Det er kun et år siden, at islændingene sidste gang var til valg og det er tredje valg på fjerde år. Valget blev udskrevet efter at det kom frem, at statsminister Bjarni Benediktsson havde hjulpet en af sin fars venner med at fjerne en pædofili-dom fra vedkommendes straffeattest.

Resultatet af valget blev et nederlag til den siddende regering, bestående af tre partier, der tabte 12 ud af de samlede 32 mandater, og tilmed røg et af partierne helt ud af islandske parlament Altinget. Samtidig kom der to nye partier i Altinget, hvor hele otte partier deler de 63 pladser.

På trods af skandalen, så fastholder Selvstændighedspartiet positionen som det største parti i Altinget, med 25,2 procent af stemmerne.

Valgresultat 2017. mbl.is

En koalitionsregering kræver 32 mandater
Statsminister Bjarni Benediktsson fra Selvstændighedspartiet har endnu ikke indgivet afskedsbegæring, men forsøger fortsat at se, om han kan skaffe opbakning til en ny borgerlig koalitionsregering. Det ser dog ud som om, at han ikke kan skaffe de nødvendige 32 mandater til en ny regering.

Et sådan flertal kan man mønstre hvis den venstre-grønne bevægelse og socialdemokraterne går sammen med Fremskridtspartiet og piratpartiet om at danne en koalition henover midten, med den venstre-grønne alliances leder, 41-årige Katrin Jakobsdottir (billedet) som ny statsminister. Den venstre-grønne bevægelse, der er i partifamilie med SF, gik frem med et enkelt mandat og blev Altingets næststørste parti.

Det er ikke ligefrem en koalition, der udefra ligner en, der kan skaffe ro og politisk stabilitet til et land, som ser ud til at skulle have sin femte statsminister siden 2013.

Comeback til Socialdemokraterne
Valget i 2016 var hårdt ved de islandske socialdemokrater, der kun fik 5,7 procent af stemmerne og blot tre mandater. Partiet fik dog lidt af et comeback ved weekendens valg og endte med 12,1 procent af stemmerne og mere end en fordobling af mandaterne til syv. Det gode valgresultat burde nu kunne blive vekslet til ministerposter.

Partiformand Logi Einarsson er dog langtfra tilfreds med de 12 procent, som er et stykke fra de 25-30 procent, som partiet fik før krisen ramte Island.

“Vi er på vej fremad og jeg er overbevist om, at den politiske stabilitet bedst sikres ved et stort socialdemokratisk parti i midten, som vil gøre det nemt at samarbejde med mange partier,” siger han til den islandske avis Morgenbladid.

Adspurgt om Socialdemokraterne er klar til at indtræde i regering, siger han, at det afhænger af hvilken politik man kan blive enige om at føre:

”Vi tror på, at der er et behov for socialdemokratisk deltagelse i regeringen. At det er nødvendigt. Ikke hvilken som helst regering, for vi vil ikke gå ind i en regering, som vil det modsatte af det vi vil. Men en regering for social stabilitet, mere lighed, menneskerettigheder og ligestilling er noget vi mener, vi skal være med til,” siger han til avisen.

Et parti ud, to nye ind
Islandsk politik har traditionelt været styret af Selvstændighedspartiet og Socialdemokraterne, som tilsammen fik mellem 60 og 80 procent af stemmerne, men siden 2009 er nye partier skudt op. Således kommer der to nye partier ind i parlamentet, mens et andet forholdsvis nyt parti, ikke kom op over spærregrænsen på fem procent og forsvinder.

Tidligere statsminister Sigmunder David Gunnlaugsson, der i 2016 måtte træde tilbage som regeringsleder, efter at det kom frem at han optrådte i Panama-papirerne fik politisk comeback, med sit nye euro-skeptiske parti Centerpartiet, som fik 10,7 procent af stemmerne. Centerpartiet har kun eksisteret siden slutningen af september måned, og det er derfor lidt usikkert hvad de vil.

Et andet parti, Folkepartiet, som er socialistisk, populistisk, anti-indvandringsparti ledet Inga Søland, der betegner sig selv som en Marine Le Pen-type, fik 6,9 procent af stemmerne og kommer i parlamentet med fire mandater.

Omvendt gik det skidt for protestpartiet Lys Fremtid, der var en del af regeringen, men som ikke kom over spærregrænsen og mistede alle fire mandater man havde, så nu ser fremtiden ikke så lys ud længere. Partiet blev dannet i 2012 og fik indledningsvis stor opbakning, men ved dette valg fik partiet kun 1,2 procent og vil efter alt at dømme nu gå i sig selv igen.

Valgdeltagelsen blev på 81 procent, en lille fremgang i forhold til valget for et år siden, hvor kun 79 procent stemte.