Det er nok mest af alt et tilfælde, men alligevel tankevækkende. To smalle dokumentarfilm, begge fra Indien, der handler om mennesker og deres særlige forhold til dyr, er med i konkurrencen om de eftertragtede Oscar-statuetter.

Den ene, ’All That Breathes’, handler om tre brødre bosiddende i megabyen Delhi. De er muslimer, lever simpelt, og overlever ved at samle dispensere for hospitaler. Som unge var de besatte af bodybuilding, og de lærte en masse om idrætsskader og ernæring.

En dag besluttede de sig for at redde glenter, der var skadede. De lå rundt omkring på byens gigantiske møddinger, med brækkede vinger eller andre skader.

Forurening og mangel på mad

Førhen var det gribbene, der var møddingernes konger, men i dag er det de kødædende glenter, der har taget over.

De har været nødsaget til at tilpasse sig menneskets omgivelser, men det er ikke uden omkostninger. Mere end hundrede glenter daler nogle dage ned fra himlen, styrter og falder til jorden. Det er på grund af forureningen og manglen på mad.

De tre brødre har gennem tyve år opbygget deres viden om og hjælp til de ildestedte glenter, som de selv leder efter og henter ind til pleje.

Forladte elefanter

Den anden historie fra Indien, kortfilmen ’The Elephant Whisperes’ handler om et ældre par, der passer elefantunger. Den gamle hinduistiske mand har gennem hele livet passet jobbet som ”elefanthvisker”, og hans familie har gjort det i generationer.

Kvinden, der er stødt til, har mistet sit barn til junglens tigre. Hun har været i stor sorg, og har frygtet junglen lige siden.

hendes tab bliver sonet af forholdet til de små elefanter

Sammen passer de elefantunger, der er blevet efterladt af deres forældre og elefantflokke midt i den forvirring, der opstår når de vandrer i tørketiden, og i stigende grad kommer for tæt på menneskenes beboelser og de voldsomme brande.

Kvinden og manden finder sammen, danner naturligt par, og bliver forældre til disse små, ekstremt nuttede elefantunger. Kvinden overvinder sin frygt for junglen, og hendes tab bliver sonet af forholdet til de små elefanter.

Et splittet land

Det særlige ved at se begge dokumentarfilm kort efter hinanden er, først og fremmest, at selvom den ene handler om hinduer og den anden om muslimer, så viser de, at deres kærlighed og respekt for dyrene, er opstået via overleveringer, som deres religioner indeholder - myter og fortællinger om dyrene og menneskets tilknytning til alt levende.

Samtidig viser ’All That Breathes’ at det bestemt ikke er nemt at leve i et splittet Indien, hvor religiøse uoverensstemmelser fører til vold og destruktion. Så man sidder på en måde med den fornemmelse, at disse to små fraktioner, der redder elefantunger og glenter, faktisk viser en ny og mere forsonende vej.

Det er nok også derfor, at man sidder og får så ekstrem stor respekt for disse mennesker

Det er samtidig symptomatisk for begge dokumentarfilm, at der er tale om ”simple” mennesker, der ikke kan forstå menneskets destruktivitet, fordi de selv er så opslugte af deres kærlighed og sameksistens med dyrene.

Det er nok også derfor, at man sidder og får så ekstrem stor respekt for disse mennesker.

Varm om hjertet

Begge er rørende fortællinger. Det er den lille historie, der indeholder en større. Begge kan streames på HBO Max, og de er begge værd at se.

Ingen af dem er, som sådan, helt fantastiske dokumentarfilm, og ’All That Breathes’ vil nok forbigås af enten dokumentarfilmen om fotografen, Nan Goldin, eller dokumentaren om den russiske oppositionsleder, Navalny.

’The Elephant Whispereres’ kan godt gå hen at vinde. Den er opstillet i kategorien for kortfilm.

Begge film er poetiske, og man bliver varm om hjertet af at følge disse dedikerede mennesker, der ejer så lidt, men alligevel er fyldt til randen med opofrende kærlighed til dyrene, og deres triste skæbner, i en verden og i et land, hvor forurening og politiske og religiøse spændinger.     

 

All That Breathes. Instrueret af Shaunak Sen, 2022.

The Elephant Whisperes. Instrueret af Kartiki gonsalves og Guneet Monga, 2022.