Venstres folketingskandidater i Midtjylland har modtaget hele 34 store valgkampbidrag i valgåret 2019.
Som Netavisen Pio skrev onsdag skal giverne efter reglerne offentliggøres. Men ved at lade valgkampbidragene gå igennem en indsamlingsklub er de reelle givere på 12 af de 34 donorbidrag fortsat ukendte.
Juraprofessor ved Aarhus Universitet, medlem af Regeringens Partistøtteudvalg, der blev nedsat i Helle Thorning-Schmidts regeringstid, Jørgen Albæk Jensen, betegner Venstres udbredte finte som fuldt lovlig, men han mener ikke metoden er i lovens ånd:
Nej,
det er ikke i lovens ånd, men det er i overensstemmelse med lovens bogstav
“Nej, det er ikke i lovens ånd, men det er i overensstemmelse med lovens bogstav. Der er ikke noget ulovligt i den måde at gøre det på. Og det skal jeg være den første til at beklage, for det var jo et af de forslag, vi kom med fra Partistøtteudvalget, at den mulighed skulle lukkes,” siger Jørgen Albæk Jensen til Netavisen Pio og fortsætter:
“Meningen med reglerne om åbenhed i Partistøtteloven var jo netop, at man skulle vide, hvor pengene rent faktisk kommer fra - og ikke bare sådan et eller andet fiktivt.”
Beklager du udviklingen med, at især Venstre i et større og større omgang indsamler penge til valgkampene via indsamlingsklubber og lignende?
Jeg er tilhænger af, at man skal kunne vide, hvor pengene i realiteten kommer fra
“Ja, det gør jeg. Jeg er tilhænger af, at man skal kunne vide, hvor pengene i realiteten kommer fra. Det er jo det, der er hele ideen med reglerne om åbenhed: At man skal kunne se, om der er nogen, der får nogen vennetjenester for at bidrage. Man kunne modvirke problemerne ved den manglende åbenhed ved simpelthen at forbyde bidrag over en vis størrelse. Men det er ikke en ordning, vi har valgt i Danmark. Vi har i stedet valgt at satse på åbenhed om bidragene, og dér kan man sige, at dét, at man kan gemme det i diverse klubber, ja, det modvirker selvfølgelig hensigten om åbenhed.”
Jørgen Albæk Jensen ærgrer sig over, at indsamlingsklubberne ikke er omfattet af åbenhed:
“Der er ikke noget ulovligt i at oprette indsamlingklubber. Jeg vil ikke på nogen måde tages til indtægt for at sige, at de gør noget ulovligt, for det gør de ikke. Men jeg synes, det er ærgerligt, at reglerne er, som de er,” siger Albæk og uddyber:
“Forslaget fra Partistøtteudvalget var netop, at hvis der var bidrag fra f.eks. en erhvervsklub, så skulle enkeltbidrag fra en person/virksomhed, der var større end 20.000 kroner, så skulle erhvervsklubben også oplyse om sådanne enkeltbidrag. Vi prøvede simpelthen at lukke hullet i Partistøtteudvalget ved at foreslå, at de samme regler skulle gælde for de her indsamlingsklubber.”
Det er især Venstre, som benytter indsamlingsklubber til at samle penge ind til deres kandidater. Hvad siger det om Venstre?
Det siger måske dét om Venstre, at Venstre har mindre lyst til at få udbasuneret, hvor deres penge kommer fra
“Det siger måske dét om Venstre, at Venstre har mindre lyst til at få udbasuneret, hvor deres penge kommer fra. Det er vel ikke nogen hemmelighed, at Venstre var det parti, der var mest hårdnakkede modstandere af vores forslag om at enkeltbidrag på over 20.000 kroner tilgået en indsamlingsklub også skulle offentliggøres. Et af de helt store problemer, vi pegede på i Partistøtteudvalget, var netop indsamlingsklubberne. Men i sidste ende skete der altså ingen ændringer på det punkt. Vi foreslog også, at man skulle oplyse størrelsen på de konkrete beløb, de blev doneret. Når beløbet var større end 20.000 kroner. Det forslag nød desværre heller ikke fremme.”
Albæk antager, at de, der støtter Venstre anonymt gennem en indsamlingklub, kan have et ønske om anonymitet af frygt for negative reaktioner fra kunderne:
“Det er jo ofte nogle erhvervsfolk, der støtter Venstre, men de ønsker ikke at deres bidrag til Venstre offentliggøres - formentlig af frygt for, at nogle af deres kunder kunne blive sure. Det er sådanne overvejelser, der ligger bag anonymiteten, tror jeg.”
Albæk Jensen mener, at åbenheden omkring donor-bidrag handler om at finde en passende balance mellem to forskelligartede hensyn:
“Det skal ikke være sådan, at fordi man har doneret 500 kroner så skal det udblæses i hele landet. Så det handler om at finde en balance. Et legitimt ønske om at man skal kunne have sine holdninger i fred, og så på den anden side et hensyn til, at vi skal undgå noget - om ikke korruption, sådan noget, der tenderer i den retning, eller hvor man kunne frygte, at det kunne give anledning til en eller anden vennetjeneste, hvis man donerer virkelig store beløb.”
Her er listen over Venstre-politikere opstillet i Region Midtjylland, som har modtaget valgkampbidrag via indsamlingsklubber, erhvervsfora, debatselskaber og lignende: Her
er de 12 valgkampbidrag på over 20.900 kroner til V-kandidater i Region Midtjylland, hvor giveren reelt er ukendt - selv om
reglerne egentlig siger, at navnet på bidragyderen skal offentliggøres: Her er listen over 22 bidragydere til V-kandidater i Region Midtjylland, hvor donoren er kendt: De 22 virksomheder
har alle givet et valgkampbidrag på over 20.900. Det præcise
valgkampbidrag er ukendt. Venstre har efter reglerne ikke pligt til at
offentliggøre valgkampbidragenes størrelse. Kilde: Erklæring om private og anonyme tilskud til kandidatlisten og opstillede kandidater i kalenderåret 2019, indberetning fra Venstre i MidtjyllandVenstre-politikere, der har fået bidrag fra indsamlingsklubber
Listen over reelt ukendte bidragydere
Her er navnene på de kendte givere
Kommentarer
Alle medlemmer af fagbevægelsen får mulighed for at melde fra mht partistøtte.
Gælder det også for f.eks. Kunder i de virksomheder, der giver anonyme tilskud?
Enig, De fleste læsere af Pio har valgt dette medie for at få et korrektiv til den øvrige presse. Thomas mener mekanisk, at de fleste af Pios historier burde have handlet om noget helt andet.
Så for de fleste læsere af Pio er det spild af tid at læse Thomas' kommentarer, og tidsspilde af rang at ulejlige sig med at gå i dialog med ham.
Enig, De fleste læsere af Pio har valgt dette medie for at få et korrektiv til den øvrige presse. Thomas mener mekanisk, at de fleste af Pios historier burde have handlet om noget helt andet.
Så for de fleste læsere af Pio er det spild af tid at læse Thomas' kommentarer, og tidsspilde af rang at ulejlige sig med at gå i dialog med ham.
Kære alle, husk nu: Thomas er her KUN fordi, folk her på siden reagerer på hans trolderier.
Og hvad mener lille Thomas så om. at Britt Bager sagen ligger hos Statsadvokaten. Du går jo ind for snyd og korruption. Sølle lille troll.