter.”

Erik Bjørsted mener, at lønmodtagerne har god grund til at forlange mere i lønposen.

 ”Zoomer vi ind på industrien, har lønstigningerne siden finanskrisen ikke fulgt med produktivitetsvæksten. På dansk betyder det, at lønmodtagerne har fået en mindre bid af kagen. Det gælder også, selv om vi ser bort fra medicinalindustrien. Derfor er det på høje tid, at lønmodtagerne får mere i lønposen,” udtaler han.

Lønstigningerne er opgjort som såkaldte “lyntal” fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det betyder, at der er tale om tal, som muligvis kan blive rettet, når de endelige tal offentliggøres. Det sker onsdag den 27. maj.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja, men den anden halvdel af lønmodtagerne har fået mindre. Så der skal stadig penge på bordet til OK25, så købekraften genskabes for alle.

Pensionisterne er ikke nævnt, men de fik jo også kun 150 kr. mere om måneden, det mente mette var nok.

Et citat fra oven: Der er ikke engang tre arbejdsløse for hver ledig stilling, så kampen om arbejdskraften er benhård.

Det er jo forfærdentligt for arbejdsgiverne at stå i en sådan klemme , kun ca. 3 ledige at vælge mellem pr.ledig stilling. Så er muligheden at løfte blikket, lige stoppe skrigeriet en stund og kigge lidt rundt.

Der findes folk m/k over 60, der er folk med synligt handicap- og dem hvor det ikke er at se, der er folk som hedder noget andet end Jensen, Povlsen eller Pallesen, nogen har endda sydlandsk klingende navne.

Og så findes der omfattende muligheder for samfundsbetalt efteruddannelse under navne som AMU, IKUF o.a. til at sikre grundlæggende kvalifikationer. Og stadig er det sådan at en virksomhed der er kendt for gode arbejdsforhold, har lettere ved at få arbejdskraft end virksomheder hvor det er modsat.

Mon ikke det hænger sammen med den højeste stigning på forbrugerpriser på næsten alle vare i 30 år?

Der er sgu ingen som TØR nævne hva FOLKEPENSIONISTERNE får