Ifølge Finansministeriets nyeste fremskrivninger er der korrigeret for den nye aftale om boligbeskatningen, et såkaldt økonomisk råderum på 37 milliarder kroner i 2025. Der er imidlertid ikke det samme som, at der frit kan disponeres over 37 milliarder kroner. Hvis man frit disponerer over de penge, så har det konsekvenser for vores offentlige service.

For det første regnes det økonomiske råderum ud fra et scenarie med nulvækst i det offentlige forbrug og et krav om balance på den strukturelle saldo i 2025. Det betyder, at de 37 milliarder kroner er et beløb, der kun kan fremkomme med besparelser på den offentlige sektor.

Flere børn og flere ældre koster
Nulvækst er en besparelse på den offentlige sektor og kommer til at betyde et lavere serviceniveau pr. borger. De kommende år bliver der flere ældre og flere børn i Danmark. Det betyder, at den befolkningsmæssige udvikling tilsiger, at det offentlige forbrug skal vokse med ca. 0,6-0,7 procent årligt for at få en nogenlunde uændret offentlig service pr. borger. Det svarer til omkring 25 milliarder kroner fra 2017 til 2025.

For det andet svarer det demografiske træk på 0,6-0,7 procent. årligt til et minimum. En vækst på 0,6-0,7 procent i det offentlige forbrug er således kun nok til at holde skindet på næsen.

Den velstandsforbedring, der sker som helhed i økonomien, kommer således ikke den offentlige service til gode, hvis det offentlige forbrug kun vokser med 0,6-0,7 procent. om året. Selvom vi bliver mere velstående, smitter det altså ikke positivt af på den offentlige service. Det betyder, at hvis de offentlige tilbud kun følger med befolkningsudviklingen, men ikke følger med velstandsudviklingen, så vil de offentlige tilbud fremstå dårligere.

Samme velfærd vil koste mere
Danmark skal faktisk op på en årlig vækst på omkring 1,2 procent i det offentlige forbrug for at sikre det man kalder et neutralt forløb, så der er penge til, at de offentlige tilbud både kan følge med velstandsudviklingen og befolkningsudviklingen.

Vi kan vel alle blive enige om, at vores hospitaler skal tilbyde de nyeste behandlingsformer, ligesom vi er enige om, at 90’ernes EDB-undervisning i skolerne er en smule over sidste salgsdato.

Reelt er der ikke noget råderum, hvis vi vil sikre, at den offentlige service både kan følge med befolkningsudviklingen og den almindelige velstandsfremgang. Særligt stramt ser det ud frem mod 2020. Fra 2017 til 2020 kan vi i øjeblikket faktisk kun akkurat følge med befolkningsudviklingen. Frem mod 2020 er ’råderummet’ således ikke stort nok til også at følge med velstandsfremgangen.

Når pengene frem mod 2025 bliver italesat som et råderum, så er det på bekostning af de offentlige tilbud. Bliver pengene brugt på skattelettelser, så vil det være en udhuling af vores fælles folkeskole, sygehuse, plejehjem mv. Når man ikke prioriterer de offentlige tilbud, så vælger folk de private. Det skaber et a-hold og et b-hold og vil gå ud over vores sammenhængskraft og vores fælles velfærd.

 

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.