Kvinder kan kigge langt efter borgmesterkæden ved kommunalvalget

Mændene vil igen være i stort flertal i byrådene efter det kommende kommunalvalg, afslører prognose. KVINFO kalder det et “demokratisk problem".
Institut for Menneskerettigheder råber nu vagt i gevær. En ny prognose fra instituttet forudser nemlig, at mænd igen vil være i stort flertal i byrådene, og at kun 16 ud af 98 borgmesterposter vil gå til kvinder efter kommunalvalget i efteråret.

”Vi lever i en tid, hvor der er mere fokus på kønsligestilling end nogensinde før,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

Går alt for langsomt med ligestillingen

“Alligevel viser vores prognose, at det stadig går alt for langsomt med ligestillingen i kommunalpolitik. Erfaringsmæssigt har de kvinder, der stiller op til byrådene, lige gode chancer for at blive stemt ind. Problemet er, at der opstilles langt færre kvinder end mænd, og det er kun partierne, der kan ændre på den ulighed.”

Færre kvinder

Institut for Menneskerettigheder har således undersøgt kønsfordelingen blandt folketingspartiernes foreløbige spidskandidater og undersøgelsen viser, at vælgerne endnu en gang vil have væsentligt flere mandlige end kvindelige kandidater at stemme på.

Indtil videre er der ingen kvindelige spidskandidater i ni ud af landets 98 kommuner. Samtidig er der i 68 af landets kommuner mindre end 40 procent kvinder blandt spidskandidaterne.

Ifølge prognosen vil der sandsynligvis højst vil være to kvindelige borgmestre mere efter valget i november 2021 sammenlignet med valget i 2017. Her var 14 ud af 98 borgmestre kvinder.

Danmark halter bagefter

Antallet af valgte kvinder i kommunalpolitik er i Danmark generelt lavere end ved folketingsvalg, hvor kvinders procentvise andel har ligget lige under 40 procent ved de seneste tre folketingsvalg.

Danmark er også det land i Norden med den laveste andel af valgte kvinder i kommunalpolitik, idet procentandelen af valgte kvindelige kandidater ved de seneste kommunalvalg ligger mellem 39 og ­47 procent i Finland, Norge, Sverige og Island.

Partierne er dog i fuld gang med at finde kandidater og udpege deres spidskandidater. Så derfor kan de nå at rette lidt op på den skæve kønsfordeling.

Opfordrer til at finde flere

”Partierne anerkender, at der er et problem med kønsfordelingen på opstillingslisterne, men de færreste partier gør noget aktivt for at rette op,” Morten Emmerik Wøldike.

Inspirere partierne til at gøre en ekstra indsats

“Jeg håber, at vi med denne optælling kan inspirere partierne til at gøre en ekstra indsats for at få flere kvinder på stemmesedlerne og i toppen som spidskandidater til valget til november.”

Institut for Menneskerettigheder opfordrer partierne til at udvikle egne ligestillings- eller mangfoldighedspolitikker for at fremme en mere ligelig kønsfordeling på opstillingslisterne til kommunalvalg.

”Indtil partierne får lagt en strategi for at skabe en mere ligelig kønsfordeling, anbefaler vi, at de overvejer at anvende konkrete redskaber til at skabe forandring,” siger sociologen.

“De kan for eksempel opstille måltal for en mere ligelig kønsfordeling blandt deres kandidater eller anvende fletteregler, så der skiftevis står en kvinde og en mand på stemmesedlerne. Det vil effektivt føre til mere ligestilling i vores lokaldemokrati.”

Borgmesterpartierne

Den tværgående tendens hos alle 10 partier er, at vælgerne kommer til at kunne stemme på markant flere mandlige end kvindelige spidskandidater til kommunalvalget.

De tre store borgmesterpartier, Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, sad efter det seneste kommunalvalg på flest borgmesterposter (92 af de 98), og de har også på nuværende tidspunkt udpeget de fleste af deres spidskandidater med en skæv kønsbalance: Mindst 70 procent af spidskandidaterne er mænd.

placeholder

KVINFO efterlyser forklaring

Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Danmarks center for køn og ligestilling, kalder det et “demokratisk problem,” når de demokratiske forsamlinger ikke afspejler baggrundsbefolkningen.

“Det gælder både i forhold til køn og andet,” siger Henriette Laursen til Netavisen Pio.

“Det er vigtigt, at vi spørger, hvorfor det er sådan.”

Ifølge KVINFO’s direktør er der to oplagte svar. Dels at kvinder oftest ikke får bare et job nummer to, hvis de bliver politikere, men et job nummer tre – fordi omsorg og pleje i familierne stadig er kvinders opgave. Og dels om vi er gode nok til at skabe kulturer og miljøer i politik, som alle har lyst til at være en del af.

Så begynder kvinderne at falde fra

“Vi ved, at i de første år er der ret lige fordeling af unge kvinder og unge mænd i politik, men så begynder kvinderne at falde fra,” siger Henriette Laursen.

“Hvorfor sker det? Det er noget af det, som vi for eksempel har diskuteret siden dokumentaren om Partiernes skjulte overgreb, hvor det bliver tydeligt, at kultur og omgangstone er hård eller umulig at være i for kvinder.

“Det er vigtigt at tale om denne fortsatte skævhed, også fordi vi må være bevidste om, hvad vi som samfund går glip af, når kun nogle dele af borgerne er med i politik.”

40 pct.

Det er svært at give en klar definition på, hvornår der kan siges at være en ligelig eller balanceret kønsrepræsentation blandt folkevalgte til kommunalbestyrelserne.

Erhvervsministeriet giver i sin "Bekendtgørelse om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønssammensætning" et bud på en definition.

Her anser man det for ligelig kønssammensætning, når det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent.

Overfører man denne definition til politisk repræsentation ved kommunalvalg, kan det betragtes som en ligelig eller balanceret kønsrepræsentation, når mindst 40 procent kvinder og mænd er repræsenteret i byrådene og blandt landets borgmestre. Det er derfor et måltal, som de politiske partier kan sigte efter, mener Institut for Menneskerettigheder

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:  

  • De politiske partier udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik for at fremme en mere ligelig kønsrepræsentation blandt kandidater på opstillingslisterne til kommunalbestyrelserne.
  • De politiske partier overvejer at anvende konkrete redskaber i form af for eksempel måltal eller fletteregler, når de skal opstille kandidater, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i kommunalbestyrelserne

Kilde: Institut for Menneskerettigheder.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg forstår ikke at Institut for Menneskerettigheder blander sig.

Med mindre da det er en menneskeret at blive borgmester?

Det er jo en privat forening som så mange andre, så de kan i princippet blande sig i alt, de har lyst til. Andre er til gengæld ikke forpligtet til at lytte, tage dem alvorligt eller for den sags skyld viderebringe deres ytringer.

Institut for Menneskerettigheder er blandt andet nationalt ligebehandlingsorgan. Det betyder, at det er vores opgave at fremme kønsligestilling i Danmark. Vi skal fremme, evaluere og overvåge kønsligestillingen i Danmark og bekæmpe kønsdiskrimination. Vi skal også give anbefalinger til beslutningstagere for at fremme kønsligestilling. Derfor er det en del af vores arbejde at undersøge ligestillingsproblemer i demokratisk deltagelse og repræsentation og give anbefalinger til, hvordan vi kan fremme kønsligestillingen i politik.

Vi har lavet denne undersøgelse for at kaste lys på ligestillingen i kommunalpolitik, og fordi vi ved, at Danmark ved tidligere kommunalvalg har haft en ret skæv kønsfordeling blandt kandidater og valgte byrådsmedlemmer. Kvinder er voldsomt underrepræsenteret i kommunalpolitik og har mindre indflydelse end mænd i vores lokaldemokrati. I et demokrati har vi brug for, at forskellige livserfaringer er repræsenteret og er med til at træffe beslutninger og finde de løsninger, som tjener alle bedst muligt.

Er der ikke andre lande hvor det er mere berettiget at kæmpe for indførelse af ligestilling end i Danmark? Jeg kan f.eks. nævne lande som Saudi Arabien, Qatar, Tyrkiet og mange andre muslimske lande hvor ligestilling har trange tider. Jeg kan kun opfordre til at Institut for Menneskerettigheder starter deres indsats hvor det er mest påkrævet. Når disse lande har nået Dansk Standard for ligestilling, kan man jo starte den kønsligestilling i Danmark, som i mener er et kæmpe problem for især Danske kvinder. Kom i gang, få indført ligestilling i de muslimske stater, det haster, hvad venter i på?

Den bedste M/K vinder, det skal ikke kønsbaseres.Hvor jeg bor har vi en kvinde, men ser helst at anden kandidat fra andet parti vinder denne gang, og det er en mand.

Det er rigtigt, at det er partierne og i sidste ende vælgerne, der afgør, hvem der skal vælges. Sådan skal det være i et demokrati. Problemet er blot, at der er væsentligt færre kvinder end mænd, der stiller op til kommunalvalg. Sådan har det været i mange mange år, og når man for eksempel i de øvrige nordiske lande er lykkedes med at få væsentligt flere kvinder ind i kommunalpolitik end i Danmark, skyldes det ikke, at kvinder ikke er lige så gode til kommunalpolitik som mænd eller at de er mindre interesseret i politik end mænd, men at der er nogle barrierer og strukturelle forhold, der står i vejen for kvinders deltagelse i politik. Og derfor er det vores anbefaling, at partierne gør en aktiv indsats for at rette op på denne skævhed ved at rekruttere og opstille flere kvinder.

Det er nemt at få ligestilling, det kræver kun at hvervælger får 2 stemmer 1 på en kvinde og 1 på en mand, vi vil på den måde få valgt lige mange fra hverkøn minus eller plus en. Det kræver blot at valgloven bliver fornyet, så mænd stilles op på en liste og kvinder på en anden, hvilket kan gøres med simpelt flertal.

Du har fuldstændig ret, det er nemt at få ligestilling, især hvis de kvindelige vælgere, som der er flest af, stemmer på en kvinde, så er det problem løst. Hvad venter kvinderne på, de er jo flest og fik stemmeret i 1915, hvorfor bruger de ikke denne mulighed til at få valgt flest kvinder ind i kommunalbestyrelserne? Det kan umuligt være mændene som skal løse det problem.

Vores anbefaling er, at det er partierne, der skal gøre noget ved den skæve kønsfordeling ved at sikre, at der bliver større balance i, hvor mange mænd og kvinder der opstilles på listerne til kommunalvalg.

Nu kan man vel ikke tvinge kvinderne til at gå ind i politik, hvis det ikke interessere dem, man må vel forvente at de selv melder sig klar til at stille op til valg. Jeg har ikke mødt kvinder som føler sig underkuet af mænd og især ikke når det gælder indflydelse på andre dele i den daglige tilværelse, hvor der skal træffes beslutninger for familien.

Vores anbefaling er, at det er partierne, der skal gøre noget ved den skæve kønsfordeling ved at sikre, at der bliver større balance i, hvor mange mænd og kvinder der opstilles på listerne til kommunalvalg.

Selvfølgelig har vi et stort demokratisk problem. Danmark ledes af 4 kvinder. Mændene spiller 2. violin når landet ledes. Vi har et stort ligestillingsproblem !!!!!!!

Det kan du absolut have ret i, også på mange andre områder.
Dette ses tydeligt i Facebook gruppen Familieretshuset hvor i selve Familieretshuset sidder 90% kvindelige jurister der sender den ene uskyldige samværsfar efter den anden helt ud i kulden efter famøse falske anklager fra bopælsmødre.
Søstermentaliteten styre i alt for mange sammenhænge hvilket absolut ikke er samfundssind eller sundt for de involverede.

Kvinder kommer mindst lige så let ind som mænd, så det er udelukkende et spørgsmål om, at få flere kvinder til at melde sig på banen, hvis der skal være "ligevægt". Og det kan kun være op til dem selv og ingen andre.

Vi er enige i, at det handler om at få flere kvinder til at stille op, og her ser vi en vigtig opgave for partierne i at få flere kvinder til at stille op. Det er ikke kun kvinders ansvar. Det er et demokratisk problem, fordi vi har brug for, at forskellige livserfaringer og interesser er repræsenteret i beslutningsgangene og sikre, at der findes gode løsninger lokalt, som tjener os alle bedst muligt.

Morten, du skriver i floskler. " et demokratisk problem". At kvinder interesserer sig mindre for politik end mænd, har intet med demokrati at gøre. Kvinder i Danmark har præcis de samme muligheder som mænd, og hvis den enkelte kvinde ikke vil stille op, er der ingen der forhindrer hende i, at stemme på en opstillet kvinde.
Se i øjnene at mænd og kvinder har forskellige interesser. Der er fx. ikke mange mænd i strikkeklubber, bankoforeninger eller husmorforeninger. Det sidste lugter endda lidt af diskrimination over for mænd.

Det ville være befriende med en kvindelig borgmester i Hjørring!

Kig på en kommunal dagsorden og de fleste kvinder løber skrigende bort!

Tiden kan bruges meget mere fornuftigt på meget andet!

I virkeligheden vil de fleste kvinder gerne have noget fra hånden, så der bliver tid til det vigtige her i livet!

Livet er simpelthen for kort til politik!

Folkeskolelærere, sosuer, sygeplejersker, læger, socialrådgivere, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, osv gør en langt større forskel her i livet ved blot at koncentrere sig om deres job og deres egen familie.

Far tager sig af bilen. Den kræver veje, hovedveje, biveje, motorveje, parkeringsbåse, parkeringspladser, parkeringshuse, vejsalt, vejvedligeholdelse, hastighedsdæmpere, lysreguleringer, slåning af vejkanter, osv.

Far skal se fodbold og håndbold. Det kræver haller, haltilskud, sponsorater, parkeringspladser, VIP pladser, osv.

De samlede budgetter bestemmes på Christiansborg. Her kan kvinder hurtigere og bedre gøre deres indflydelse gældende. De er synlige i mediebilledet! Hver dag! I nyt outfit!

Men ingen kvinder skal gå foran! Kvinder er i flok!

Sygeplejerskerne kan vente endnu 50 år. Kvinder er kvinder værst!

Derfor stemmer de fleste kvinder også på mænd!

Og det kan kun biologien ændre!

Moderfølelsen! Moderinstinktet! Forsvare eget afkom!

Ophøj skolebestyrelser og børnehaveråd til kommunalbestyrelser! Og kvinder blev borgmestre!

Bilen kommer nok frem alligevel!

I Holstebro kommune nedlægges skoler, men motorvejen kom til byen!

Den vil i fremtiden nedlægge endnu flere skoler! Eller?

Holstebro har aldrig haft en kvindelig borgmester. Eller Herning!

Men de har motorveje, FC Midtjylland og Team Tvis Holstebro og store arenaer takket være …

Og det ærværdige Holstebro sygehus er borte med blæsten. Ligeledes er Bent Hansen, Lars Løkke og Lars Krarup.

Og sygeplejerskerne strejker! Og storsygehuset i Gødstrup er forsinket på tredje år.

Og vanvidsbilisterne hersker!

Jo det går godt med kvindelig stemmeret i lille Danmark.

Og snart skal dansk landbrug nedlægges!

Og tre kvinder med børn hjem fra Syrien!

Måske skulle ægte danske kvinder snart lære at stemme ægte danske kvinder ind i byrådet med krav om rådsmøder i arbejdstiden betalt af samfundet!

Så havde kvinder tid til det vigtige, når de kom hjem!

Demokrati koster!

Ligesom lønninger til sygeplejersker!

Der bliver ikke råd til alle de fede biler i fremtiden.

Det eneste som TV2 reklamer kører på 24-7.

Omsorg, pleje, børneopdragelse, børnepasning, leg, indlæring, nærvær, fortrolighed, livsduelighed, selvværd koster kassen!

Det mangler mænd og borgmestre at indse.

Og vælgere! Og kvinder!

Og Mette Frederiksen!

Folkeskolelærere og sygeplejersker og børnehavepædagoger ved det!

Og kvinder i den fødedygtige alder ved det!

De prioriterer! Og godt for det!

Men synd for demokratiet!

Det er et problem i et repræsentativt demokrati, ligesom det er et problem at der er få med erhvervsuddannelse og overvægt af folk med videregående uddannelser. Det er et problem for os alle sammen; både mænd og kvinder; både akademikere og faglærte, osv. Kvinder stemmer ligesom mænd, på den kandidat de synes er bedst. Det handler om mere end stereotyper: Så kloge er vælgerne heldigvis! Første skridt er at vi erkender problemet og erkender at det er et fælles problem

Det er et problem i et repræsentativt demokrati, ligesom det er et problem at der er få med erhvervsuddannelse og overvægt af folk med videregående uddannelser. Det er et problem for os alle sammen; både mænd og kvinder; både akademikere og faglærte, osv. Kvinder stemmer ligesom mænd, på den kandidat de synes er bedst. Det handler om mere end stereotyper: Så kloge er vælgerne heldigvis! Første skridt er at vi erkender problemet og erkender at det er et fælles problem

Annonce