Annonce

Kenya afviser DF's asyl-forslag

Dansk Folkeparti gjorde regning uden vært, da partiet foreslog at oprette dansk drevne asyllejre i Kenya. For kenyanerne er ikke med på ideen, siger en talsmand fra landets indenrigsministerium. Kenya huser i dag allerede over 800.000 flygtninge.
Dansk Folkeparti foreslog for et par uger siden, at Danmark skal sende asylansøgere til dansk drevne asyllejre i eksempelvis Kenya. Liberal Alliance har foreslået noget lignende, og Venstre er ikke afvisende og kalder forslaget for 'interessant'.

Pudsigt nok var der bare ikke nogen, der spurgte Kenya om, hvad de synes om forslaget, før det pludselig fyldte den danske medieflade. Vi taler vel at mærke om et land, som huser verdens største flygtningelejr på op mod 500.000 mennesker. Et land, som trods sin ringe velstand tager et enormt ansvar for de hundredtusindvis af flygtninge, som kommer dertil fra både Somalia og Sydsudan i øjeblikket - i alt 800.000 mennesker i de to lejre Dadaab og Kakuma.

Men det er da interessant, at man på den måde fremlægger et politisk forslag, og man ikke er sikker på, at det overhovedet kan realiseres. DF har gjort regning uden vært. Der skal jo som bekendt to til tango, men den kenyanske partner har altså ikke accepteret invitationen.

Men nu har Kenyas indenrigsministerium pludselig meldt sig i debatten. Til Politiken siger  Mwenda Njoka, der er talsmand for det kenyanske indenrigsministerium: "Forslaget lyder nedladende og uvederhæftigt over for befolkningen i Kenya. Hvorfor Kenya? Hvorfor kan Danmark ikke beholde sine flygtninge eller bringe dem til nabolande i Europa?"

Sagen har også vakt mediebevågenhed i selve Kenya. Det kenyanske dagblad 'Daily Nation' skrev i lørdags: 'Kenya siger til Danmark: Behold jeres flygtninge'. I artiklen sagde den samme talsmand, som udtalte sig til danske Politiken, Mwenda Njoka, at "ethvert land har en forpligtelse til at tillade flygtninge i deres land", og at forslaget "er grænsende til racisme".

Umiddelbart virker kenyanerne altså ikke til at synes om ideen - selv om danskerne vil betale gildet. Men det slår ikke DF's integrationsordfører Martin Henriksen ud. Han står fast og mener, at kenyanerne kan blive overbevist i diplomatiske forhandlinger. Om han får ret ved vi ikke.

Men det er da interessant, at man på den måde fremlægger et politisk forslag, og man ikke er sikker på, at det overhovedet kan realiseres. DF har gjort regning uden vært. Der skal jo som bekendt to til tango, men den kenyanske partner har altså ikke accepteret invitationen.

 

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet