Kærlighed på vulkaner

Dokumentaren ’Fire of Love’ er nomineret til en Oscar. Flotte billeder skæmmes af en kærlighedshistorie, som aldrig bliver så hed som vulkanerne i filmen.
Foto: Reel Pictures
’Fire of Love’ fra 2022 handler om ægteparret Catherine Joséphine Conrad og Maurice Paul Krafft, der viede deres liv til tætte observationer af vulkaner i udbrud.
Det siger næsten sig selv, at en historie om ægteparret Catherine Joséphine Conrad og Maurice Paul Krafft, der viede deres liv til tætte observationer af vulkaner i udbrud, er en fristende, eksplosiv invitation til at gøre det til en fortælling om kærlighed.

Nok især fordi denne tiltrækningskraft også blev deres skæbne.

Og det er netop den fristelse, som dokumentaristen Sara Dosa ikke har kunnet stå for. Hendes dokumentarfilm om parret, ’Fire of Love’ fra 2022, udfolder denne skæbnesvangre skildring som en vild kærlighedshistorie.

Desværre er denne tilgang også farlig, bekymrende sløset og derfor er resultatet også skuffende. Det er skuffende, fordi historien om Catherine og Maurice først og fremmest handler om to vulkanologer, der var draget intenst af vulkanerne, men samtidig også var ekstremt optaget af at udforske dem videnskabeligt.

Decideret forkert

Men når dokumentaren indeholder direkte forfejlede oplysninger om vulkaner, fordi denne del af fortællingen er underordnet kærlighedshistorien, der for øvrigt ikke fremstår særlig hed, bliver resultatet også derefter.

Når dokumentaren fortæller at forskellen på to typer vulkanudbrud, den røde og den grå type, handler om at de tektoniske plader enten støder imod hinanden eller rives fra hinanden, så er det ikke alene forsimplet men decideret forkert.

De ligner astronauter, og det minder faktisk en del om gamle science fiction-film

Men Catherine og Maurice var berømte vulkanologer, ja, nærmest superstjerner. De var oftest de første, der ankom når en af verdens mange vulkaner gik i udbrud, og Maurice filmede mens Catherine fotograferede.

Og det er også disse klip fra arkiverne der gør, at dokumentarfilmen alligevel er seværdig, fordi disse klip er så voldsomme, så ekstreme og så uudgrundeligt forunderlige.

Og det er fascinerende at se Maurice og Joséphine iføre sig hjemmelavede sølvdragter, så de kunne udholde den ekstreme varme. De ligner astronauter, og det minder faktisk en del om gamle science fiction-film.

Røde og hvidgrå vulkanudbrud

Parret bliver gift i 1970, og de beslutter sig for at spendere al deres tid på at opsøge og undersøge vulkaner. Deres videnskabelige arbejder handlede først og fremmest om at kunne forudsige sådanne udbrud, så menneskeliv kunne reddes.

Her er det især undersøgelser af syreindhold og gasarter, der er i søgelyset. Deres mange bøger, film og foredrag skaffede dem også penge til konstant at rejse til de mest ekstreme vulkanudbrud.

Det er vældige kræfter, og i dokumentaren hører man Maurice drømme om at konstruere en kano, så han kan sejle ned af sådan en strøm

De var interesserede i både de ”røde” vulkanudbrud og de ”hvidgrå”. De røde er nok de mest kendte, hvor man kan observere den glødende lava flyde som floder gennem landskabet, eller sprudle i ildsøjler op af de sorte kratere.

Det er vældige kræfter, og i dokumentaren hører man Maurice drømme om at konstruere en kano, så han kan sejle ned af sådan en strøm.

Pyroklastiske laviner

Den anden type vulkanudbrud, er det som man kalder for pyroklastiske laviner, hvor enorme skyer af ekstremt varm aske, der er skarpt som glasskår, vælter op af bjerget, og spredes i enorm fart, ofte mere end 200 kilometer i timen.

De sidstnævnte er også de mest farlige, fordi de er så utilregnelige. De opstår mere pludseligt, og datidens viden om disse var også mere sparsomme.

Den danske vulkanolog, Henning Andersen, beskriver sådan en sky som en ‘tordnende ildlavine’. Og det var netop sådan en, der fangede Maurice og Joséphine den 3. juni 1991, tæt ved Mount Unzen i Japan.

Askeskyen bredte sig i enorm fart, og strakte sig mere end atten kilometer.

De havde kalkuleret forkert, og druknede derfor i aske, brændt til døde, sammen med 37 andre mennesker.

De stod 14 kilometer fra selve udbruddet, og havde som sagt beregnet forkert. Askeskyen bredte sig i enorm fart, og strakte sig mere end atten kilometer.

Vi ved naturligvis ikke ret meget om jordens indre, eftersom dens kerne er omkring 4000 grader. Det er når denne kerne udløser noget af dens magna, der er fyldt med gas, at et vulkanudbrud går løs.

Og det handler om surhedsgraden af denne varme masse, om det bliver et rødt eller hvidgråt udbrud. De gamle vulkaner, hvor magnaen er sej og tyktflydende, er dem der ofte udløses som askeskyer.

Det er også denne type udbrud, der dræber flest mennesker.

Alt for vovede

Ifølge Henning Andersen var Maurice og Joséphine alt for vovede, og respekterede derfor ikke naturens kræfter.

Det indrømmede de også selv, hvilket man kan konstatere i dokumentarfilmen. De er villige til at dø, så længe de kan komme tættere og tættere på disse udbrud.

Fire of Love er nomineret til en Oscar i år. Den vinder næppe, men er klart værd at se

Hvis det ikke var for disse spektakulære filmklip og fotos, samt nogle enkelte interviews, er Fire of Love en ren skuffelse. Men billederne redder ligesom det hele, fordi de er så ekstreme.

Hvis man vil vide mere om vulkaner og også træffe dette sælsomme par, så vil jeg anbefale ,at man i stedet ser Werner Herzogs dokumentarfilm, ’Into the Inferno’ fra 2016, fordi den er mere videnskabeligt orienteret, samtidig med at den også indeholder spektakulære klip af vulkanudbruddene.

Fire of Love er nomineret til en Oscar i år. Den vinder næppe, men er klart værd at se, fordi den er så flot, selvom man krummer tæer over formidlingen, de latterlige collager og selve fortællingen, der fremstår så naiv og faktisk temmelig fordummende.
 

Fire of Love. Instrueret af Sara Dosa. 2022.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Annonce