Sådan beskrev politisk journalist Hans Mortensen de fire store politiske skikkelser, der styrede Socialdemokratiet efter Anker Jørgensen, som alle satte tunge og afgørende fingeraftryk på Danmark.

Der var Poul Nyrup-Rasmussen, Mogens Lykketoft, Svend Auken og sidst men ikke mindst Ritt Bjerregaard.

Eller hvad? 

Med Ritt Bjerregaards død den 21. januar i år er en gammel debat om, at Ritt Bjerregaards resultater lod noget tilbage at ønske, blusset op igen. For var hun virkeligheden mere snak end handling?

Eller vil hun blive husket som en af de politikere, der forandrede Danmark?   

Mindre vigtig end Lars Løkke

Politisk kommentator og forhenværende kommunikationschef for De Konservative, Benny Damsgaard, er en af dem, som mener, at Ritt Bjerregaards politiske resultater mestendels er at finde i småtingsafdelingen: 

“Lars Løkke er en af de store velfærdsarkitekter, men der er Ritt Bjerregaards politiske resultater af en noget mindre skala,” siger Benny Damsgaard til Netavisen Pio.

Ingen store reformer

“Jeg er ikke Ritt Bjerregaard-ekspert, men jeg vil godt gå så langt som at konkludere, at hun ikke er en politiker, som vil gå over historien som en, der har lavet store grundlæggende reformer som for eksempel Lars Løkke har gjort på sundhedsområdet og i forhold til den kommunalreform, han lavede,” siger Benny Damsgaard til Netavisen Pio.

Rollemodel for kvinder

Skal man forstå Ritt Bjerregaards eftermæle, skal man ikke kigge på de politiske resultater, mener Benny Damsgaard.

Havde Ritt Bjerregaard været en mand med de resultater, havde eftermælet været mere lunkent

“Hendes primære funktion har været, at hun har været en rollemodel for mange kvinder. Det er fair nok, og det kan jeg godt forstå. Det giver god mening. Men havde Ritt Bjerregaard været en mand med de resultater, havde eftermælet været mere lunkent,” siger Benny Damsgaard.

Vigtig for samfundet

Den analyse giver Sonja Marie Jensen ikke meget for. Hun er byrådspolitiker i Nyborg Kommune for Socialdemokratiet og aktiv deltager i ligestillingsdebatten, hvor hun har været med til at sætte fokus på sexisme i dansk politik.

Ritt Bjerregaard har hammer-mange politiske resultater, hun kan være stolt af

“Jeg mener, at Ritt Bjerregaard har hammer-mange politiske resultater, hun kan være stolt af,” siger Sonja Marie Nielsen om Ritt Bjerregaard til Netavisen Pio.

Et skjold for yngre kvinder

Ifølge Sonja Marie Jensen har Ritt Bjerregaard i sine ældre dage været vigtig for ligestillingen i forhold til de diskussioner, der har været om sexisme i dansk politik.

Her har hun fungeret som “et skjold” for unge socialdemokratiske kvinder, der har blandet sig i #me-too-debatten. Ritt Bjerregaard meldte ud, at hun støttede de kvinder, der mente, sexisme var et problem i dansk politik og derved gav dem et vigtigt rygstød.

“Hendes budskab har været, at hvis I vil skyde på dem, så må I skyde på mig først,” siger Sonja Marie Jensen.

En ny tilgang til folkeskolen 

Som lærerstuderende fortæller Sonja Marie Jensen, at hun den dag i dag stadig bliver inspireret af Ritt Bjerregaards tanker om folkeskolen.  

“Ritt Bjerregaard var dannet af sin opvækst på Vesterbro, hvor hun oplevede, hvordan børn ikke havde lige muligheder. Hun så, hvordan folkeskolen kunne være et sted, hvor man gjorde op med uligheden - eller i hvert fald tog det første spadestik til det,” siger Sonja Marie Jensen med henvisning til Ritt Bjerregaards opgør med “den sorte skole”, hvor fokus var på udenadslære og streng autoritet.

“Folkeskolen skulle være alment dannende og den skulle inkludere flere børn,” siger Sonja Marie Jensen om Ritt Bjerregaards folkeskolereform.

Ritt Bjerregaard var samfundsarkitekt

Afslutningsvis argumenterer Sonja Marie Jensen for, at vi også bør overveje præmisserne for, hvordan man afgør om noget er værd at betragte som “samfundsarkitektur”.

“Det er ikke Lars Løkke, der har taget store kvindekampe, men det er heller ikke ham, som har oplevet, hvad det var for nogle kampe, man var nødt til at tage, fordi Lars Løkke jo er mand,” siger Sonja Marie Jensen.

“Jeg synes et af de vigtigste samfundsstrukturelle emner, som Ritt Bjerregaard er lykkedes med, er at bane vejen for kvinder i politik og forandringen af vores folkeskole. Det må man da kalde for to store samfundsarkitektoniske ændringer, hvis man skal blive i det ord,” siger Sonja Marie Jensen.