Annonce

Efter Ellemann-exit: Måling giver svær udsigt for regeringen

Jakob Ellemann-Jensen ville på dagens pressemøde ikke svare på, om han forlod Venstre i bedre stand, end da han kom til. Det har dagens meningsmåling til gengæld et klokkeklart svar på.
Foto: Emil Vendelbo Johansen/Netavisen Pio
SVM-regeringen ved præsentationen foran Amalienborg.
På formiddagens pressemøde blev afgående Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen spurgt, om han forlod Venstre i bedre stand, end da han overtog formandsposten i 2019. Til det svarede han, at han ville lade kommentariatet vurdere det.

Har man ikke tålmodighed til at vente på kommentatorernes overvejelser, får man dog en form for svar på det spørgsmål i dagens meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Den giver nemlig Venstre kun 8,8 procent af stemmerne, hvad svarer til 16 mandater. Det er kun 0,3 procentpoint over sidste uges måling, som var den værste nogensinde for det gamle landmandsparti.

Til sammenligning stod Venstre i Voxmeters første måling efter Ellemanns tiltrædelse som formand til hele 23,8 procent svarende til 44 mandater.

Tager man udgangspunkt udelukkende i vælgernes opbakning til partiet, forlader Ellemann således Venstre i hele 15 procentpoint og 28 mandater dårligere stand, end da han kom til.

Lidt godt nyt for Mette

Mette Frederiksen fortalte tidligere i dag, at hun er ked af Ellemanns exit fra dansk politik. Hun har til gengæld lidt at glæde sig over i dagens måling.

I den ligger Socialdemokratiet nemlig på 22,8 procent og dermed hele 1,8 procentpoint bedre end i sidste uges måling og mønstrer dermed 40 mandater.

Det er vel at mærke stadig 10 mandater under valgresultatet og ville udgøre det værste valg for partiet nogensinde, men giver alligevel et tydeligt tegn på, at Socialdemokratiet ikke i disse uger er i færd med at miste flere vælgere, end de allerede har gjort under SVM-regeringen.

Også Alternativet kan glæde sig over dagens måling.

SF er som i sidste uge det næststørste parti. Med 13 procent af stemmerne går de 0,9 procentpoint tilbage fra sidste uges måling, men står endnu til hele otte mandaters fremgang siden valget til 23 mandater.

Også Alternativet kan glæde sig over dagens måling. Det lille grønne parti lå for bare en måned siden under spærregrænsen og risikerede altså at ryge helt ud af Folketinget. Siden er de dog steget støt i flere uger og står nu til 3,1 procent af stemmerne og fem mandater, hvilket næsten er på niveau med deres opbakning ved sidste års valg.

Både Enhedslisten og De Radikale ligger næsten uændret fra sidste uge. Pelle Dragsteds rød-grønne tropper scorer 7,5 procent i dagens måling og går et enkelt mandat tilbage fra sidste uge. De står dog stadig til en pæn fremgang fra ni mandater ved valget til 13 i dagens måling. De Radikale ligger som i sidste uge til seks mandater og dermed et enkelt mandat under valgresultatet.

De Konservative har haft sit at kæmpe med i et år, der har været præget af stor intern kritik af formand Søren Pape Poulsens ledelse og en langtrukken konflikt om europaparlamentariker Pernille Weiss’ kandidatur til Europa-Parlamentet.

SF’s og Enhedslistens fremgang siden valget kompenserer til fulde for både den lille tilbagegang hos De Radikale og Alternativet og den enorme tilbagegang i Socialdemokratiet. Det betyder, at det smalle røde flertal, vi fik ved sidste valg, består i dagens måling.

Det kan givetvis betrygge statsministeren, hvis Venstre trækker sig ud af midterregeringen. Selv efter et valg står rød blok til at kunne mønstre et flertal bag Frederiksen - men det er tæt.

Konservative matcher valget

De Konservative har haft sit at kæmpe med i et år, der har været præget af stor intern kritik af formand Søren Pape Poulsens ledelse og en langtrukken konflikt om europaparlamentariker Pernille Weiss’ kandidatur til Europa-Parlamentet. Det har også kunnet ses i målingerne, hvor de i lang tid har stået til at gå tilbage sammenlignet med valgresultatet.

Men den trend er måske ved at vende nu. I hvert fald står de i dagens måling til 5,4 procent af stemmerne, hvilket er kun ét procentpoint under valgresultatet og ville give dem de 10 mandater, de også fik ved valget. Der er dog stadig langt fra De Konservatives dage som målingernes største borgerlige parti.

Hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige når dog Inger Støjberg til sokkeholderne.

Den titel beholder Liberal Alliance, som i dagens måling scorer opbakning fra 12,3 procent af vælgerne, hvilket udløser 22 mandater. Det er omtrent på niveau med de sidste adskillige ugers målinger.

Tilsvarende stabilt ligger Moderaterne, der står til 7,9 procent i dagens måling. Det er fint i tråd med de to foregående målinger, der også placerede dem lige omkring otte procent. Dermed står de til 14 mandater og altså to mandaters tilbagegang fra valgdagen.

Kamp blandt de nationalkonservative

På den nationalkonservative fløj har Danmarksdemokraterne længe været stærkt dominerende i målingerne, mens der har været kamp til stregen mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti ser dog nu ud til at begynde at konsolidere sin position som det næststørste nationalkonservative parti.

I dagens måling ligger Nye Borgerlige med 2,4 procent kun lige akkurat over spærregrænsen og står dermed til kun fire mandater. Dansk Folkeparti er derimod gået frem de sidste tre uger og ligger nu på 4,1 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 1,5 procentpoint og 2 mandater sammenlignet med valget.

Hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige når dog Inger Støjberg til sokkeholderne. Danmarksdemokraterne ligger i dagens måling til 8,4 procents opbakning, hvilket svarer til hele 15 mandater og altså et enkelt mandat mere, end de fik ved folketingsvalget.

Meningsmålingen baserer sig på interviews med 1.003 danske vælgere. Den maksimale statistiske usikkerhed for hvert partis opbakning er på 2,6 procentpoint.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Håber at Morten Dahlin melder sig som formandskandidat.

Det gør han næppe. Han ved jo også godt, at Trolex reelt allerede har sat sig på den post.

Peter Jensen, Morten Dahlin er et udmærket forslag, det vil fastholde venstre på den nuværende opbakning, på ca. 9%.

Mon ikke Venstre forlader regeringen snart? Uden Jakob Elleman Jensen var Venstre sikkert aldrig gået ind i den.

@Rasmus Hansen
Og hvad vil du sætte i stedet? Hvem skal være statsminister? Hvem kan skaffe støtter nok? Mette Frederiksen får 4 år mere. Lev med det.

Regeringen skal nok klare der..
🚩men dog enig .Elleman var nok den største fortaler for og Venstre indgik i Regeringen..men ..jeg tror de forbliver..lidt spændende bliver det....det bredde samarbejde er bedst 🚩

Aldrig i regering med SF...det er afprøvet og var den største fejltagelse😚..trods alt mere ansvar med og forblive i samarbejde med Venstre 🙂🚩

Ellemann-exit!

Så starter Danmarks første folkeafstemning om CO2 afgifter på landbruget!

Vil danskerne bakke dansk landbrug, dansk fødevareproduktion og danske arbejdspladser op?

Vil danskerne fortsat have mindre bysamfund der er afhængige af landmændenes daglige omsætning?

Vil danskerne et Danmark hvor eksisterende bygninger, infrastruktur og kommuner kan overleve i sin nuværende form?

Vil danskerne fortsat have et Venstre der sammen med socialdemokraterne dominerer borgmesterposterne?

Eller skal danskerne med CO2 afgifterne opleve den hurtigste urbanisering i mands minde i lille Danmark?

Husene står allerede til salg efter en vinter med galopperende energipriser!

CO2 afgifter og konkurser en mass indenfor landbruget sender boligpriserne i oplands-Danmark helt i bund i løbet af ganske få måneder!

En enkelt udenrigspolitisk begivenhed der sender benzin-priserne op på de allerede forudsagte 20kr per liter, ja, så er helvede løs!

Den nye formand for Venstre bliver lynhurtigt vejledende vejviser for hele udviklingen i Danmark!

Det er nu Venstres medlemmer laver den altafgørende folkeafstemning om Danmarks fremtid!

Vælg en formand der straks fjerner CO2 afgifter på landbruget fra regeringsgrundlaget!

Socialdemokratiet og Moderaterne har ikke noget valg!

Venstres vælgere ender ved næste folketingsvalg hos Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne!

Danmark i sin nuværende balance!

Intet mindre!

De kæmper allerede i småbyerne for folkeskoler, vuggestuer, børnehaver, busruter, lavere energipriser og vedblivende arbejdspladser!

En Venstre-kandidat der ikke mister troværdighed på grund af den nuværende regeringskonstellation, må stå frem på Venstres landsmøde!

Lade sig vælge!

Og Venstres folketingsmedlemmer kan henvise til det nye Venstre!

Den politik og formand som skal bringe Danmark og Venstre ind i fremtiden!

Den fremtid som Jacob Ellemann stod i vejen for!

Hvilket han selv erkendte ved sin tilbagetrækning!

Danmark først!

Et Venstre der påny kan kalde sig landbrugs-Danmarks parti!

Præcist som Moderaterne i Sverige er skovbruget og malm-industriens parti!

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Send Jacob Ellemann i praktik i fem år hos en ko-bonde, så vil den gode Jacob få syn for sagen for landbrugets betydning for et klima-venligt Danmark!

Når den nye Venstreformand trækker sig tilbage om ti år, ja, så kan Jacob Ellemann vende tilbage med sit Ellemann-projekt!

En ting er våben at føre, noget andet et landbrug at køre!

De krav man stiller til andre, bør man også kunne stille til sig selv!

Klimaet er menneskeskabt! Javel!

Så må alle erhverv og alle beskæftigede og alle forbrugere betale prisen!

Selv bankernes betalingssystemer er menneskeskabte!

De scorer kassen som aldrig før!

På alles bekostning!

Erhvervsliv, lønmodtagere, pensionister!

Læg CO2 afgifter på bankernes overskud!

De er i forvejen flyttet til storbyerne!

Balancen i Danmark tager ingen skade!

Provenuet kan bruges til klimaomstillingen i alle erhverv!

Inclusive at folk kan blive boende i deres huse ude på landet eller i småbyerne!

Venstres medlemmer har en enestående chance den 18. november:

Folkeafstemning om CO2 afgifter på landbruget?

Vælg en formand der har modet og forudsætningerne for at sige nej!

Den næste folkeafstemning om emnet bliver kommunalvalget om to år og herefter folketingsvalget senere!

Har Venstre ikke skiftet holdning fra et Jacob ja til et nyt nej fra en ny formand, ja,

Så står Inger Støjberg til et kanonvalg ved næste folketingsvalg!

Selv Enhedsliste-vælgere erkender fejltagelsen ved den nye “CO2-mad-moms”, der har den tunge ende nedad!

Fattige danskere kommer til at betale co2-afgifts-eksperimentet!

Valget ligger allerede den 18. november i hænderne på Venstres medlemmer!

Måske en Stephanie Lose i sidste time frigør sig fra regeringsgrundlaget og forhandler en ny aftale med Mette, Wammen og Lars!

Brede konstitueringsaftaler er Loses meritter med mindre man udfordrer hende!

Troels Lund Poulsen er allerede for meget fedtet ind i Jacob Ellemanns logik!

Stephanie Lose er Danmark og dansk landbrugs og dansk velfærds fremtid!

Hun kan stjæle selv 5-10% af vælgerne fra Socialdemokratiet, der har været fedtede over for regioner og kommuner!

På trods af at pengene var der!

Danske landmænd og Venstre bagland bør satse på Stephanie Lose!

Hun har muligheden for at presse den nuværende regering med en 100% opbakning fra Venstres bagland den 18. november!

Regeringen vil køre videre, men på Stephanie og Venstres præmisser!

Nej til CO2 afgift på landbruget!

Det er Venstre-dna’et!

Det dna som Jacob Ellemann ikke ejede!

På trods af et langt familie-skab med Venstre!

Stephanie Lose ved hvor skabet skal stå!