Jura-professor om Venstres indsamlingsklubber: “De er ikke i lovens ånd”

Venstres
folketingskandidater i Midtjylland har modtaget hele 34 store valgkampbidrag i valgåret 2019.

Som
Netavisen Pio skrev onsdag skal giverne efter reglerne offentliggøres. Men ved at lade valgkampbidragene gå igennem en indsamlingsklub er de reelle givere på 12 af de 34 donorbidrag fortsat ukendte.

Juraprofessor
ved Aarhus Universitet, medlem af Regeringens Partistøtteudvalg, der blev nedsat i Helle Thorning-Schmidts regeringstid, Jørgen Albæk Jensen, betegner Venstres udbredte finte som fuldt lovlig, men han mener ikke metoden er i lovens ånd:

Nej,
det er ikke i lovens ånd, men det er i overensstemmelse med lovens bogstav

“Nej,
det er ikke i lovens ånd, men det er i overensstemmelse med lovens bogstav. Der er ikke noget ulovligt i den måde at gøre det på. Og det skal jeg være den første til at beklage, for det var jo et af de forslag, vi kom med fra Partistøtteudvalget, at den mulighed
skulle lukkes,” siger Jørgen Albæk Jensen til Netavisen Pio og fortsætter:

“Meningen
med reglerne om åbenhed i Partistøtteloven var jo netop, at man skulle vide, hvor pengene rent faktisk kommer fra - og ikke bare sådan et eller andet fiktivt.”

Beklager
du udviklingen med, at især Venstre i et større og større omgang indsamler penge til valgkampene via indsamlingsklubber og lignende?

Jeg er tilhænger af, at man skal kunne vide, hvor pengene i realiteten kommer fra

“Ja,
det gør jeg. Jeg er tilhænger af, at man skal kunne vide, hvor pengene i realiteten kommer fra. Det er jo det, der er hele ideen med reglerne om åbenhed: At man skal kunne se, om der er nogen, der får nogen vennetjenester for at bidrage. Man kunne modvirke problemerne ved den manglende åbenhed ved simpelthen at forbyde bidrag over en vis størrelse. Men det er ikke en ordning, vi har valgt i Danmark. Vi har i stedet valgt at satse på åbenhed om bidragene, og dér kan man sige, at dét, at man kan gemme det i diverse klubber, ja, det modvirker selvfølgelig hensigten om åbenhed.”

Ærgrer
sig over at indsamlingsklubber ikke er omfattet af åbenhed

Jørgen
Albæk Jensen ærgrer sig over, at indsamlingsklubberne ikke er omfattet af åbenhed:

“Der
er ikke noget ulovligt i at oprette indsamlingklubber. Jeg vil ikke på nogen måde tages til indtægt for at sige, at de gør noget ulovligt, for det gør de ikke. Men jeg synes, det er ærgerligt, at reglerne er, som de er,” siger Albæk og uddyber:

“Forslaget
fra Partistøtteudvalget var netop, at hvis der var bidrag fra f.eks. en erhvervsklub, så skulle enkeltbidrag fra en person/virksomhed, der var større end 20.000 kroner, så skulle erhvervsklubben også oplyse om sådanne enkeltbidrag. Vi prøvede simpelthen at
lukke hullet i Partistøtteudvalget ved at foreslå, at de samme regler skulle gælde for de her indsamlingsklubber.”

Det
er især Venstre, som benytter indsamlingsklubber til at samle penge ind til deres kandidater. Hvad siger det om Venstre?

Det
siger måske dét om Venstre, at Venstre har mindre lyst til at få udbasuneret, hvor deres penge kommer fra

“Det
siger måske dét om Venstre, at Venstre har mindre lyst til at få udbasuneret, hvor deres penge kommer fra. Det er vel ikke nogen hemmelighed, at Venstre var det parti, der var mest hårdnakkede modstandere af vores forslag om at enkeltbidrag på over 20.000
kroner tilgået en indsamlingsklub også skulle offentliggøres. Et af de helt store problemer, vi pegede på i Partistøtteudvalget, var netop indsamlingsklubberne. Men i sidste ende skete der altså ingen ændringer på det punkt. Vi foreslog også, at man skulle oplyse størrelsen på de konkrete
beløb, de blev doneret. Når beløbet var større end 20.000 kroner. Det forslag nød desværre heller ikke fremme.”

Derfor ønsker Venstre tys-tys om bidrag

Albæk
antager, at de, der støtter Venstre anonymt gennem en indsamlingklub, kan have et ønske om anonymitet af frygt for negative reaktioner fra kunderne:

“Det
er jo ofte nogle erhvervsfolk, der støtter Venstre, men de ønsker ikke at deres bidrag til Venstre offentliggøres - formentlig af frygt for, at nogle af deres kunder kunne blive sure. Det er sådanne overvejelser, der ligger bag anonymiteten, tror jeg.”

Albæk
Jensen mener, at åbenheden omkring donor-bidrag handler om at finde en passende balance mellem to forskelligartede hensyn:

“Det
skal ikke være sådan, at fordi man har doneret 500 kroner så skal det udblæses i hele landet. Så det handler om at finde en balance. Et legitimt ønske om at man skal kunne have sine holdninger i fred, og så på den anden side et hensyn til, at vi skal undgå
noget - om ikke korruption, sådan noget, der tenderer i den retning, eller hvor man kunne frygte, at det kunne give anledning til en eller anden vennetjeneste, hvis man donerer virkelig store beløb.”