Konservative vil give skattelettelser for milliarder

I et nyt skatteforslag vil de konservative give massive skattelettelser. Regningen skal betales med efterlønnen og af de svageste arbejdsløse
De Konservative lancerede mandag et skatteudspil, som partiet håber at samle flertal for i Folketinget inden for de næste to valgperioder.

”Vi fremlægger denne skatteplan, fordi vi grundlæggende mener, at danskernes penge har det bedst i danskernes lommer. Og fordi vores skattesystem trænger til at blive forenklet,” skriver partiformand Søren Pape Poulsen i indledningen til udspillet.

Danskernes penge har det bedst i danskernes lommer

”Men vi har tilladt os at lave en skatteplan, som vi tror vi kan samle flertal for i Folketinget inden for to valgperioder. Altså inden for ca. otte år. For i sidste ende er det resultaterne, der tæller. Og dette er første skridt.”

I alt vil de konservative uddele skattelettelser for 26,1 milliarder kroner, primært til dem i den høje ende af indkomstskalaen. Regningen for de konservatives skattelettelser ender hos efterlønnere, arbejdsløse og på et hug i velfærden.

Skattelettelser til de rigeste

Hvis det står til partiet, så skal topskattegrænsen, altså det beløb man må tjene, inden man skal betale topskat, hæves fra de nuværende 500.000 til 800.000 kroner. Det er en skattelettelse på knap fem milliarder kroner til de mest velstillede.

Det vil ifølge partiet betyde, at mellem 200.000 og 300.000 af de mest velstillede får en markant skattelettelse. Og det vil betyde, at det fremover kun vil være de fem procent allerrigeste danskere, som vil skulle betale topskat, mod 20 procent i dag.

Også boligejerne kan se frem til en skattelettelse. Partiet vil bruge i alt 13 milliarder kroner på at sænke boligskatterne – også her går de største skattelettelser til dem, der ejer de dyreste boliger.

De konservative vil desuden afskaffe bo- og gaveafgiften, som er den skat, man betaler på arv. I dag skal man kun betale arv af beløb over 289.000 kroner. Langt hovedparten af danskerne efterlader sig ikke så store beløb i arv. En lettelse eller afskaffelse af arveafgiften vil derfor primært være en stor skattelettelse til de rigeste danskere.

Til dem i bunden af indkomstskalaen er der også lidt. De konservative vil øge beskæftigelsesfradraget med 2,35 procentpoint til 13 procent og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges (med 12.400 kroner) til 51.700 kroner. Beskæftigelsesfradraget gives kun til folk i arbejde, så folk på overførselsindkomst – for eksempel landets pensionister – får intet ud af den lettelse.

De konservative foreslår også, at registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler fremover skal være 75 procent, og så vil partiet desuden sætte penge af til at sænke afgiften på de grønne biler.

De nedslidte og de arbejdsløse skal betale

Mens de mest velstillede kan se frem til gedigne skattelettelser, så efterlader skatteplanen også en regning der skal betales.

Den største del skal betales med 14 milliarder af det økonomiske råderum, som er på 34 milliarder kroner. Det efterlader 20 milliarder kroner til at finansiere velfærd. Og dermed vil der ikke være nok penge til at finansiere udfordringen med at der kommer flere børn og flere ældre.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at det demografiske træk i 2027, vil være lige omkring 30 milliarder kroner – og dermed vil der være 10 milliarder mindre til velfærd end der er behov for, hvis man skal holde det nuværende niveau.

De konservative vil finansiere deres plan ved at afskaffe den sidste rest af efterlønsordningen, ved at stoppe for tilgang allerede i 2021. Desuden vil partiet afskaffe seniorjobordningen, som giver ret til at få et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis man har opbrugt sin dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen.

Endelig vil partiet spare i alt fire milliarder kroner på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen. Nemlig den beskæftigelsesindsats som er rettet mod de allersvageste ledige, som ikke er medlem af en a-kasse.

Flere af vores beskæftigelsesindsatser har negativ effekt og fastholder mennesker i ledighed

Partiet kalder det en politisk prioritering:

”Flere af vores beskæftigelsesindsatser har negativ effekt og fastholder mennesker i ledighed. Og der er også mange penge at hente, hvis mindre effektive jobcentre kan løfte sig op på niveau med de mest effektive,” står der i udspillet.

De konservative vil desuden hæve prisen på en pakke cigaretter til 60 kroner. Det vil ifølge partiet dog kun give 400 millioner kroner, men på længere sigt vil det være en gevinst, fordi færre unge begynder at ryge.

S: En dårlig kurs for Danmark

De konservatives skatteudspil får en noget blandet modtagelse på Christiansborg. Hos Socialdemokratiet afviser man udspillet med den begrundelse, at det ramme socialt skævt.

”Konservative vægter lavere skat, især for velstående grupper, højere end kvalitet, tid og værdighed i den fælles velfærd. Og i stedet for at svare på udfordringen med nedslidning, vil de konservative tilmed droppe den sidste rest af efterlønnen. En skæv og dårlig kurs for Danmark,” skriver skatteordfører Jesper Petersen på Twitter.

placeholder

Omvendt synes regeringspartneren i Liberal Alliance til gengæld, at de konservative ikke går langt nok og er for uambitiøse. Det er kun et lille skridt i den rigtige retning:

"Men det er ikke i nærheden af at adressere det ambitionsniveau, som vi mener, er nødvendigt for dansk økonomi," siger Christina Egelund, der er politisk ordfører i Liberal Alliance, til Ritzau.

Hun og Liberal Alliance vil også sænke selskabsskatten, fjerne topskatten helt og afskaffe registreringsafgiften helt.

DF: Intet behov for at lette i toppen

At de konservative kan finde flertal i folketinget for deres skatteplan, som Søren Pape Poulsen skriver, virker dog mere usikkert.

Dansk Folkeparti er positive overfor at hæve beskæftigelsesfradraget, men kan ikke se det helt store behov for at give flere skattelettelser til de rigeste.

”Vi kan godt snakke om skattelettelser, når vi har fået løst den økonomiske udfordring med, at der bliver flere ældre, men ikke i toppen. Der er lettet rigeligt. Jeg kan slet ikke se behovet,” siger partiets skatteordfører Dennis Flydtkjær til Politiken.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce