Jagten på hurtige resultater i skolen giver bagslag

Alt for meget fokus på at skabe hurtige faglige resultater har givet eleverne dårligere resultater i folkeskolen, mener folkeskolelærer.
Foto: Colourbox
Gennem en årrække har folkeskolen befundet sig i en tilstand, hvor det politiske fokus har været krav om hurtige, bedre resultater.

Eleverne skal lære hurtigere, lærerne undervise mere, undervisningen skal være mere effektiv og det hele skal kunne måles og dokumenteres.

En optimeringsproces har fundet sted og tempoet er skruet op, f.eks. skal eleverne i dag i 8. klasse kunne det, som de før kunne i 9. klasse.

Dansk skoletradition er under forandring

Jagten på hurtigere resultater i skolen er en del af internationale skole- og uddannelsespolitiske tendenser, der har ramt Danmark.

Det er medvirkende til at den dansk-nordiske skoletradition er under forandring, men noget begynder også at tyde på, at det har andre konsekvenser.

Elevernes faglige niveau ser ud til at stagnere og i enkelte fag ses en tilbagegang, viser resultaterne af de nationale test, som tester alle elevers kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag.

Går den forkerte vej

Med folkeskolereformen fra 2014 var målet, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, samt at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal mindskes år for år.

Desværre viser den sidste opgørelse fra nationale test, at siden 2015 er det stort set gået den forkerte vej på alle områder og ingen af målene er opfyldt.

Med folkeskolereformen blev det besluttet, at der skulle udarbejdes årlige statusredegørelser for folkeskolens udvikling samt et fem-årigt følgeforskningsprogram.

Hvis man kigger nærmere på udviklingen af de dele, der handler om reformens resultatmål kan man se, at hverken elevernes faglighed og trivsel er øget siden reformen blev indført.

Dumper matematikken 

En ny undersøgelse fra TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study 2019) der netop er blevet offentliggjort herhjemme viser en klar tilbagegang i matematik for de danske elever i 4. klasse.

De klarer sig markant dårligere i matematik i 2019 end de gjorde i 2015. Der er tale om et ganske betydeligt og signifikant fald.

Der er flere ret bekymrende elementer i undersøgelsen, bl.a. at de danske elever er de eneste af de nordiske lande, hvor eleveren klarer sig dårligere ii matematik, at faldet rammer hele elevgruppen og der ses ligeledes et fald i, hvor godt eleverne kan lide faget matematik. Desuden kan danske elever i mindre grad lide skolen i 2019 end de kunne i 2015.

Første årgang efter reformen 

Ud over alvorsgraden i TIMSS-resultaterne, er det tankevækkende, at netop de elever der går i 4. klasse i dag, alene har gået i skole under reformen. De danske forskere bag undersøgelsen har dog ikke svar på, hvordan det hænger sammen.

Når danske elevers resultater ser ud til at stagnere og der er tale om markant tilbagegang, bør det røde flag hejses.

Styrtdykket i matematik er én ting, men det er mindst lige så alarmerende, når elevernes interesse og motivation for matematik er faldende, når skolelysten er nedadgående og de oplever undervisningen mindre velformidlet end tidligere.

For meget fokus på faglige resultater

Alle ønsker jo den stik modsatte udvikling for eleverne og skolen. Så noget gør vi forkert og alt tyder på, at de senere års mere ensidige fokus på enkelte faglige delresultater ikke har ført til en positiv faglig udvikling.

Det efterlader mig med spørgsmål om, hvilken betydning har det for eleverne og skolen, samt hvad vi kan gøre ved det.

Tidligere var der større vægt på hele skolens formål, hvor den unikke dansk-nordiske skoletradition vægter at forene både den faglige og menneskelige udvikling i skolens fællesskab.

Skolen er en helhed

Eleverne skal altså både undervises og dannes. Som beskrevet i folkeskolens formålsparagraf har skolen både en demokratisk, relationel og pædagogisk mening. Der er tale om en helhed, som er vigtig for elevernes virke, udvikling og lyst til at lære.

Kan det tænkes at de senere års politiske jagt på hurtige resultater har haft som konsekvens, at alt det andet vigtige i skolen mange steder er blevet fortrængt? 

Det vides ikke, men det røde flag er hejst og vi må interessere os for de alarmklokker, der ringer, for det er alvorligt når elevernes motivation er faldende, når skolelysten er nedadgående og eleverne oplever undervisningen mindre velformidlet end tidligere.

Jeanette Sjøberg er lærer, debattør og tidligere hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

 


placeholder

Annonce