Annonce

Ny udstilling viser naturens og øjeblikkets skønhed

Den Hirschsprungske Samlings nye særudstilling med Fynbomaleren, Anna Syberg, er lige, hvad man har brug for, når dagene er korte og mørke.
Foto: Den Hirschsprungske Samling/Faaborg Museum
Ny udstilling med blomstermaleren, Anna Syberg, viser naturens sprudlende vitalitet. Her 'Krokus, hyacinter og tulipaner', 1898
Det er dyb vinter, og udenfor er alle farverne nedtonede, sortbrune og mudrede. Og selvom det økologiske ur er ude sync og varmegraderne for høje i forhold til datoen, så er dagene endnu korte og mørke.

Men i min vindueskarm er to hvide hyacinter sprunget ud. De giver glæde og håb. Snart vil der også være krokus i haverne, og man kan altid købe en buket tulipaner for formernes og farvernes skyld.

For blomster og planter betyder jo noget. Man savner dem i vintermånederne, og man tilføres ny energi, når solens varme om foråret giver dem kraft til at skyde op af jorden igen.

Og mens man med håb venter på dette cykliske mirakel, kan man tyvstarte og i København besigtige Den Hirschsprungske Samlings nye særudstilling med Fynbomaleren, Anna Syberg - en af Danmarks bedste blomstermalere.

For der er ingen, der som hende formåede at gengive den fortryllende, gådefulde og vilde natur, som planterne grundlæggende er.

Et studie i rå natur

Hov, nej vent! Er blomstermalerier ikke sådan noget kedsommeligt noget, der er alt for pussenuttet og blottet for egentlig artistisk kraft? Er det ikke sådan en syssel, som den hjemmegående hustru måske kunne muntre sig med ligesom et stykke håndarbejde?

så bliver man besat af udtrykkets næsten abstrakte og gådefulde labyrint af lys og skygge

Tjo, det kan man måske nok hævde, men i tilfældet Anna Syberg, der går man galt i byen med sådan en dom. Anna Sybergs akvareller er et studie i rå natur, i vild floral vitalitet.

Man bemærker det måske ikke på afstand, og måske narres man af krukkerne, som mange af dem står sikkert i med hjemmet som baggrund, men når man først fanges ind i bladenes og grenenes viltre kaos, så bliver man besat af udtrykkets næsten abstrakte og gådefulde labyrint af lys og skygge.

Fynbomalerne

Anna Syberg blev født i Faaborg i 1870. Hendes fader var dekorations- og håndværksmester, og hjemmet blev et samlingspunkt for den kunstnerkreds, der siden er blevet betegnet som Fynbomalerne.

Hendes broder, Peter Hansen, var også maler, og en af de fremmeligste. Selv blev hun gift med Fritz Syberg, der også var maler. Og senere blev de blandt andet venner med forfatteren Johannes V. Jensen - Danmarks måske bedste naturskildrer.  

Men heldigvis var tiden omkring århundredskiftet også en brydningstid

Anna Syberg var i årene 1892-1894 ansat på Den Kgl. Porcelænsfabrik, hvor hun malede de berømte blomsterstel - violer, chrysanthemum, anemoner, asters og tjørn. Dengang kunne man ikke som kvinde blive undervist på kunstnerskolerne side og side med mændene. Man så ned på kvinderne.

At selv hendes broder så ned på hendes kunstneriske evner alene begrundet ved hendes køn, er en af datidens skammelige tendenser. I dag fremstår han som en mandschauvinist, og man krummer tæerne over, at han forsøgte at holde hende fra fadet i ledtog med mange andre opblæste mænd.

Men heldigvis var tiden omkring århundredskiftet også en brydningstid, og mange mænd anerkendte de fremmelige kvinder for deres kunstneriske vid. Det er ikke alt sammen sort-hvidt, men broget var det nu.

Fortidens ignorance

Derfor er Den Hirschsprungske Samlings udstilling af Anna Sybergs værker også en del af en samlet strategi, hvor fortidens ignorance, når det gælder kvinderne, forsøges udlignet.

Det er et vigtigt, korrigerende stykke arbejde, og det betyder faktisk, at vi alle sammen får et mere broget og nuanceret fokus på den store kunstneriske tradition. Det burde berige os alle.

Anna Syberg var interesseret i det gådefulde

Samtidig med at Anna Syberg var ansat på Den Kgl. Porcelænsfabrik, studerede og malede hun de mere eksotiske planter i Botanisk Have, og i 1898 fik hun sin egentlige kunstneriske debut på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Sideløbende fik kunstnerparret seks børn. Det kan, rigtig nok, se lidet radikalt ud, men i Anna Sybergs akvareller sker der noget, der endnu den dag i dag kan få en til at undre sig.

Hendes akvareller er studier af planteriget, men slet ikke på samme, naturalistiske måde, som det for eksempel blev grebet af i storværket Flora Danica.

Anna Syberg var interesseret i det gådefulde, i den forbløffende effekt, som grenværk, blade og blomsterkroner bliver udsat for, når lyset gennembryder det hele. Bladenes delvist transparente materie, skyggernes forvirrende overlapninger og grenværkets forvitringer givet et samlet indtryk af camouflage.

'Blomstrende bladkaktus', 1903. Den Hirschsprungske Samling/Faaborg Museum

Man mister ligesom fornemmelsen af dybde, når man kikker på hendes akvareller. Vandfarvernes laseringer, der skaber farvegradueringer, og gengiver de forskellige grader af gennemtrængende lys gør, at man kan fortabe sig i abstraktioner.

Hendes akvareller er aldrig stiliserede eller symbolske. De har konturer, skabt med blyant og tusch, men der er altid en mellemgrund, hvor det vandige og det ukontrollable fungerer som et spil med lys og skygge, der vitterlig er naturalistisk OG kaotisk. Det er bare ikke en naturvidenskabelig tilgang. Til gengæld fangede hun naturens sande former.

Og man skal se dem, sådan rigtigt, akvarellerne, og blive blæst bagover af de store formater og mange nuancer. Det er en sand fryd, og man bliver tvunget til at gentænke, hvad det var, impressionisterne egentlig gjorde, dengang de gik i gang med friluftsmaleriet, og indbildte sig, at de havde fundet den endelige formel, der indfanger lyset.

'Druer i et drivhus', 1903. Den Hirschsprungske Samling/Faaborg Museum

Noget midt imellem

Anna Syberg var hverken naturalist eller impressionist, men noget midt imellem, uden at man kan skille det fra hinanden. Hun var helt sin egen, og samtidig har hun fanget noget, som man kun kan finde direkte, derude foran planterne, der lever deres eget viltre og gådefulde liv.  

For Anna Syberg betød planterne, helt konkret, livsglæde og vitalitet. På et tidspunkt, ligesom nu, skrev hun, i et brev til sin mand:

“Alle hyacintherne staar nu i deres fulde Flor jeg beder dagligt Himlen, at den vil bevare dem nogenlunde, til Du kommer.” 

Der er håb, livsglæde og naturens gådefulde vildskab i Anna Sybergs akvareller, og det er præcis det, der gør, at hun var en af datidens helt store pionerer. En sand mester.

Egentlig skulle udstillingen være vist i 2021, men så blev landet lukket ned. Den er tidligere, i omtrent samme form, blevet vist på Faaborg Museum.

Nu vises den på Den Hirschsprungske Samling, og tidspunktet kunne ikke være mere velvalgt, for det er netop nu, at vi har brug for at se disse vidunderlige farver og naturen, når den for alvor sprudler af vitalitet.

 

Anna Syberg - Øjeblikkets skønhed. Særudstilling. Den Hirschsprungske Samling. I samarbejde med Faaborg Museum. 11. januar - 21. Maj 2023.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt vi har skatte understøttede udstillinger over det der var en gang, nu hvor biodiversiteten er på vej i afgrunden.

Det havde nok været nemmere at bevare biodiversiteten på jorden, hvis man i tide havde begrænset befolkningstilvæksten. I 1950 var der ca. 2,5 milliarder mennesker på jorden, det er i de sidste 70 år blevet forøget til at der i dag er ca. 8 milliarder mennesker på jorden. Det er her den største årsag til at biodiversiteten er på vej mod "afgrunden" skal findes.

Annonce