Kaspar Colling giver ordet til klimatosserne og et talende kønsorgan

Anmeldelse: Ny novellesamling fra den dystre taleskriver udvikler rykker ikke forfatterskabet. Men vi får en omgang sci-fi, der både skræmmer og underholder.
Foto: Petra Kleis, Gyldendal
Hvad optager egentlig vores samtidslitteratur? Hvordan udtrykker den sig? Et hurtigt svar ville være klima og noveller. Tag bare Ingvild H. Rishøis eventyrlige og ikke mindst prisvindende noveller om udsathed i Velfærdsnorge eller hvad med modtager af Nordisk Råds litteraturpris, Jonas Eika, og hans vilde og dystopiske sci-fi om den globale krise.

Begge dele gælder også Kaspar Colling Nielsen. Ikke mindst nu hvor den nye taleskriver for klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen igen er bogaktuel med novellerne ”Dengang dinosaurerne var små”. Og altså dermed taler ind et absolut højaktuelt tema og en genre, man godt kunne tro hørte hjemme engang i nullerne.  

Siden 2010 har den danske forfatter helt enestående mestret den slags dystopiske fortællinger

Siden debuten ”Mount København” fra 2010 har den danske forfatter helt enestående mestret den slags dystopiske fortællinger, hvor samfundet bliver udsat for mærkelige, skræmmende, og ja, så alligevel ikke helt utænkelige fremtidsscenarier.

Forklædt som nazist

Samme fabulerende tilgang gælder også hans nye novellesamling. Derfor udgør bogen som sådan heller ikke nogen egentlig udvikling af forfatterskabet. Alligevel er der blandt de godt og vel 30 fortællinger, hvoraf en del tidligere har været trykt i Politiken, højdepunkter undervejs.

Som f.eks. i en af bogens nok mest vilde fortællinger, nemlig fortællingen om, ja, du læste rigtigt, hr. Fisse:

”Hun lagde et lille spejl på gulvet og satte sig overskrævs på det, men hun kunne ikke se, at noget havde ændret sig. Hvad glor du på? sagde fissen vredt. Katrine viste ikke, hvad hun skulle svare, men stirrede bare vantro på den. Hvad glor du på, søster lystig!? spurgte fissen højere, og nu kunne hun pludselig ane et lille ansigt bag kønsbehåringen.”  

Hvad glor du på? sagde fissen vredt

Fortællingen om det nazistforklædte kønsorgan, der fra lige dér i badeværelset a la H.C. Andersens ”Skyggen” lidt efter lidt tager magten fra den unge Katrine, og med hang til vold, Hitler og ostepops i stedet begynder at leve sit eget liv, er naturligvis grotesk og måske for nogen også lidt for vulgær.

Ikke desto mindre er det dette sproglige overskud og gakkede hit-på-som-hed, der klart driver den skrævfikserede sci-fi, og samtidig gør, at novellen er et fremragende eksempel på hvor godt ”Dengang dinosaurerne var små” kan overrumple ens forventninger.

Det er dette sproglige overskud og gakkede hit-på-som-hed, der driver den skrævfikserede sci-fi

Hvad angår Kaspar Colling Nielsen, er der nemlig ingen smalle steder i Bredgade.  Vi hører om containerskibe, der drømmer om Silkevejen. Om såkaldte varpere og de komiske og bedrøvelige aspekter af det borgerlige liv. En VVS-mand, der har en fortid som indianer og en afdød dinosaur, der forundres over skabelsens mysterium.

Derfor forstår man også ganske godt, hvorfor han i en pressemeddelelse fra Gyldendal udtaler, at han har villet skrive en vild, fantasifuld og sjov børnebog for voksne. Hvis det er projektet, er det bestemt lykkedes.

Verden blev organiseret igen

Novellerne formår dog andet end at vende verden på hovedet. De formår også at vende sig mod verden. Sådan med et kritisk brod. Som i den satiriske fortælling om Simon Damholt; en ambitiøs, men alt andet end elitær kok, der satser på en Michelin-stjerne med mad i jævn, god kvalitet

Novellerne formår også at vende sig mod verden. Sådan med et kritisk brod

I stedet må han dog lide et fatalt nederlag, da maden bestemt ikke falder i kulturelitens smag: ”Vi valgte at besøge Tilstedevær trods det irriterende navn” skriver en anmelder, ”blot for at konstatere, at maden næsten var værre, end navnet antydede: anmassende, prætentiøs og bare åndssvag.”

Ulighed er dog mere end kampen om den gode smag, fornemmer man. Derfor handler ”Dengang dinosaurerne var små” også om de bekymrende konsekvenser og klimakrise ved globaliseringen. I ”En parallelvirkelighed” husker fortælleren sig tilbage til hedebølgen i 2018, og hvordan der to år senere ”blev indført CO₂-afgifter på fly og shipping af varer, og det betød, at globaliseringen stoppede”.

”Verden blev organiseret igen”, står der. Og selvom det vel mest har klang af ønsketænkning, taler Kaspar Colling Nielsen ind i samtidslitterær tendens med fokus på klima på en måde, der nok ville kunne gøre enhver blå Bjarne eller klimatosse bare lidt blød om hjertet.

En omgang foruroligende og forvirrende sci-fi, der klart underholder

Af en bog, der grundlæggende beskæftiger sig med samme tematiske omdrejningspunkt som tidligere, lader det mest til at være genren, der gør den store forskel. Selvom det begrænser dialogen mellem karakterne samt muligheden for at skabe psykologisk dybde, er ”Dengang dinosaurerne var små” stadigvæk en omgang foruroligende og forvirrende sci-fi, der klart underholder.    

Kaspar Colling Nielsen: ” Dengang dinosaurerne var små”, Gyldendal 2019, 242 sider
 

Kulturskribent og anmelder


Kommentarer fra Facebook