☰
☰
Annonce
Jarlov og moralen som krigens motor
Danskerne tvinges til at acceptere en evig undtagelsestilstand med faldende udgifter til velfærd og stigende udgifter til krig og oprustning. Og ukrainerne lokkes til at fortsætte den militære kamp trods massive tab og kun lille udsigt til sejr. Det skriver Klaus Krogsbæk i dette debatindlæg.
Krigen i Ukraine præsenteres som en kamp for ”det gode” og imod ”det onde”. Vi har derfor en moralsk pligt til at yde militærstøtte til Ukraine.
Uanset om ”så krigen skulle vare 100 år. De får, hvad de skal bruge. Koste hvad det vil”, som Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for De Konservative, skrev det på X (tidligere twitter).
placeholder
Problemet er imidlertid, at ”det gode” ikke altid er godt. Hvad vi opfatter som godt, opfatter russerne som ondt. Det er jo derfor, at der er krig.
Ukraines frihedskamp er en bevægelse væk fra Rusland i retning af Vesten - og dermed også en bevægelse af EU og Nato den modsatte vej, i retning af den russiske grænse.
Ukraines frihed betyder således – ifølge russerne - mindre frihed for Rusland, som ligefrem ser sig eksistentiel truet.
”Det gode” forvandler sig altså til ”det onde”, i det øjeblik frontlinjen krydses, og kanonerne peger den anden vej.
Kommunikation designet til krig
Den moralske opdeling af verden i godt og ondt er – for at parafrasere militærhistorikeren Carl von Clausewitz – en fortsættelse af krigen blot med andre midler.
Moral egner sig til at skille ven fra fjende og kalde de gode til kamp mod de onde. ”Either you are with us, or you are with the terrorists”, som USA’s præsident George W. Bush sagde i 2001 efter angrebet på World Trade Center i New York.
Opdeling af verden i sort og hvidt egner sig dårligt til mægling og forlig
Moral er således en binær kommunikationsmåde designet til krig. Derimod fungerer den ikke særlig godt i en fredsproces.
Opdeling af verden i sort og hvidt egner sig dårligt til mægling og forlig, som nødvendigvis kræver et minimum af respekt ikke blot for den ene af de stridende parter, men for begge.
Når Rasmus Jarlov lover militær støtte til Ukraine i 100 år, får det karakter af et ubetinget moralbud. Men et sådant tilsagn om uendelig og ubetinget støtte til Ukraine ignorerer, at verden er kompleks og foranderlig.
Mere påtrængende problemer
Vi kan i dag slå syv kors for os, og forsværge at det nogensinde bliver tilfældet, men i praksis vil vi i morgen kunne løbe ind i problemer, der kan blive mere påtrængende for os at løse og vigtigere at bruge ressourcer på end krigen i Ukraine.
Vil vi stadig bruge milliarder på at støtte en krig i Ukraine, der måske i måneder og år ikke rykker sig ud af stedet, men fortsætter med at dræbe mennesker i titusindvis og ødelægge byer og samfund?
Hvad med risikoen for store strømme af klimaflygtninge fra Afrika til Europa?
Vil vi bruge disse milliarder på krig, samtidig med at vi ikke har penge til at holde vores sundhedsvæsen ved lige, ser den kommunale velfærd blive dårligere, ældreomsorgen skrumpe og folkeskolen forfalde?
Og hvad med de stadigt mere alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne, både herhjemme og ude i verden?
Hvad med risikoen for store strømme af klimaflygtninge fra Afrika til Europa?
Blot for at nævne nogle oplagte eksempler på overvejelser, som ikke kun Danmark men også andre lande nødvendigvis må gøre sig.
Stok og gulerod
At love ubetinget og uendelig støtte er at udstede et løfte, som lukker øjnene for, hvordan virkeligheden kan udvikle sig.
Løftet har derfor også først og fremmest en aktuel funktion, som krigsmobilisering med stok og gulerod:
Danskerne skal tvinges til at acceptere en evig undtagelsestilstand med faldende udgifter til velfærd og stigende udgifter til krigen og oprustningen.
Og ukrainerne skal lokkes til at fortsætte den militære kamp på trods af massive tab og med kun lille udsigt til sejr.
”Koste hvad det vil”, som Jarlov skriver.
Kommentarer
"ukrainerne lokkes til at fortsætte den militære kamp"
Tak skal du ellers have, det udsagn alene tager vist prisen for det mest nedladende syn på ukrainernes evne til selvstændig tankevirksomhed og stillingtagen.
Men det er da hanske rigtigt hverken op til Jarlov, Krogsbæk eller mig, hvornår kamphandlinger stopper. Og såmænd heller ikke Rusland. Som den angrebne part er det Ukraine og kun dem, der sidder med den beslutning.
Selv hvis de får smidt alle russiske styrker ud af deres land, og vælger at fortsætte mod Moskva, ville de ikke bare være i deres gode ret, det ville også være fuldt forståeligt. Man kunne så diskutere, om vi skulle fortsætte med at støtte med våben og penge, men det er en anden snak.
Jeg er så enig med Thor. Det et da det værste indlæg om Ukraine. Det burde være under Pios niveau at bringe det.
Ukraine blev fuldstændigt uprovokeret overfaldet af Rusland. Det handler ikke en bønne om godt eller ondt. Det handler om forsvar for demokratiske
spilleregler overfor en aggressiv diktatur stat.
Tror skribenten virkelig at Putins appetit slutter med en sejr i Ukraine. ??
Det var dog et ualmindeligt stupidt indlæg, som hopper på Putins løgn om at Rusland skulle føle sig truet af Nato, fordi Ukraine hellere vil se til Europa end til Kreml. Rusland har haft grænser til Nato i mange år, uden problemer. Samhandel og god tone har været det normale, lige indtil Putin fik nøkker som tsar, og kom i tanke om at ledelsen i Ukraine var nazister.
Men Klaus Krogsbæk har da ret i at det vil være billigere for Europa og Rusland hvis alle bare bøjede nakken og lod sig overtage af russerne.
Helt enig med din kommentar, det er KGB-spionen, Vladimir Putin, der er "skurken" i krigen mod Ukraine. De Stasi-metoder han bruger i Rusland og mod Ukraine lærte han mens han var udstationeret og i lære hos Stasi i Østtyskland fra 1984 til 1990.
Jeg venter stadig på, at Putin tager Alaska tilbage, med den begrundelse at Alaska blev solgt alt for billigt
"USA købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige 9. april 1867, og området blev optaget som USA's delstat nummer 49 den 3. januar 1959"
https://da.wikipedia.org/wiki/Alaska
Ja, man er åbenbart sig selv nærmest og regner med at Putin er en flinker fyr, og ellers vil amerikanerne redde os. Holdningen op til besættelsen 1940-45 gentager sig, intet er lært.
Jeg tror næppe at den danske regering og et flertal i folketinget regnede med hjælp fra USA inden tyskernes besættelse af Danmark i 1940. USA gik kun "modstræbende" ind i krigen da de blev angrebet af Japan i slutningen af 1941. NATO blev først oprettet i 1949.
Ikke en kommentar kan se, at vi, Nato eller USA nogensinde har gjort Rusland nogen uret. Vi har været på de godes side hele tiden og systematisk. Men hvad siger russerne selv: For eksempel at russiske borgere bliver diskrimineret i adskillige tidligere sovjetstater. Hvilket er rigtigt. Mange tusinder beboere i de baltiske lande bliver tvunget til at lære litauisk, estisk osv eller flytte bort. Det er jo nemt når man er firs år gammel!
Der er i Vesten en ideologi der ønsker at straffe russiske borgere, ikke bare for sovjettidens ydmygelser, men især fordi man ikke oplever det himmerige, som Nato lovede.
Ukraine gik foran i denne straffeproces. Man har forbudt russisk litteratur, undervisning, offentlig samtale. Man rakkede alt russisk ned. Russisk teknologi, militær... intet havde værdi.
Det minder meget om den straf Versaillestraktaten pålagde tyskerne efter Første Verdenskrig. Tænk også på vor militære befrielse af Kosovo og etableringen af en kæmpe militærlejr - made in USA - midt i Kosovo. Det har Rusland ikke glemt, og de har ventet på noget lignende i Georgien og Ukraine.
Der findes en amerikansk-ukrainsk plan om at Rusland skal pilles fra hinanden på samme måde som Sovjetunionen blev det.
Alle var overbevist om at vi ikke blot havde absolut ret, men også havde absolutt militær overlegenhed.
Nu får vi så se hvem der er stærkest i Ukraine. Eller snarere hvem der først kan slå alle modpartens unge mænd i ihjel. Artiklens forfatter har ret i, at vi burde tænke os lidt om, før vi fortsætter denne krig.
Mio, hvis du havde ment det modsatte og skrevet det i Rusland, havde du været i fængsel i øjeblikket.
Her i DK, nøjes vi med at kalde dit indlæg for propaganda.
Det kan vel ikke undre at de tidligere russisk besatte områder, ikke værdsætter de tidligere besættere, der opførte sig som et herrefolk. Det ville måske være passende hvis disse russere integrerede sig i deres nye land.
Jeg har selv haft "fornøjelsen" af at møde nogle nyrige russere rundt om i Europa. Herrefolksmentaliteten ligge ganske tæt under overfladen. Det er DEN mentalitet Putin besidder og som han også udøver i de fattige russiske udkantstater. Putin er rendyrket imperialist, selv om du ikke kan lide at høre det.
Kære Hans, tak for dine ord og din advarsel mod at slå sig ned i Rusland.
Hvad angår dine sidste linjer, så har spørgsmålet netop optaget mig i de sidste dage, og jeg har læst en lang artikel om hvorvidt Rusland er et imperie. Der er mange detaljer i det spørgsmål og en af dem besvares ved at Rusland faktisk har haft en diskriminerende lovgivning mod en enkelt af de mange etniske minoriteter, nemlig mod jøderne. Men det var altså for over hundrede år siden.
Jeg vender tilbage... når jeg får tid.
Jeg tror at Hans Jensen har en smule sympati for russerne og at han egentlig gerne ville putte mig i fængsel for rabiat propaganda imod Danmark. Lige som man gør i Rusland.
Man plejer nemlig at skrive sådan her: "Jeg er uenig med dig, men jeg vil understrege at du skal have ret til fortsat at fremsætte dine synspunkter."
Så jeg føler mig ikke opmuntret til at skrive videre.
Når Hans Jensen skriver, at mine synspunkter er propaganda, så må det vel betyde, at jeg skriver på andres vegne og er betalt for det.
Men det er ikke tilfældet. Mit navn er jo iøvrigt så specielt, at jeg kun dårligt kan gemme mig bag det. Mit fulde navn er Ole M. N. og man kan således nemt finde frem til mig, og konstatere at jeg ikke har kontrakter med den russiske ambassade.
Derimod er navnet Hans Jensen temmelig uigennemsigtigt. Der er sikkert tusinder i folkeregistret. Det ville egentlig glæde mig at få bevis for at denne Hans Jensen, som anklager andre for at skrive propaganda, er en virkeligt eksisterende person.
Klaus Krogsbæk er iøvrigt heller ikke propagandist, men en person der tænker selv. Og hans meninger deles af mange toppersoner, som i disse tider spekulerer på hvordan de skal komme ud af de ulykker, som de selv har forårsaget.
Læs for eksempel John Mearsheimer.
Selvfølgelig er det russiske samfund gennemsyret at propaganda dikteret fra Kreml og af Putin - Der tåles ingen afvigelser i de dikterede tekster - hvis en liberal præst nægter at bede en bøn hvor Gud skal hjælpe Rusland til sejr - får det konsekvenser og han fratages sine kirkelige ordner, for at have svigtet sin kirkelige præsteed ? - ( BT 21/1 )
Tænk lige over det - Skal tro og Gud nu også kunne bruges i legitimering af en krigshandling der skaber død og ødelæggelser for de involverede parter ?
Tak for dit svar Nielsen.
Jeg er ikke i tvivl om at der i Rusland fabrikeres propaganda i stor mængde. Rusland er omtrent på samme stade som vores Christian 4. Men jeg er ikke enig i, at det jeg skriver, er propaganda. Jeg har orienteret mig bredt, jeg har en god historisk viden og ser tv-kanaler der fungerer som talerør for Ukraine, men også andre, der er modsat rettede. Desuden læser jeg blade som Le Monde Diplomatique, der har kritisk sans.
Som John Mearsheimer mener jeg, at krigen i Ukraine hovedsageligt skyldes beslutninger taget i USA.
I tilgift tror jeg, at man anerkender dette i Det hvide Hus, i CIA og hos velorienterede politikere i USA og resten af den vestlige verden.
Christian 4 var en diktator, en autokrat uden skygge af tolerance, men han havde ret i at deltage i oprøret mod pavens hegemoni.
På samme måde kan russerne have ret på nogle punkter, selvom de er tilbagestående i det historiske perspektiv.
Mio Nielsen -
Ha ha - Jeg kan godt lide din sammenkobling af Chr 4 med Putin - Under Chr 4 var det hekseprocesser og bålbrændinger mod dem som man mente udgjorde en trussel mod styret og samfundsordenen - Under Putin falder de “utilpassede “ ud ad vinduer eller kommer af dage på anden spektakulær vis!-
Det glæder mig at jeg fik glattet nogle rynker ud. Men det er selvfølgelig ikke særlig morsomt at konstatere, at folk i Rusland bliver myrdet af staten. Den slags foregår i det meste af verden, og jeg tror ikke, at det kan afskaffes med et: "nu skal I bare være gode mod hinanden". Washington har jo den ærlighed, at de åbent fortæller om mange af de udenlandske modstandere de slår ihjel uden ret og dom, men mon de fortæller os alt? Nej, de undlader selvfølgelig at tale om "elimineringer" der foregår indenfor landets grænser.
Forresten: Katolikker var en trussel mod staten på Christian 4's tid.