Bidragyderne bag to ud af tre store lokale valgkampbidrag til Venstres formand, Jakob Ellemann, er ukendte.
Bidragene op til folketingsvalget i 2019 er nemlig ydet via to indsamlingsklubber, Erhvervspolitisk Forum Aarhus og Debatselskabet Gl. Skovridergaard.
Offentligheden og vælgerne får alene at vide, at de to indsamlingsklubber hver har ydet et valgkampbidrag på over 20.900 kroner.
Det fremgår alt sammen af Venstre i Region Midtjyllands “Erklæring om private og anonyme tilskud til kandidatlisten og opstillede kandidater i kalenderåret 2019”.
Venstre i Region Midtjylland har modtaget hele 34 valgkampbidrag, hvor bidragyderne efter reglerne skal offentliggøres. Det skyldes at bidragene er på over 20.900 kroner. Men 12 af de 34 bidragyderne er reelt ukendte, fordi bidragyderne har ladet deres bidrag gå via en indsamlingsklub.
Venstres finte er fuldt lovlig, men ifølge jura-professor og medlem af regeringens partisøtteudvalg, Jørgen Albæk Jensen, er hemmeligskræmmeriet imod intentionerne bag partistøtteloven.
Formanden for Venstres Aarhus Syd-kreds, Ivan Dybvad, ønsker ikke at kaste yderligere lys over hvem, der reelt har støttet Venstres formand med valgkampbidrag op til folketingsvalget i 2019:
“Vi har indberettet lige efter bogen. Jeg skal ikke gå ind og se, hvem der er medlem af de pågældende foreninger. Så jeg synes ikke, vi har mere at drøfte, Kjærgaard,” siger Ivan Dybvad til Netavisen Pio.
Synes du det er specielt demokratisk, at vælgerne reelt ikke ved, hvem der står bag to af tre valgkampbidrag til Jakob Ellemann, der nu tilmed er formand for Venstre?
Det er jo ikke mig, der skal afgøre om det er demokratisk
“Det er jo ikke mig, der skal afgøre om det er demokratisk. Eller om det er i lovens ånd. Jeg følger reglerne 100 procent. Du skal stille dit spørgsmål til politikerne på Christiansborg. Bliver reglerne lavet om, jamen, så vil vi følge de ændrede regler. Længere er den ikke.”
Venstre i Aarhus Syd-kredsen har da lov at åbne yderligere op og give yderligere indsigt. Vil I gøre det?
“Hvorfor skulle jeg dog det?”
Støtter du som kredsformand en ændring af reglerne, sådan at der bliver lukket for muligheden for at lade pengene gå igennem en indsamlingsklub?
“Nej, fordi det er en fin regel, vi har.”
Vil du oplyse mig om, hvad Ellemann og kredsen fik via Erhvervspolitisk Debatforum?
“Nej, der kunne jeg ikke drømme om.”
Hvilket valgkampbidrag fik Ellemann via Debatselskabet Skovridergaard?
“Det får du heller ikke at vide, kære ven,” siger Ivan Dybvad til Netavisen Pio.
Kasserer hos Venstre-indsamlingsklubben Erhvervspolitisk Forum Aarhus, Ivan Madsen, ønsker ikke at oplyse, hvor meget indsamlingsklubben gav til Venstre i Aarhus Syd-kredsen til brug for Jakob Ellemanns valgkamp i 2019:
Jeg har ikke fået bemyndigelse til at give yderligere informationer
“Det mener jeg ikke er noget, vi oplyser. Det har jeg ikke lov til at udtale mig om. Jeg har ikke fået bemyndigelse til at give yderligere informationer.”
Hvem er Erhvervspolitisk Forum Aarhus?
“Vi er en kreds af erhvervsfolk, der interesserer os for politik. Vi holder nogle arrangementer og skæpper lidt penge. Og så betales der et kontingent pr. deltager. Størrelsen afhænger af type virksomhed, størrelse osv.”
Du vil ikke oplyse navne på medlemsvirksomheder, navne på enkeltpersoner?
“Nej, det kan du ikke få,” siger Ivan Madsen til Netavisen Pio.
Ud over et stort, men ukendt beløb på over 20.900 kroner fra hver af indsamlingsklubberne Erhvervspolitisk Forum Aarhus og Debatselskabet Gl. Skovridergaard har Jakob Ellemann modtaget endnu et stort valgkampbidrag på over 20.900 kroner. Nemlig et valgkampbidrag fra erhvervsmanden Fritz Schur via Schur-selskabet Schur & Co A/S. Beløbet er ukendt.
Venstre i Region Midtjylland fik i 2018 en historisk bøde på 10.000 kroner for manglende indberetning af 16 store valgkampbidrag på over 20.000 kroner til politikere som Inger Støjberg, Kristian Jensen, Kristian Phil Lorentzen og Thomas Danielsen. Venstre i regionen måtte også betale 214.000 kroner tilbage til Region Midtjylland, som partiet uretmæssigt havde fået udbetalt i partistøtte.
Netavisen Pio har stillet fem spørgsmål til Venstres formand Jakob Ellemann om valgkampbidragene i 2019 til Venstre i Region Midtjylland - og særligt valgkampbidragene til Venstre i Aarhus Syd-kredsen, hvor Ellemann er opstillet. Jakob Ellemann har ikke reageret på Netavisen Pio's henvendelse. Her er de fem spørgsmål til Jakob Ellemann - som altså indtil videre er ubesvarede: 1) Er det særlig demokratisk, at Venstre i Region Midtjylland i vidt omfang skjuler, hvor meget de enkelte kandidater har modtaget i valgkampbidrag i 2019 (12 bidragydere af 34 er reelt ukendte)? 2) Vil du foranledige, at Venstre i Aarhus Syd-kredsen offentliggør, hvem der reelt står bag valgkampbidragene til dig i Region Midtjylland i 2019 - særligt henset til at du i dag er formand for Venstre? 3) Vil du garantere at intet enkeltbidrag fra virksomheder/enkeltpersoner ydet gennem Erhvervspolitisk Debatforum Aarhus og Debatselskabet Gl. Skovridergaard er på over 20.900 kroner? 4) Synes du Venstre i Aarhus Syd-kredsen følger intentionerne i partistøtteloven om åbenhed, når giverne af to af tre bidrag til dig reelt er ukendte? 5) Hvad siger du til, at jura-professor Jørgen Albæk Jensen ikke mener, at Venstre følger intentionerne bag partistøtteloven?Spørgsmål til Jakob Ellemann
Kommentarer
Partiet Venstre er som de er. Britt Bager-sagen, Inger Støjberg-sagen og Lars Løkkes mange sager viser desværre med al tydelighed, at det ikke kun er et liberalt parti, men et parti, som sjældent kender forskel på rigtigt og forkert i forhold til almindelig snusfornuft.
De mmå mene, som de vil - det er deres ret. Men vi andre behøver jo ikke følge en flok af liberale Venstrefolk, som opfører sig direkte uanstændigt.
Den seneste meningsmåling viser, at de fortsat ikke er i nærheden af sidste års valgresultat.Og det er egentlig ganske opmuntrende, når de gang på gang tages med "fingrene i kagedåsen" og i fuldt alvor mener, at det ikke kommer offentligheden ved, hvorfra de henter deres økonomiske støtte.
Ingen er vel i tvivl om, at Venstre har mange virksomheder som de er i lommen på, via store valgtilskud.
Det tydeligste eksempel er kvotefiskerne og østersfiskerne. Men ellers, som det også fremgår af artiklen, er det en hemmelighed hvilke firmaer som Venstre vil tilgodese, via deres politik.
En lukket venstre-loge, der ikke tåler dagens lys.
Thomas du er en Idiot...Artiklen handler om bondepartiets snyderier, ikke om dine mærkværdige meritter ville du ikke være så venlig at bevise dine påstande, eller sagt på en pæn måde... LUK RØVEN !!!
Thomas din store IDIOT...
Jeg bad dig om at bevise din teori om at andre en bondepartiet med forspand "den usynlige mand" "den støjende tosse" og "Sofie Fløde" snyder og det eneste du beviser er at du er en idiot med ordskvalder...
Det er dig der skal bevise din påstand, ikke mig. men det forstår du jo heller ikke !!!
Du beviser ALDRIG noget af dit mundlort... Du ved en IQ som en isterning i Sahara.
Thomas... din idioti kender ingen grænser....
Jeg bad dig om at bevise din påstand om 3F og Socialdemokratiet...
Ingen beviser fra dig om det specifikke men derimod beviser du i rigt mål din dumhed...
Artiklen viser at bondepartiet ikke holder sig til lovens intentioner, så det er bevis for at bondepartiet gør alt hvad de kan for at SNYDE... men din lille inkompetente hjerne fatter stadig ikke, at du burde læse artiklen i stedet for at fremkomme med dumheder om hvad andre gør !
Henrik
Glem Thomas. De fleste af Pios artikler skulle efter hans opfattelse handle om noget helt andet. Det er hans "store" nummer. Altså:
Glem Thomas.
thomas jeg spørger dig igen og vil gerne hjælpe dig med at
forstå spørgsmålet
jeg kunne godt tænke mig pia olsen dyer som statsminister
hvem kunne du tænke dig som statsminister??? forstår du