Annonce

Kamplystne sygeplejersker står fast: Vi får for lidt i løn

Trods lønstrukturkomitéens konklusion mener Dansk Sygeplejeråd, at deres medlemmer får for lidt i løn. Andre fagforeninger hilser rapporten velkommen.
Foto: Dansk Sygeplejeråd
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, indledte tirsdagens pressemøde kl. 11.30 med en undskyldende bemærkning til de mange journalister, som var mødt frem i Dansk Sygeplejeråds hovedkvarter, Kvæsthuset.

Kort tid forinden sluttede lønstrukturkomitéens pressemøde på Christianshavn, og som Grete Christensen bemærkede, måtte journalisterne have spænet fra det ene pressemøde til det andet.

Undskyldningerne stoppede dog der.

Grete Christensen brugte resten af pressemødet på at gennemgå præcis hvorfor hun mente, at sygeplejerskerne skal have mere i løn - på trods af lønstrukturkomitéens udspil, der tidligere på dagen konkluderede, at sygeplejerskerne ikke er underbetalte.

Formand vil have genetillæg med

Som den eneste fagforening havde Dansk Sygeplejeråd (DSR) valgt at holde deres eget pressemøde.

Mens FOA og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) var mødt op som repræsentanter for fagbevægelsen, havde man i DSR besluttet ikke at møde op til komitéens pressemøde - selvom formand Grete Christensen var med i komitéen.

På DSR’s pressemøde slog Grete Christensen fast, at hun vurderede, at sygeplejerskerne tjener for lidt.

"Det viser beregninger, som lønkomiteen har udregnet, hvis man ikke medregner genetillæg,” sagde hun.

Netop genetillægget er det centrale punkt for at forstå sygeplejerskernes argument. Mange sygeplejersker arbejder om natten, på helligdage og weekender, hvilket de får ekstra tillæg for, som lægges oven i lønnen.

De tillæg, mener vi helt klart, skal holdes ude

"De tillæg, mener vi helt klart, skal holdes ude, hvis man sammenligner faggrupper,” sagde Grete Christensen.

Lønstrukturkomitéens rapport har ikke medregnet genetillæg, men det fremgår, at hvis man gjorde det, ville resultatet for sygeplejerskerne ikke være, at de får nok i løn.

Glæde hos flere andre fagforeninger

Mens man i DSR ikke var glad for lønstrukturkomitéens rapport, var tonerne anderledes positive andre steder i fagbevægelsen.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Morten Skov Christiansen, sagde på komitéens pressemøde:

"Det er et samlet FH, som bakker op om lønstrukturkomitéens rapport”.

Det er et samlet FH, som bakker op

Morten Skov Christensen har været en del af lønstrukturkomitéen på vegne af FH.

I en pressemeddelelse var formand for pædagogernes fagforening, BUPL, hurtigt ude og bruge rapporten til at argumentere for mere løn til pædagogerne.

"Det er rigtig mange penge, det handler om. Og rapporten dokumenterer tydeligt, at lønnen ikke er fulgt med i takt med at kravene til vores uddannelse og kompetencer er steget,” lød det fra Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Rapporten lægger vægten på de såkaldte LEU-faktorer, som står for ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau, og her peger rapporten altså på, at blandt andre pædagoger og pædagogiske assistenter bliver underbetalt i forhold til LEU-faktorerne.

Også i FOA var man hurtigt til at bruge rapporten til at slå på tromme for mere løn til deres medlemmer.

"FOAs faggrupper tegner sig for halvdelen af de 22 faggrupper, der ifølge rapporten har en faktisk løn, der er lavere end andre med tilsvarende erfaring, ansvar og uddannelse mv.,” sagde Mona Striib i en pressemeddelelse.

Også i Danmarks største fagforening, 3F, er man glad for at bruge lønstrukturkomitéens arbejde:

"Rapporten peger især på rengørings- og serviceassistenter, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, dagplejere og ernæringsassistenter som medarbejdere, hvis lønninger skal ses efter i sømmene,” sagde gruppeformand for 3F’s offentlige gruppe, Lydia Callesen i en pressemeddelelse.

I den anden ende af skalaen - den hvor rapporten vurderer, at lønnen er højere end den burde være baseret på LEU-faktorer - ligger blandt andre lærere og politibetjente.

Læs rapporten her.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det ikke lidt ligegyldigt, at nogle æggehoveder mener, at lønnen er for høj? Hvis sygeplejerskerne selv mener, at lønnen er for lav, og derfor siger op og søger over i andre erhverv, og faget som sådan ikke kan skaffe nye rekrutter til afløsning for dem, der holder op, er der vel kun én måde at skaffe flere sygeplejersker på - nemlig ved at tilbyde dem mere i løn.

Hvis mettes mand havde været sygeplejeske havde de fået lønforhøjelse for længe siden.

Jo længere uddannelse og jo højere ledelsesniveau, ja, så scorer du kassen!

Det er den endegyldige konklusion af rapporten!

Og logikken er jo nem!

Jo højere uddannelse og jo højere ledelsesniveau, ja desto tættere er du på beslutningen om din egen løn!

De øverste ledere beslutter lønningerne i Danmark!

Og selvfølgelig under de sig selv den bedste løn!

Præcist som vi ser med folketingspolitikerne, der også demokratisk beslutter deres egen løn!

Og den ligger langt over rengørings- og serviceassistenter, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, dagplejere og ernæringsassistenter!

Nytteværdien kan ofte være langt højere for samfundet af netop rengørings- og serviceassistenter, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, dagplejere og ernæringsassistenter.

“Vi får for lidt i løn!”

Ja, det synes vist de fleste! Og især folketingspolitikere, der gør alt for at komme til de gode ben og ekstra frynsegoder!

Og nu kan folketingsmedlemmer endda få fri og gratis uddannelse de fire år, som de sidder i folketinget!

Uddannelse koster.

Både for samfundet og for arbejdspladser!

Vi har fri og lige adgang til uddannelse i Danmark!

Men nogen er mere frie og mere lige end andre!

Og nogle uddannelser koster kassen!

F. eks. uddannelsen af flypiloter til flyvevåbenet!

Og her ser alle logikken i at piloten må binde sig for x-antal år i flyvevåbenet før piloten igen har frie og lige hænder på arbejdsmarkedet!

Spørgsmålet er om tiden ikke er kommet til at alle velfærdsuddannelser burde følges op med en tilsvarende binding!

Får du en lægeuddannelse i Danmark skal den bindes op på x-antal år i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
Får du en sygeplejerske-uddannelse i Danmark skal den bindes op på x-antal år i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.
Får du en lærer-uddannelse i Danmark skal den bindes op på x-antal år i det offentlige skolevæsen i Danmark.

Osv.

Et privat uddannelsesmarked vil naturligvis hurtigt blive en konkurrent, som leverandør til private sygehuse, klinikker, skoler, osv.

Men så får LA jo netop hvad de ønsker, men ikke på skatteydernes betaling!

Uddannelsessystemet i Danmark udnyttes og misbruges af såvel virksomheder som private!

Der er ingen taknemmelighed for vores gratis uddannelsessystem!

Hverken fra private investorer, virksomheder eller private!

At sygeplejersker tager til Norge for at score kassen på skatteydernes velbetalte sygeplejeuddannelse i Danmark er på sin vis en hån mod de danske skatteydere!

Problemet er blot at det gælder alle andre erhvervsgrupper som læger, ingeniører, it-folk, geologer, osv.

Ingen ser problemet!

Men nu dør danskere en mass i stedet for nordmænd!

Hvem har ansvaret?

Den enkelte sygeplejerske der tager til Norge!

Eller “die dummen Dänen”, der blot lader guldfuglen flyve til udlandet!

Vi får generelt for lidt for vores frie og lige uddannelsessystem i Danmark!

På velfærdsområdet uddanner vi gratis til hele Norden og Nordtyskland!

“Die dummen DÄNEN!”

EU og Norge scorer kassen på vores naive tilgang til uddannelsessystemet!

Danskere dør hver dag fordi vi stadig sover i timen!

Er du i tvivl så spørg i region Midtjylland!

Jyder er kloge folk! De vil ikke have for lidt i løn! De handler!

Konsekvens: De gamle og syge dør tidligere end før!

Nordmænd, svenskere og tyskere lever længere på grund af vores naive tilgang til gratis uddannelse for alle!

Noget for noget!

Indtil videre har sundhedsvæsenets nedbryderkonge Lars Løkke kun talt om “noget”!

Indtil videre har Lars Løkke omsat dette “noget” i mindre frihed og færre tillæg til sygeplejerskerne!

Ved fjernelsen af Store Bededag!

I region Midtjylland dør patienterne fortsat!

Lars Løkke har puttet en milliard i hullet i økonomikassen, der knap nok er lukket!

Altså er der fortsat det samme underskud i det kommende finansår!

Det er dette “noget”, som region Midtjylland må leve med! Endnu et år!

Og patienterne dør! Og sygeplejerskerne tager job i Norge!

Noget for noget har aldrig faldet Lars Løkke ind!

Han var vant til at få det hele forærende i Gamle Venstre!

Og det er netop problemet!

Hele parnasset inclusive Christiansen og Mogensen og Besserwisserne og Mette Frederiksen ser op til lille Lars fra Grædestedet!

Hvornår Lars Løkkes “noget”, bliver til “noget for noget”, ja, det venter hele Danmark på!

Nu må alle forstå at “noget” er udskiftet med “nogen”!

Om Lars Løkke tænker på Dansk Sygeplejeråd?

Næppe!

Lars Løkke mangler mod til at lave de fundamentale forandringer der bringer arbejdskraften tilbage til det danske sundhedsvæsen!

Stor-sygehusenes manglende økonomi har skudt dansk sygehusvæsen tilbage til sten-alderen!

Monument på monument! Gravkammer ved gravkammer!

Lars Løkke tog ikke højde blot for flytteudgifterne!

Stor i slaget! Lille i udførelsen!

Lars Løkkes sundhedsvæsen ligger i laser og pjalter!

Og for Mogensen og Christiansen og Besserwisser og hele folketinget venter de blot på Lars Løkkes trylleformular “noget”!

Løn-struktur-komitéen har tjent sin løn!

Kampen om Danmarks veluddannede sygeplejersker kan fortsætte!

Noget for noget!

Der er MANGE i dette land der får for LIDT i løn. For LIDT i "løn" får også alle FØRTIDSPENSIONISTER og
i høj grad også FOLKEPENSIONISTER. HVORNÅR BLIVER DET DERES TUR TIL EN "OPREJSNING" ???