Annonce

Kommunalt møgvalg venter Venstre 

En ny meningsmåling spår, at Venstre vil gå 7,5 procentpoint tilbage til efterårets kommunalvalg.
Venstre står ifølge ny meningsmåling til at gå 7,5 procentpoint tilbage ved efterårets kommunalvalg i forhold til kommunalvalget i 2013. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Kantar Gallup. Hvis målingen holder stik, vil partiet få bare 19,1 procent af stemmerne.

 

Grafik: Berlingske

Ved kommunalvalget i 2013 fik Venstre med 26,6 procent næstflest stemmer,  efter Socialdemokratiet, som fik 29,3 procent af stemmerne. Til gengæld fik Venstre flest borgmesterposter, 48 af landets 98, mens Socialdemokratiet fik blot 33 borgmesterposter.

Det betyder, at V-borgmestrene i mange kommuner blev indsat med snævre flertal, hvorfor borgmesterkæderne kan hænge løst frem mod kommunalvalget den 21. november.

Socialdemokratiet er topscorer
Målingens topscorer er Socialdemokratiet, der står til at få 29 procent af stemmerne – de fik 29,5 procent i 2013. Socialdemokratiet står hermed til at få godt 10 procentpoint flere stemmer end Venstre.

Nicolai Wammen, partiets politiske ordfører, roser de socialdemokratiske borgmestre:

”Det er et flot skulderklap til vores dygtige borgmestre rundt om i Danmark. Vi ser optimistisk på det kommende kommunal- og regionsrådsvalg og håber, at der vil være endnu flere borgmestre efter 21. november,” skriver Berlingske.

Dansk Folkeparti står til en massiv fremgang på 4,7 procentpoint – hvormed de kan nå op på 14,8 procent af stemmerne. Det tyder hermed på, at Dansk Folkepartis landspolitiske popularitet er ved at sprede sig til kommunalpolitikken. Partiet fik ved kommunalvalget i 2009 8,1 procent af stemmerne og i 2013 fik de 10,1 procent.

 


Flere artikler om emnet