Annonce

Kommentator: “Vi risikerer en borgerkrig blandt offentligt ansatte”

Rapport om offentligt ansattes løn danner grobund for rivegilde blandt fagforeninger. “Falliterklæring,” lyder det fra Lawand Namo.
Foto: Lawand Namo
Arbejdsmarkedskommentator og forhenværende taleskriver i Fagbevægelsens Hovedorganisation
På pressemødet tirsdag offentliggjorde lønstrukturkomitéen deres rapport, hvor blandt andre sygeplejerskerne fik en lang næse.

I rapporten vurderede man, at sygeplejersker ikke er underbetalte, men at andre faggrupper som for eksempel pædagoger, pædagogiske assistenter og SOSU’er får for lidt i løn i forhold til deres ledelsesansvar, erfaring og uddannelse.  

Dermed er der lagt op til, at de forskellige fagforeninger kan kæmpe om, hvem der skal have penge til netop deres gruppe, mener arbejdsmarkedskommentator og forhenværende taleskriver i Fagbevægelsesns Hovedorganisaiton (FH), Lawand Namo.

Kamp om lønkroner

Ifølge Lawand Namo er der en vigtig detalje fra lønstrukturkomitéens pressemøde, som giver en indikation af, hvilken kamp de forskellige faggrupper kan ende i.

“Vi risikerer en borgerkrig blandt offentligt ansatte. Læg mærke til, at kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, sagde, at vi måske skal gå væk fra at forhandle lønstigninger i procent til alle og gå over til kroner og øre,” siger Lawand Namo.

“Det betyder, at han siger, at de faggrupper, som tjener godt som for eksempel lærerne, måske ikke skal have en lige så stor bid af kagen som SOSU-assistenter. Det kommer de danske folkeskolelærere nok ikke til at reagere super godt på,” uddyber han.

Derudover peger han på, at sygeplejerskerne valgte at holde deres eget pressemøde på trods af at deres formand, Grete Christensen, var en del af lønstrukturkomitéen

“Bare det, at sygeplejerskerne ikke var til stede under pressemødet, siger enormt meget om, hvor splittet fagbevægelsen er. Det er en falliterklæring,” siger Lawand Namo.

Et spørgsmål om velfærdsstatens overlevelse

Lawand Namo peger på to pejlemærker i forhold til, hvordan lønkampen kommer til at udspille sig.

"Den første er trepartsaftalen om de 3 milliarder, som regeringen har lovet. Den anden er overenskomstforhandlingerne i 2024,” siger han.

Med de to politiske pejlemærker er der rig mulighed for, at fagbevægelsen kan bekæmpe hinanden, er Lawand Namos pointe.

“Det, vi kommer til at se nu, er, at flere forskellige fagforeninger kommer til at have hver deres narrativ for, hvorfor netop deres gruppe skal have mere i løn, hvis velfærdsstaten skal kunne fungere,” siger han.

Lawand Namo peger på, at Grete Christensen til pressemødet om lønstrukturkomitéens rapport gik væk fra at bruge argumentet om ligestilling i diskussionen om mere løn til sygeplejerskerne til i stedet at fokusere på velfærdsstatens overlevelse.

Nogenlunde samme strategi kan man se fra pædagogernes fagforening, BUPL’s formand, Elisa Rimpler, som i marts samlede 2.000 tillidsrepræsentanter til et stormøde på Lokomotivværkstedet i København, hvor fokus var på mere løn til fagforeningens medlemmer.

Alle øjner muligheden for at få en del af lønkagen

“Alle øjner muligheden for at få en del af lønkagen,” siger Lawand Namo.

Solidaritet i fagbevægelsen 

Ifølge Lawand Namo er lønstrukturkomitéens rapport en prøve på, hvor solidariske medlemmerne er med hinanden i fagbevægelsen.

“Jeg synes, det viser, at fagbevægelsen står ved en skillevej. Findes der nogen form for solidaritet mellem dem? Kommer de privatansatte til at være solidariske med de offentligt ansatte, eller vil de fortsat hyle og prøve at blokere for lønstigninger uden om reguleringsordningen?” siger han.

Reguleringsordningen er en ordning, som skal sikre, at forskellen mellem lønnen i det private og det offentlige ikke bliver for stor. Hvis en gruppe får meget mere end den anden, vil lønnen automatisk blive justeret.

Derudover peger Lawand Namo på, at det også er et spørgsmål, om hvorvidt de højtlønnede vil være solidariske med de lavtlønnede.

“Og er der overhovedet nogen, som gider at være solidariske med sygeplejerskerne?” siger han.

“Hvis de ikke kan finde ud af at være solidariske med hinanden, hvilket håb har fagbevægelsen så for overhovedet at kalde sig selv en samlet bevægelse?” siger Lawand Namo.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det var dog en utrolig spekulativ og postulerende artikel hentet ud af det blå - en spåkone artikel - Måske skulle vi vente med at forudsige alt muligt rabalder, indtil vi ser, hvad der rent faktisk sker.

Enig, hvorfor skulle fagforeningerne lave indbyrdes slagsmål, det tjener intet formål.

Du har ret, det tjener intet formål. Men balladen kommer alligevel, fordi DSR. (sygeplejerskerne) vil kræve størstedelen af de 3 milliarder kr. som regeringen har lagt til offentlige ansatte, og det tror jeg ikke de andre faggrupper vil accepterer.

Thjaaa. Nu er det jo kvinder i kvindefag. Så det kan godt føre til en total borgerkrig. Har haft fornøjelsen at arbejde på arbejdsplader med mange kvinder. Aldrig igen.

Hvor andre faggrupper typisk får tillæg for overarbejde, særligt beskidt arbejde og arbejde på skæve tider, har sygeplejerskerne åbenbart haft en konstruktion, hvor alt muligt helt almindeligt sygeplejearbejde også har kastet tillæg af sig, mod at grundlønnen til gengæld har været mindre. Og på den måde har de faktisk kastet røgslør over deres reelle løn og dermed selv gjort sammenligningen med andre fag ret besværlig. For at se på deres grundløn alene ville jo så svare til kun at se på en sælgers grundløn og helt ignorere al provision. Det kommer der naturligvis ikke noget retvisende billede ud af.

Ikke desto mindre bør sygeplejersker nok alligevel modtage markante lønstigninger, men det har så intet med reformen i 1969 at gøre men alt med manglen på dem samt udfordringen med højere lønninger i udlandet samt på privathospitaler. Og det samme gælder naturligvis andre faggrupper, hvor mangel på medarbejdere truer velfærdssamfundet.

Der er kun een retfærdig standard for arbejde, når det ellers ikke gælder sultedød o.lign. Det er udbud og efterspørgsel til at få et arbejde udført.
Kan en stat eller kommune ikke få udført et arbejde til den efterspurgte kvalitet, må de sætte lønnen op. Så kommer man også uden om uddannelsessnobberi.

Når man i flere år bruger lønsummen til tillæg og i mindre grad til grundlønnen, så bliver grundlønnen udhulet.

Jeg ved ikke om der udbryder en borgerkrig faggrupperne imellem. Men jeg hører til, de måske få, der ikke vil begræde hvis mastodonten Fagbevægelsens Hovedorganisation gik lidt i opløsning. Jeg har ikke set at der er kommet bedre aftaler og overenskomster ud af det tværfaglige "samarbejde". Det har jo sommetider været helt håbløst med alle de hensyn der skal og skulle tages. Det er ikke solidaritet - det er enten hensynsbetændelse eller også misundelse.

Nu har mette jo ansat yderligere 40.000 personer siden coronakrisen stoppede, hvad koster dette staten?
Dette beløb var rart at få oplyst, og burde indgå i forhandlingerne .Der er jo kun det private erhverv
til at skaffe penge til statskassen, det glemmer fagforeningerne.

Og hvordan har hun haft tid til at holde så mange ansættelsessamtaler og skrive så mange kontrakter? Burde hun som statsminister ikke snarere tage sig af andre opgaver - f,eks. noget som har med regering af landet at gøre?

Den danske model betyder krig om lønkronerne.

Det er hele modellens udgangspunkt!

kommunernes topforhandler, Michael Ziegler Smilede bredt under hele fremlæggelsen.

Manden havde fået lige præcist det som han ønskede sig!

Alle skulle åbent kunne se hvordan alle lå på slagmarken. Og hvilke våben man åbent kan bruge mod hinanden næste gang!

De lange knive kan nu slibes for åben skærm!

Og kommunernes topforhandler, Michael Ziegler får det som en anden Putin langt lettere når den næste krig (overenskomstforhandlinger) sætter i gang!

Han ved hvilke sluser han skal åbne for, så alle ender i suppedasen!

Og han nød det!

Problemet er bare at det moderne Danmark i et samfund bundet sammen af sociale medier er temmelig uforudsigeligt!

Hver gang kommunernes topforhandler, Michael Ziegler rammer skolelærerne rammer han også Danmarks ungdom.

kommunernes topforhandler, Michael Ziegler er således hovedarkitekten bag mistrivslen blandt nutidens børn og unge!

Han fik lærernes forberedelsestid sat på plads!

Men Danmarks ungdom betaler i dag prisen!

Putin startede en krig imod ukrainerne!

Hele Europa og Ukraine lider i det næste årti under hærførerens fejl-slutninger!

“Vi risikerer en borgerkrig blandt offentligt ansatte”

Det har vi altid haft!

Konsekvenserne slås nutidens børn og unge med!

Mette Frederiksen og Lars Løkkes fiduser mod sygeplejerskerne betaler kræftpatienterne for!

Daglige reportager på dansk tv!

Nu mangler vi blot at patienterne i de fire andre regioner tør stå frem!

Den danske model betyder konstant borgerkrig!

Det gælder blot om at gennemskue mængden af ofre i god tid!

Antallet af ofre får nu Mette Frederiksen til at søge nye græsgange!

Den dårlige samvittighed plager hende!

Kun lille Lars er urørlig som kommunernes topforhandler, Michael Ziegler!

Manden der elsker krig!

Med moderne våben!

Nu en splinterny rapport fra lønstruktur-komitéen!

Her er krudt og kugler til mindst ti års lønkrig!

Krige har altid ofre!

Desværre rammes Putin sjældent! Krigenes konge!

Kun de menige soldater kan med sund fornuft stoppe krigene!

Velfærdssamfundet bestemmes af de menige soldater!

Hvis de forstår at nedlægge våbnene i tide!

Min far bliver syg. Min datter får en diagnose! Min nabo behøver hjælp! Min fætter blev kørt ned!

Hvem hjælper den menige soldat i hverdagens mange genvordigheder!

Krige startes af hærførere!

En af hærførerne kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, har netop med stort smil startet den danske models ypperste krig!

Alle tallene er nyslebne og klar til at blive affyret!

Hvem trykker på den første knap!

Manden glæder sig!

For hvert et missil sparer manden penge!

Men i region Midtjylland dør folk som fluer af skyderiet!

Aksel Jensen, pas på at du ikke får alt dit VRØVL galt i halsen, du kan risikere at blive kvalt.

Mette Frederiksen er heldigvis på vej med nye målsætninger for aktivt dødshjælp!

Ingen kommer til at lide!

Rettidig omhu er damens største merit!

Hvordan LA og Alex Vanopslagh vil forholde sig til Mette Frederiksens seneste krise-tiltag - aktiv dødshjælp - ja det bliver spændende!

LAs aktive politiske mantra “Du kan godt (selv)!” får jo en helt særlig mening i Alex’ friheds-idealer.

Privatisering er et andet mantra og afbureaukratisering det alt-afgørende!

Rettidig omhu med samfundsstøtte bliver måske Socialdemokraternes etiske dilemma!

Krise-hånd-tering på højeste niveau!

Sygeplejerskerne mangler at være ærlige i denne sag. De får rigeligt, men der findes en top af ældre erfarne som løber med en stor del af kaffen hvilket betyder , at de som løber rundt ellerxsom er nye - får for lidt. Det er jo derfor at man kan regne ud at gennemsnitslønnen er ok ca 42.000 årligt. De må rense i egne rækker og omfordele internt før de kan råbe højt. Det har vi kikke hørt så meget om fordi det vil de ikke snakke om. Men lav en nyløn i branchen og giv dexsim er i det operative miljø mest. Så mangler der ikke mange penge her

En gruppe offentligt ansatte hører vi intet om. Selv om virkelig knokler derudaf med at få kolliserne for alle andre til at fungere. Pedelmedhjælperne. Det må bøvle derudaf helt ubemærket til lønninger nærmest under det halve af sygeplejeskerne.

Så om der er nogen, overhovedet, som har fortjent et stort lønløft, så er det de offentligt ansatte pedelmedhjælper - Hvem har opsat den stol sygeplejesken sidder på? Hvem får får hæve/sænkebordet som sygeplejesken sidder ved til at køre? Og hvem smører hjulene på løbehjulet sygeplejesken kommer rundt på i sygehusets lange gange?

Alt det gør pedelmedhjælperen, som intet ville fungere foruden.