Annonce

Jarlov og Dragsted i arvestrid

Ny skattereform: På sociale medier er de to folketingsmedlemmer uenige om venstrefløjens holdning til arvebeskatning. Få overblikket over ny skatteaftale her.
Foto: Steen Brogaard/Folketinget/Marie Hald/Folketinget. Grafik: Anders Bredsdorf.
Rasmus Jarlov K) og Pelle Dragsted (EL) krydser klinger om arvebeskatning.
Torsdag præsenterede SVM-regeringen en aftale om en ny skattereform. Aftalen er indgået med De Radikale, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige.

Aftalen indeholder personskattelettelser på 10,75 milliarder kroner frem mod 2030.

Men inden aftalen blev præsenteret, gik De Konservatives finans- og skatteordfører, Rasmus Jarlov, til tasterne på det sociale medie X, tidligere Twitter.

Her slår han et slag for at lette beskatningen at arv.

”Blandt andet kunne vi godt tænke os at få lettet beskatningen af arv. I dag er kun de første 322.000 kr. skattefri. Selvom det strider meget mod venstrefløjens ideologi, kunne vi godt tænke os at få den grænse bare lidt op, så de ældre kan få lov at efterlade lidt mere til deres familier, hvilket for mange er en sidste glæde i livet, som vi godt kan unde dem,” skrev Rasmus Jarlov.

Kommentaren om at lettelsen strider imod venstrefløjens ideologi fik Enhedslistes ordfører og chefideolog, Pelle Dragsted, til at kaste sig ind i kampen.

”Det strider ikke mod venstrefløjens ideologi at sænke arveskatten i bunden, Rasmus. Til gengæld mener det bør finansieres ved at øge skatten på det helt store arve. Ikke ved at snuppe penge fra velfærden,” lød svaret fra Pelle Dragsted.

placeholder

 

Det bliver billigere at arve

Rasmus Jarlov og De Konservative fik i øvrigt deres ønske opfyldt.

I den nye aftale bliver bundfradraget for arveafgiften hævet fra 321.700 kroner i 2025 til 375.000 kroner frem til 2029.

Desuden afskaffes den ekstra afgift som søskende skal betale i arvesager fordi de ikke defineres som den nærmeste familie.

Udover den normale boafgift på 15 procent har søskende skulle betale en ekstra afgift på 25 procent af det tilbageværende beløb.

Hovedpunkter i skattereformen

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes 

Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for danskere i beskæftigelse.

Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelettelse på op til knap 3.000 kroner årligt.

Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026.

Den nuværende topskat halveres og ændres til ny mellemskat, således at satsen nedsættes fra 15 procent til 7,5 procent, og at skatteloftet for personlig indkomst nedsættes til 44,57 procent (52,07-7,5 procent).

Der indføres en ny topskat på 7,5 procent for arbejdsindkomst over 750.000 kroner (før arbejds- markedsbidrag).

Der indføres en ny top-topskat på 5 procent for indkomst over 2,5 millioner kroner (før arbejdsmarkedsbidrag) 

Alt ovenstående indføres fra 2026.

Enlige forsørgere

Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes.

Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til 5.100 kroner pr. år.

Forhøjelsen får virkning fra 2025.

Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer 

Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder fra 2 år før folkepensionsalderen.

Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end 2 år til folkepensionsalderen og frem til denne. Fradraget betyder en skattelettelse på cirka 3.800 kroner om året fra 2030, som kommer i tillæg til den nævnte forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer indføres i 2026 og forhøjes yderligere i 2029 og 2030.

Seniorpræmien forhøjes 

Den skattefri seniorpræmie som gives til personer i første og andet år efter folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året forhøjes både det første og det andet år efter folkepensionsalderen.

Forhøjelsen vil komme alle til gode, som arbejder et eller to år efter folkepensionsalderen med en ekstra præmie på op til hhv. cirka 13.600 kroner og 8.000 kroner, svarende til en forhøjelse af førsteårspræmien fra 45.415 til 59.000 kroner og af andetårspræmien fra 27.033 til 35.000 kroner i 2029.

Seniorpræmien forhøjes fra 2026 og yderligere fra 2029.

Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse 

Der afsættes midler til en bonus på 55 millioner kroner årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og har været uden beskæftigelse i en længere periode.

Rammen skal styrke indsatsen for unge, så endnu flere unge får øget tilskyndelse til at blive en del af et arbejdsfællesskab.

Arv

Bundfradraget forhøjes fra 2026 med 26.300 kroner til 348.000 kroner og yderligere i 2029 med i alt 53.300 kroner til 375.000 kroner.

Tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes fra 2027 

Forhøjelsen af bundfradraget og afskaffelsen af tillægsboafgiften ved arv til søskende 

gælder alle boafgiftssager, dvs. både almindelige sager og ved overdragelse af erhvervs- virksomheder.

Kilde: Finansministeriet. Aftale om Reform af personskat

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Stor ros til Jarlov, men der skulle slet ikke betales skat af arv, der er jo betalt skat en gang, det burde være nok.

Bent, dit argument kan bruges til alverdens ting.
Så skal der ikke være moms eller af andre afgifter overhovedet, for der er jo betalt skat en gang af pengene der bruges. Hvis det gennemføres, så vil Danmark bryde sammen.

Forældres arv til deres børn skal ikke beskattes, det er tyveri ved højlys dag, da der i forvejen er betalt både afgifter og skat af pengene.
Det er huld i hovede, og grinagtigt, at sætte fradraget op i 26 til 375 tusinde, DER SKAL IKKE BETALES AFGIFT AF FORÆLDRES PRIVATE ARV.,!.

Agnethe Svendsen, det må så betyde at du heller ikke mener der skal betales moms og afgifter med penge, som der i forvejen er betalt skat af, eller hvad? Det vil så betyde at de syge selv må betale udgifterne til sundhedsvæsenet, og ja, de kan jo bare sørge for at spare op forinden de bliver syge, hvad er problemet?

Selvfølgelig skal der det Agnethe Svendsen. Arvingerne har jo ikke rørt en finger og gjort sig fortjent til pengene, som andre så må arbejde for at skabe værdien bag ved begrebet penge for. Det er at nasse på andres flid.

Dem, som modtager pengene Bent Hansen, hvor meget har de lige betalt i skat af de arbejdsfrie indtægter en arv udgør? Og desuden. Der bliver betalt skat igen og igen af de samme penge efterhånden som de skifter hænder.

Uden skat intet samfund, ingen civilation.

I øvrigt gider jeg slet ikke forholde mig til hvad Jarlov mener. Han er et af de største hjernedøde tågehorn i Folketinget.
Eneste positive er, at jo mere han bræger, jo færre stemmer får de Konservative.

Mattæus v29
For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
🤮 vor here til hest.

Selvfølgelig skal der betales.
Det skal kunne betale sig at arbejde !

Selvfølgelig står Jarlov og hans parti på de riges side, så deres børn ikke risikerer selv at skulle vaske tøj og gøre rent o.l., den slags er de jo slet ikke vant til.

Det er næsten utroligt at høre på, at "der er betalt skat af de formuer, der videregives ved arv". I Danmark er det juridiske personer der beskattes og ikke familier, og enhver erhvervelse at midler, man ikke ejer i forvejen, er skattepligtig, helt uanset, hvordan man familiemæssigt er relateret. Helt tilsvarende slipper andre personer ikke for indkomstskat, hvis jeg f.eks. af mine beskattede midler hyrer en elektriker.
Der har så gennem tiden udviklet sig et skred i metodikken, og det er blevet til, at den nære familie kan slippe billigere ved en arveafgift i stedet.
Det bagved liggende ræsonale skulle være, at arver man en virksomhed, kan det betyde en belastning af virksomheden, hvis arvingen skal erlægge en høj skat. Problemet ved den betragtning er imidlertid, at det er virksomheden helt uvedkommende, at der skal udredes arveafgift. Det er udelukkende arvingens hovedpine. Den bagvedliggende forplumring af virksomhed og ejer er et yndet fupnummer for at forgylde aktionæren.
Skulle det knibe med likviditeten kan arvingen altså frasælge nogle aktier, som jo kun udløser arveafgift, hvis virksomheden har værdi, og ved denne lejlighed tilføres virksomheden nye kompetencer, hvilket er vismændenes argument for en bevarelse af arveafgiften, da der jo ikke er garanti for, at den geniale entreprenørs afkom besidder samme geniale evner som forælderen.
I gennemsnit betyder dette, at de, der ejer også de store formuer, og den indflydelse det medfører, bliver mere og mere ordinære over tid, med den følge, at kvaliteten i formueforvaltningen forringes over tid til skade for samfundet.
Ser vi tilbage i tiden, til tiden, hvor en flok adelige med "blåt blod" besad hele produktionsapparatet, uden at der ved arveskifte sket indhug i formuedannelsen, så vi en sort periode, hvor landet i årevis sad fanget i dyb recession og en hensynsløs behandling af de ubemidlede. Det var i opposition til dette, at der fremkom et oprør, med krav om landbrugsreformer og omfordeling af ejendomsretten til jord, så de egnede kunne komme til. Det var fra nogle der kaldte sig de liberale, og senere radikale, som idag godt nok helt har glemt denne begyndelse på formueskat, der lå i deres oprindelse.
Det er den form for formueomfordeling, som de konservative nu kæmper imod.
Der konservative går ind for at fjerne liberalismen og genindføre betingelseslæs privilegiebeskyttelsen, helt uagtet om det så måtte betyde en langt ringere formuefordeling og indførelse af et kapitalaristokrati til personer, der sådan aldrig optjente berettigelsen af deres privilegium, der, når den forsumper i indavl, påfører samfundet en ineffektiv kapitalforvaltning, hvor de bedste evner kan være tyende og tjenestefolk hos en ubegavet overklasse.
Der er næsten ingen grænser for, hvor fladpandet argumenterne fremstår.
Man skal huske, at det ikke er aktionærerne der skaber værdi i virksomhederne, men medarbejderne.

Er der nogen der tænker over hvordan disse personer har fået denne formue, og hvor mange der arbejder er blevet underbetalt.

Hvad gør vi den dag stort set alle penge og værdier er ejet af få personer? Allerede i dag ejer 1% 85% af alle værdier i verden skabt af milliarder af menneskers arbejde.

Danmark er et demokrati. Jeg kan derfor godt undre mig over vælgerne tillader de 10% rigeste at rage alt til sig på bekostning af de 90%. Det kan kun ske gennem kollektiv manipulation ligesom det foregår i USA.

Den danske og nordiske velværdsstat er den største bedrift i menneskelighedens historie. Den give lighed, fred og stabilitet i et samfund uden fortilfælde. Hvordan kan man ønske sådan en fantastisk og enestående samfundsmodel afskaffet helt frivilligt i et demokrati? Med mindre befolkningen er blevet manipuleret til det.