Lad os give velfærden et økonomisk løft i 2019

Jeg læser rigtig mange læserbreve fra borgere, pårørende og medarbejder om hvordan de oplever en velfærd under pres på grund af de økonomiske rammer.
Hvad er egentligt op og ned i hele den økomiske debat om velfærden? Nogle siger, velfærden har fået et økonomisk løft, der er nemlig aldrig blevet brugt så mange penge på velfærd før, som der bliver i dag. Andre siger, der skal flere penge til, velfærden forringes og det går udover borgerne og øger uligheden i sundhed. Ja, jeg må nok tilslutte mig den sidste gruppe, der mener, at der skal flere penge til. Jeg er ikke uenig i, at der bruges flere penge på velfærd, det er bare ikke nok. Så egentligt er det ganske simpelt.

Jeg må nok tilslutte mig den sidste gruppe, der mener, at der skal flere penge til

Her den 10. og 11. januar er der igen Kommunal Økonomisk Forum (KØF), hvor Regeringen og Kommunerne mødes og drøfter de økonomiske rammer. Jeg er særligt glad for den udmelding KLs Formand Jacob Bundsgaard er kommet med: “Kommunerne har brug for flere penge… Vi har arbejdet meget effektivt med effektiviseringer, men man kan heller ikke se sig fri for, at der er områder, hvor servicen er blevet mindre.”

Absurd form for styring

Hvis 2019 skal være det år, hvor velfærden for alvor bliver prioriteret politisk, så er der flere elementer, som vi skal have fat på;

Budgetloven skal ændres. Budgetloven skal revideres her i 2019, men den skal revideres markant for at sikre en prioritering af velfærden. Sanktionsmekanismerne i Budgetloven skal fjernes. I dag får kommunerne “bøder”, hvis ikke de holder sig indenfor servicerammen. Det har betydet, vi de sidste mange år har set underforbrug på servicerammen, fordi kommunerne er bange for at få en økonomisk sanktion. Derfor “tør” de ikke bruge alle pengene. Det er en absurd form for styring fra Regeringens side, og lader tankerne flyde hen på, om det er en langsom afvikling af den offentlige sektor.

Udover de rigide udgiftslofter, så er kommunerne også pålagt årligt at finde 1 milliarder kroner i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

Udover de rigide udgiftslofter, så er kommunerne også pålagt årligt at finde 1 milliarder kroner i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP). Her skal de 500 millioner kroner afleveres til Regeringen, mens kommunerne selv får lov at beholde de sidste 500 millioner kroner til ny prioritering. Det gør det bestemt ikke lettere for kommunerne, at bevare et ordentligt serviceniveau med denne form for besparelser. MEP skal derfor afskaffes med det samme.

Investeringerne følger ikke udviklingen 

Sidst men ikke mindst, så skal de økonomiske rammer selvfølgelig følge med demografiudviklingen. Lige nu er den politisk kurs, at de offentlige udgifter ikke må overstige 0,3 procent, men selv Regeringens eget Finansministerium har beregnet, at forbruget skal vokse med mindst 0,7 procent for at følge med antallet af flere ældre og flere børn, altså den demografiske udvikling.

Jeg læser rigtig mange læserbreve fra borgere, pårørende og medarbejder om hvordan de oplever en velfærd under pres på grund af de økonomiske rammer. Serviceydelser fjernes eller forringes, øget egenbetaling, medarbejdere bliver syge af det høje arbejdspres, medarbejdere der siger op osv.

Jeg håber, at KL for alvor får sagt fra overfor Regeringen, så vi kan se forbedring i de kommunale økonomiforhandlinger

Alt det tyder jo på, at der er behov for et kursskifte i den politiske prioritering af de økonomiske rammer.

Jeg håber, at KL for alvor får sagt fra overfor Regeringen ved dette KØF, så vi kan se forbedring i de kommunale økonomiforhandlinger, der kommer til maj/juni. Lad os sammen gøre 2019 til det år, hvor velfærden får det økonomiske løft, den så hårdt har brug for. Det er til gavn for os alle i Danmark.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forbundssekretær i fagforbundet FOA


Kommentarer fra Facebook

Annonce