"Holy Spider" er en grufuld tur ind i kvindehadets mørke

Dette års danske Oscar-håb er en ubehagelig og højaktuel film, der udstiller det iranske præstestyre og et dybt undertrykkende kvindesyn.
Foto: Nadim Carlsen/Camera Film
"Holy Spider" er en ubehagelig og højaktuel film.
Der findes lejligheder, hvor et koncept som ’god timing’ næsten føles som en underdrivelse. Det må siges at være tilfældet med iransk-danske Ali Abbasis grusomme "Holy Spider".  

Hans film om en religiøs seriemorder får dansk premiere samtidig med, at det iranske styre bliver mødt med historisk voldsomme protester fra både purunge og ældre kvinder, der er trætte af tørklædepåbud og generel undertrykkelse.

Filmen er inspireret af sande begivenheder fra flere år tilbage, så der er ikke noget nyt i det nedslående kvindesyn, vi møder i "Holy Spider". Men en film som denne, indspillet i Jordan og Tyrkiet, kan være en del af det kulturelle brændsel, der giver ekstra næring til den igangværende opstand også fra det internationale samfund.

Symbolikken helt på plads

Journalisten Rahimi (Zar Amir-Ebrahimi) er en opvakt, uforskrækket sjæl, der kommer fra Teheran til den hellige by Mashhad for at skrive om den såkaldte Edderkoppe-morder (Mehdi Bajestani), der er løs i gaderne.

Han myrder prostituerede ved at kvæle dem i deres eget tørklæde – så symbolikken lige som er helt på plads. For "Holy Spider" handler ikke kun om en enkelt morder med ansatser til megalomant vanvid.

Det mest uhyggelige ved filmen er de mange personer i flere lag af samfundet, der mere eller mindre indirekte bakker op om hans arbejde og ønsker kvinder systematisk undertrykt.

Handler seriemorderen indirekte på politiets og styrets vegne, når han tilsyneladende hver aften kvæler de for ham syndige og afsporede kvinder?  Der findes –ud fra "Holy Spider" at dømme – også samfund, hvor et koncept som ’kvindehad’ næsten også føles om en underdrivelse.

Tømrer, familiefar og seriemorder

Dele af filmen, der er Danmarks Oscar-kandidat i 2022, kan minde om en iransk pendant til David Finchers "Zodiac" og Wong Kar-Wais "Memories of Murder". Ikke alle dramaturgiske valg er faldet helt heldigt ud: Vi følger morderens hverdag lidt for meget og lidt for langtrukkent uden helt at forstå hvorfor.

Han er i sin daglige gøren og laden en på mange måder normal mand med en helt almindelig familie, og han kæmper med at få enderne til at mødes som både tømrer, troende, familiefar og seriemorder.

Klaustrofobiske rum

Heltinden er både frygtløs og, ja undskyld udtrykket, svineheldig til et omfang, der nærmer sig det utroværdige og decideret forstyrrende. Det er nogle gange svært at forstå, at hun med sin sorgløse tilgang til sin farlige færd i et mandsdomineret samfund trods alt bebor det samme univers som filmens øvrige kvindeskæbner.

Rent filmisk og genremæssigt var Ali Abbasis forrige film ’Grænse’ muligvis mere fascinerende med sin magiske blanding af trolde og trøstesløs finlandssvensk realisme.

"Holy Spider" er en tilsigtet grim film, fuld af klaustrofobiske rum med bleggult lys, kvælninger i realtid og det er næsten hele tiden nat. I visse indstillinger fornemmede jeg en inspiration fra David Lynchs Los Angeles-mareridt ’Mullholland Drive’, når kameraet hæver sig over personerne og filmer byen om natten som et ulmende bål fuld af glødende lys og hengemte gåder.   

Især sidste akt skiller sig ud

Sektionen af "Holy Spider", hvor en seriemorder begår gradvist flere fodfejl og indkredses af en begavet snushane, indtil han bliver fanget i sit eget spind, virker voldsomt velkendt. Det er især filmens sidste akt, der holder seeren hen i åndeløs spænding omkring udfaldet.

Man er efterladt både gysende og deprimeret. "Holy Spider" antænder harme over ikke blot de konkrete ugerninger, men også hele det strukturelle uvæsen, som filmen zoomer ind på, indtil man selv føler sig nedsunket i mørke og afmagt.  

"Holy Spider". Spillefilm. Instruktion: Ali Abbasi. Medvirkende: Zar Amir-Ebrahimi, Mehdi Bajestani, Arash Ashtiani, Forouzan Jamshidnejad. Spilletid: 116 min. Premiere i danske biografer 13. oktober.

Henrik Reinberg Simonsen (f. 1978) er kommunikationskonsulent og freelancefilmanmelder


placeholder

Kommentarer

Endnu noget mellemøsten-hurlumhej, som vi danskere åbenbart skal forholde os til her i Danmark, selvom det overhovedet ikke har noget med os at gøre. Hvorfor skal vi danskere i Danmark hele tiden konfronteres med mellemøsten, islam og muslimer, når vi bare gerne vil have lov til at være danskere i Danmark? Svaret er desværre, at islam er en uhyre dominerende erobringsideologi med ét erklæret mål.

"Endnu noget mellemøsten-hurlumhej, som vi danskere åbenbart skal forholde os til her i Danmark"

Ja, og for at det ikke skal være løgn, er der såmænd også en her på piopio.dk, som igen og igen bringer islam og Mellemøsten på banen, selv når emnet ellers ikke indbyder til det.

Annonce