Hvorfor deltager Danmark i diktaturstaternes hetz mod Israel?

Der gik ikke mange dage efter terrorangrebet på Israel 7. oktober, indtil alting var ved det gamle.

Fra en kort overgang at have været ofre spillede Israel atter sin vante skurkerolle.

FN's Generalforsamling, hvor de anti-israelske lande har flertal, vedtager igen ensidige og hykleriske resolutioner vendt imod Mellemøstens eneste demokrati.

Ensidig fordi Israels fjender sjældent kritiseres. Hyklerisk, fordi de lande, der står bag resolutionerne selv, er ansvarlige for massive krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne.

Normalt afstår Danmark fra at deltage i diktaturstaternes hetz mod Israel, men i tirsdags stemte vi for en resolution om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza uden at fordømme Hamas' terrorangreb i Israel.

Lars Løkke er principfast i sin principløshed

Sympatisk nok fremhæver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) behovet for en humanitær pause i lyset af den katastrofale situation i Gaza.

Alligevel er denne beslutning ikke blot et diplomatisk fejlgreb, men også en forspildt mulighed for at stå fast på principper om retfærdighed og ansvarlighed i international politik.

Regeringen lever ikke op til statsminister Mette Frederiksens (S) løfte om at støtte Israel.

Selvfølgelig skal Israel kunne kritiseres

Krav om en ensidig våbenhvile, der kun er vendt mod den ene part i konflikten, giver et skævt billede af situationen og underminerer Israels legitime ret til selvforsvar.

Det sender et farligt signal om, at man i internationale relationer kan se bort fra terrorisme, så længe den humanitære krise er dyb nok.

Der er nok at kritisere Israel for 

Selvfølgelig skal Israel kunne kritiseres, og her skal Danmark ikke holde sig tilbage.

Landet ledes af en ekstremistisk, uduelig og korrupt premierminister, Netanyahu. Han bærer hovedansvaret for, at Israel stod uforberedt over for sine fjender.  

Hans katastrofale håndtering af sikkerhedssituationen, indirekte støtte til Hamas og direkte støtte til den forbryderiske bosætterbevægelse på Vestbredden bør fordømmes fra alle sider.

Hamas ønsker ikke fred

Samtidig kan man godt støtte Israels ret til selvforsvar og samtidig være kritisk over de massive civile tab i Gaza, der næppe står mål med den militære gevinst.

Men kritikken må ikke blive en støtte til Israels fjender.

Hamas ønsker ikke fred. De ønsker ikke en to-statsløsning, men et islamistisk diktatur og erklærer åbent, at de vil benytte en våbenhvile til at forberede nye terrorangreb mod Israel.

Skal det internationale samfund stille krav til Israel, må de krav gå begge veje.

Hvis Israel skal stoppe med at bombe, så skal Hamas som minimum frigive de gidsler, de tog i oktober.