Papirkunst på dybt vand

På Ribe Kunstmuseum kan man opleve en berusende udstilling af Peter Callesens papirarbejder. Freddy Hagen anmelder.
Foto: Ribe Kunstmuseum
Peter Callesen, 'Ark', 2023
Det er titlen på en særudstilling på Ribe Kunstmuseum. Det er kunstneren Peter Callesens værker, der er iscenesat og temaet for udstillingen er vand.

Det er vand i form af krystaller, af syndflod, af sne, af bølger og uendeligt hav, forlis og mennesker, der er bittesmå, set i forhold til vandets vældige fylde.

Det handler om klimakatastrofen. Det vidner udstillingens centrale værk om. Det er en tømmerflåde, lavet af papir, bestående af siderne fra FNs klimarapport, og man får det klare indtryk, at den ikke holder vand. Værkets titel er: Ark.

Det er et stort værk. Dem er der tre af. De to andre, store værker er også i papir, hvide, helt uden farver.

Den ene er en vældig bølge, der begynder som iskrystaller og ender som et menneskehav, der hvirvler rundt på bølgens top.

Det andet er en robåd, hvor huller - udklippede menneskefigurer - spiller sammen med ‘havoverfladen’, hvor endnu flere udklippede mennesker flyder rundt.

Detalje. Foto: Freddy Hagen

Peter Callesen er både performer og billedkunstner, men mest kendt for sine papirarbejder. For det meste er det ‘bare’ rene, hvide sider papir, der er klippet i, andre gange er det akvareller og litografier. Der er lidt af det hele her på udstillingen.

Selv er jeg mest betaget af - og begejstret over - hans mere simple værker. Det er værker, der blot består af et enkelt A4-ark, hvor han har klippet i det, foldet det og kreeret små figurer, der hæver sig over arket.

Det er små, sirlige værker, og som Peter Callesen selv udtrykker det, så skal hans kunst ikke bare vække genkendelse, men også gerne plante en erkendelse i beskueren.

Ofte er det finurligheder, sjove indfald, der mest forbløffer en

Og der er bare noget særligt ved disse værker, der nærmest er opstået af ingenting, og som samtidig fremstår som et udtryk for hele den vide, hvide verden.

Ofte er det finurligheder, sjove indfald, der mest forbløffer en, fordi de er så små, nærmest miniaturer, samtidig med, at mennesket, dets huse og både, blive forsvindende små i et næsten uendeligt univers af hav.

Det er forunderligt at falde i staver over hans lille snemand, der er på størrelse med et viskelæder, der sidder på en blyant, eller en lille robåd, med bunden i vejret, vuggende på et oprørt hav.

 
Detalje. Foto: Freddy Hagen

Man går og kikker ind i disse montrer, hvor værkerne er placeret. Man kikker intenst, fordi man ligesom skal zoome ind, for at se de skrøbelige og forfinede detaljer. Nogle af værkerne hænger på væggen, indrammet i montrer, og disse er mindst lige så betagende.

Foto: Freddy Hagen

Tag for eksempel værket, ‘Alt hvad jeg ejer’, der består af et A4-ark, hvor det ser ud som om, at de udklippede dele er blevet anvendt til at lave den tømmerflåde, der står lige neden under selve arket.

Det er et godt eksempel på et værk, der både vækker genkendelse og erkendelse, uden at specificere noget egentligt. Alligevel sker der noget inde i en, mens man betragter værket.

Detalje. Foto: Freddy Hagen

Alt dette fra blot et simpelt A4-ark. Det er næsten ikke til at fatte. Man kan se værkerne på en computer, ved blot at gå ind på kunstneren hjemmeside, men når man ser dem i virkeligheden, her på udstillingen, så bliver dimensionerne bare endnu vildere, og værkerne fremstår endnu mere forfinede, ja faktisk helt åndeløst betagende.

Samtidig er det intet mindre end perfekt, at udstillingen befinder sig netop her, i byen Ribe, Danmarks ældste by, hvor alle husene er vind og skæve, revet og rusket i, af de kraftige storme, derude fra Vesterhavet, der har så mange kræfter i sig.

Udstillingen vil senere blive vist andre steder i landet, men det er som om, at den hører til her i denne smukke, gamle by, hvor naturen hele tiden giver lyd fra sig, og hvor havet betyder så meget.

Disse omgivelser giver resonans til udstillingen. De hænger næsten uløseligt sammen.

Noget japansk og meditativt

Japanerne har altid været mestre udi papiret. De ved hvordan man folder det, hvordan man kan få noget ud af det, og derfor betragter de papiret som kunst i sig selv.

Peter Callesen er ikke japansk inspireret. Hans papirkunst har flere referencer til europæisk kunst og kulturhistorie, tematisk set.

Det er som om, at det meditative og tålmodige har hængt ved i de færdige værker

Men der alligevel noget japansk over Peter Callesens værker. De udstråler noget meditativt, fordi man bare ved, at det har taget tid og tålmodighed at skabe disse skrøbelige gestalter. Det er som om, at det meditative og tålmodige har hængt ved i de færdige værker.  

Og sådan har man det også, efter at have gennemset udstillingen på Ribe Kunstmuseum. Man mærker klart den røde tråd, der går gennem hele udstillingen.

Det er en berusende oplevelse, og den erkendelse, som Peter Callesen drømmer om at plante i sine beskuere, siler langsom gennem ens sanseapparat, der forsøder ens tilstand med inspiration og eftertanke.

 

Peter Callesen. På dybt vand. Særudstilling på Ribe Kunstmuseum. 4/2-29/5 2023.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Annonce

Annonce