SF opsiger folkeskoleforliget

Meldingen mødes med en vis forståelse, men også bekymring hos Danmarks Lærerforening
Foto: William Vest-Lillesøe
Jacob Mark, folketingsmedlem for SF
SF opsiger folkeskoleforliget.

Formålet med opsigelsen er, at landets folkeskoler skal have langt mere frihed, og det står folkeskoleforliget fra 2013, ifølge SF, i vejen for.

“SF opsiger i aften folkeskoleforliget om lange skoledage og stram styring af folkeskolen. I stedet vil vi sætte landets folkeskoler fri og give dem mulighed for fx at gøre skoledagen kortere og give flere timer med to uddannede voksne,” skriver SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark i et opslag på Facebook.

Mark erkender, at det ikke var været nogen nem beslutning at opsige forliget:

“Det har ikke været nogen nem beslutning at opsige så stort et forlig. Det er usædvanligt og det er der risikofyldt, men jeg mener, at SF efterhånden står så stærkt et sted, at de andre partier ikke kan ignorere os og køre videre som hidtil.”

Det er usædvanligt og det er der risikofyldt

Mark understreger, at politikerne nu i ti år har holdt folkeskolen i et jerngreb:

“I snart 10 år har politikerne styret den danske folkeskole i et jerngreb. Styret med lange skoledage (en af de længste i verden), stive læringsmål, ranglister, test, tvungen inklusion og med mindre plads til det kreative, det praktiske og det skæve.”

“Og samtidig er stadig flere børn begyndt at mistrives. Flere børn end i mange år må blive væk fra skolen, fordi de har det for skidt til at komme.”

placeholder

 

Lige nu er folkeskolerne sat fri i to kommuner: Holbæk og Esbjerg. S-regeringen foreslår at en tredjedel af landets folkeskoler sættes fri, men SF mener, at alle folkeskoler skal sættes fri.

Lærerne advarer

SF’s opsigelse af folkeskoleforliget mødes med en vis forståelse, men også med bekymring hos Danmarks Lærerforening:

Vi må ikke gøre folkeskolen til en politisk kampplads igen

“Vi har brug for forandringer, og jeg har samme utålmodighed som SF. Det vigtigste for os er bare, at udviklingen af skolen skal ske i et fællesskab, og at det gode samarbejde, vi har etableret med partnerskabet (Sammen om Skolen, som er et samarbejde mellem lærerne, skolelederne, Undervisningsministeriet og Folketingets partier, red.)  er intakt også efter det her. Vi må ikke gøre folkeskolen til en politisk kampplads igen,” siger lærernes formand Gordon Ørskov Madsen til Politiken.       

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, oplever ikke de store uenigheder om folkeskolens udvikling. På den baggrund er han, ifølge Politiken, ikke så bekymret over SF’s opsigelse af forliget.

Minister på linje med lærernes formand

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, (S) oplever en bred, politisk enighed om, at der skal gøres op med de styreredskaber, der lå i folkeskolereformen:

“Fra regeringens side vurderer vi, at bredden af partier er enige om, at der skal gøres op med de styreredskaber, der har været omkring skolen siden reformen. De har ikke bragt meget godt med sig. Derfor skal vi selvfølgelig også lande en bred aftale,” skriver ministeren i et tweet.

I endnu et tweet advarer hun mod - på linje med lærernes formand - igen at gøre folkeskolen til en politisk kampplads:

Skolen har bedst af ikke at blive en politisk kampplads som det vi har set tidligere

”Skolen har bedst af ikke at blive en politisk kampplads som det vi har set tidligere. Så ja tak til mere frihed til skolerne. Ja tak til nogle simple men klare kvalitetskrav for de 10%. Ja tak til den dybe inddragelse af parterne i Sammen om Skolen - og til brede forlig.”

Folkeskolereformen fra 2013

Folkeskolereformen blev indgået i 2013 under Helle Thornings SRSF-regering.

Bag forliget står Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance tilsluttede sig senere forliget.

Med forliget blev det ugentlige timetal sat op til 30 timer for 0. til 3. klasse, sat op til 33 timer for 4.-6. klasse og sat op til 35 timer for 7.-9. klasse.

Det indgik i forliget, at nogle af de ugentlige ekstra timer skulle afsættes til understøttende undervisning, og at der dagligt skulle indgå mindst 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skoledagen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Mark det er det dummeste du har sagt, der arbejdes jo på tingene. Og eleverne og lærerne orker ikke mere at ændre tingene igen. Det skal gøres i forligskredsen ikke være kampplads i en valgkamp.

Der er valg!

Og de unge valgte folkeskolelærer-jobbet fra!

Det måtte jo komme!

Blot ikke for en Antorini!

Men hun er jo for længst historie!

SF har fundet den platform flest mennesker kan forholde sig til!

Samtidig er manden den mest troværdige!

Han tager nu blot konsekvensen af det som han altid har ment!

Det er klogt!

Så behøver han ikke lave en Støjberg!

Der er jo allerede for mange partier på venstrefløjen!

Inclusive de radikale!

Som nu vil være borgerlige med de borgerlige.

Og statsministeren!

SFs troværdighed står og falder med Jacob Mark!

Manden der igen har fået jord under fødderne!

Gør hvad han mener!

Det giver pote i Jylland for Inger Støjberg!

Socialdemokraterne kommer til at mangle 35.000 velfærds-assistenter i 2030!

Måske SFerne simpelthen er klogere end socialdemokrater!

Og redder velfærds-Danmark! Og skaffer den manglende lærerstab!

År for år! Valg efter valg!

På herrens Mark!

Annonce