Annonce

Lidegaard om Ærø-sag: “Vi slutter sagen her”

De radikale anerkender, at forsvarsminister Trine Bramsen aflagde et tjenestestedsbesøg hos Marinehjemmeværnet efter “gældende regler”
De radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard anerkender efter et samråd fredag indkaldt af Venstre om forsvarsministerens besøg på Ærø i sidste måned, at ministeren aflagde et tjenestestedsbesøg hos Marinehjemmeværnet i Svendborg efter “gældende regler”.

“Vi synes, at ministeren traf en forkert politisk  beslutning ved at tage på kommunal valgkamp på et tidspunkt, hvor dansk forsvar stod overfor en kæmpe opgave i Kabul,” siger Martin Lidegaard til Netavisen Pio.

Men ud over at udtale en vis kritik af ministeren skal sagen efter De Radikales mening ikke have konsekvenser:

Der er intet juridisk galt i det her. Og det har ikke påvirket operationen

“Skal det have konsekvenser for ministeren? Jeg har sagt, hvad jeg mener. Der er intet juridisk galt i det her. Og det har ikke påvirket operationen (Evakueringerne fra Afghanistan, red.) . Så jeg tror, vi slutter sagen her.”

“Så havde jeg disponeret anderledes”

Under samrådet forklarer forsvarsminister Trine Bramsen, at hvis hun havde vidst søndag morgen den 15. august, at den civile flyvning til og fra Kabul ville blive indstillet senere på dagen, ja, “så havde jeg disponeret anderledes” - altså ikke have besøgt hverken Marinehjemmeværnet i Svendborg eller gennemført besøget på Ærø:

“Hvis jeg havde vidst, hvad jeg vidste søndag aften, så havde jeg selvsagt ikke taget på tjenestestedsbesøg. Det siger sig selv,” forklarer Trine Bramsen under samrådet i Folketingets Forsvarsudvalg.

Hun forklarer videre, at hun har deltaget i samtlige beslutninger og alle relevante møder omkring Afghanistan og evakueringer. Og at hun er forsvarsminister døgnet rundt. Hun understreger, at ministeriet altid kan få fat i hende - uanset hvor hun befinder sig:

man kan faktisk godt ringe til Ærø

“Måske kommer det som en overraskelse for nogle, men man kan faktisk godt ringe til Ærø, og til Thurø, hvor jeg har bopæl, for den sags skyld.”

For alvor på fra kl. 12.36

Og så sætter forsvarsministeren trumf på:

“Er der nogen, der ikke er blevet evakueret, fordi jeg var på tjeneststedsbesøg? Nej, det er der ikke,” understreger ministeren.

Hun forklarer også, at besøget hos Marinehjemmeværnet foregik søndag morgen og formiddag den 15. august, og at hun som forsvarsminister for alvor blev involveret fra søndag kl. 12.36.

Da fik hun fik nemlig en melding om, at den civile luftfart til og fra Kabul var indstillet. Og derfor skulle forsvarets fly - som var sendt mod Ankara lørdag i fald den civile luftfart blev indstillet - nu på banen:

“På det tidspunkt var tjenestestedsbesøget overstået. Ja, det blev endda afsluttet tidligere end planlagt.”

Under samrådet forklarer Trine Bramsen, at besøget hos Marinehjemmeværnet i Svendborg inkluderede rundtur på marinehjemmeværnets fartøj, besigtigelse af maskinrummet, og samtaler med de 12 besætningsmedlemmer.

Besøget - som blev afviklet i form af to sejladser til og fra Ærø - blev afsluttet med, at Trine Bramsen holder en tale til besætning og kaptajnen, og overrækker Forsvarsministeriets skjold til kaptajnen.

Efter gældende regler

Trine Bramsen forklarer, at tjenestestedsbesøget finder sted efter gældende regler. Under samrådet læser hun op fra en meddelelse, som Forsvarsministeriet har udsendt 2. september:

besøg hos Marinehjemmeværnet efter gældende forskrifter

”Forsvarsministeriets minister- og ledelsessekretariat har forestået planlægningen af forsvarsministerens besøg hos Marinehjemmeværnet efter gældende forskrifter. I samarbejde med Marinehjemmeværnet blev det besluttet, at besøget, herunder forevisning af skib og materiel samt samtale med besætningen, inkluderede sejlads til og fra Ærø. Det bemærkes i øvrigt, at forsvarsministeren ikke er en del af planlægningen af besøg. Den foretages af ministersekretariatet.”

Efter samrådet fastholder Venstres forsvarsordfører, Lars Chr. Lilleholt, der er valgt på Fyn akkurat som forsvarsminister Trine Bramsen, at sagen efter Venstres mening fortsat er alvorlig.

“Sagen viser at ministeren har dårlig dømmekraft,” siger Lilleholt til Netavisen Pio.

Ikke et ord om Dubai

Venstre mener, at  de under dagens samråd ikke fik tilstrækkelig tid til at spørge ind til sagen. Partiet bebuder derfor, at de indkalder forsvarsminister Trine Bramsen til nyt samråd om sagen.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, slår under og efter samrådet til lyd for, at ministeren er det helt forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt:

Lidt ligesom da du var sammen med kæresten i Dubai under corona-lockdown’en?

“Jeg har absolut ingen kommentarer til Netavisen Pio,” lyder svaret fra Venstres udenrigsordfører.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lol - "ligesom du var i Dubai" - lol lol lol. Gid alle journalister ville stille den slags spørgsmål, når politikerne går i dobbetltmoralsk selvsving!!!

Jan Kjærgaard, you just made my day!

:-)

Spot on, Niels Duus Nielsen👍

Venstre har med denne sag sekunderet af Lars Løkke og de konservative vundet DM i flueknepperi. Ikke er ord om forsvar eller forsvarspolitik. Tusinde af politikertimer spildt. Hundrede tusinder af kroner spildt på embedsmænds arbejde med sagen. Tillykke Venstre.

Jeg overværede begge samråd og begge ministre svarede godt for sig, men Venstre og konservative råbte op og i sær Venstres ordfører, han talte ikke, han råbte, så jeg måtte skrue mit TVs normale tital ned på 4 mht. lyden. Markus Knuth er jo direkte ubehagelig og dum og det samme med Niels Flemming Hansen, de kan ikke acceptere en kvinde af Trine Bramsens format, skal være forsvarsminister. Den der stillede det mest begavede spørgsmål, på første samråd, hvad jeg aldrig havde troet, jeg skulle sige, var hr. Lars Løkke Rasmussen, løsgænger som han præsenterede sig lidt surt, på andet samråd, da Jarlov kaldte ham Moderaternes leder. Det parti eksisterer ikke endnu, vrissede Løkke :)). Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, snart efter udenfor samrådsmødet fik regeringen igen sine hak af samme LLR, så kender man ham igen.
hvis jeg må konkluderer, så er der ingen af de to ministre der ryger, måske der kommer en lille næse, når evalueringen har fundet sted, men i så fald bør det ramme oppositionen også, som ikke gav vidtrækkende ja d. 11.8 mht. omfanget af evakuerede, det ordnede udenrigsministeriet og forsvarsministeriet og deres ministre samt de superdygtige folk, man havde på jorden. Jeg ville stikke piben ind nu. Oppositionen taber mere end de vinder på at fortsætte med deres heksejagt og karaktermord og det er absolut ikke klædeligt, ej heller når Chr. Lilleholt eller Løhde åbner munden. Keder de sig i de blå partier, de har da ellers nok selv at slås med, nu de er 7 af slagsen, der skal blive enige om noget.

Ja, godt sagt Helle, de blå partier keder sig gevaldigt, de driver heksejagt på Frederiksens ministre.
Find dog på noget konstruktivt, (V) (K) (DF) (NB) (LA) og Lars Løkke.

Lidt trist at se både DR 1, og især TV 2 og TV2 NEWS med Besserwizzerne, vinkler de indlæg de kommer med på de mindst favorable udsagn, de cutter, de sender indlægget, hvor Lidegård er mest kritisk, ikke hvor han accepterer at alt gik korrekt til på Ærø, og helt ærligt, hvordan i himlens navn skulle Bramsen have haft tid til valgkamp med to timers besøg, hvor hun talte med 12 besætningsmedlemmer, så maskimrum og skib og delte medalje ud til skibets kaptajn, samt hjalp en fisker med en sæl,samt sejlede frem og tilbage. At hun hilste på øens borgmester, og lod sig fotografere med ham er da ikke valg kamp, hun delte ikke en rose ud. Det er jo sygt det angreb. Alle danske soldater var ude af Kabul 22.juni. Jeg forstår ikke hvad venstres ordfører bliver ved med at skrige op med, Kofod holdt ferie ja, men var jo 24/7 kontakt med udenrigsministeriet. De har fået alle ud på nær små 50 som de er i fuld gang med, så hvad er problemet.

Ja jeg vil også give Helle ret,man skulle tro vi var kommet i en børnehave og ikke et samråd for vores folkevalgte ypperster hjerner når blok blok selv skal sige hvor kloge de er,venstre og konservetiv er da fuldstændig gak at høre på de har ikke mange brikker at flytte rundt med,har vi virkelig ikke støre problemer i Danmark som politikerne skulle tage sig af i stedet for at blive kaldt i samråd hele tiden.Nu vi er i gang med undersøgelser vil jeg og mange andre gerne have åbnet Irak kommisionen,Løkkes vinsmagning da Syrerne vandrede op ad motorvejen og aastrup Jensens ferie til dubai med sin kæreste,da det var forbudt at rejse ud af landet,men det glemmer sådanne paphoveder nok godt det er Mette som er Statsminister,nu skal hun til klimatopmøde det er vel også galt så bliver hun nok kaldt i samråd i næste uge de borgelige skal jo holde gryden i kog så folk ikke glemmer dem.

Anders Fogh Rasmussen fik danskerne med på ideen om, at Danmark skal være en af verdens førende krigsnationer som en lille fætter til almægtige USA. Danmark og Europa har siden 2. verdenskrigs afslutning været købt og betalt af USA startende med Marshall planen i efterkrigsårene. Ikke for at hjælpe Europa, men for at sikre USA's indflydelse på Europa. Og siden har vi i Danmark og Europa ladet os gennemgribende styret af amerikansk kultur og kapitalisme - Helt uden spørgsmål, helt fladt på maven. Skal vi være fjender med Rusland? Ja da. Skal vi være fjender med Kina? Ja ja da. Hvis USA siger hop, så hopper vi. Helt uden spørgsmål som en velopdraget hun. En hurtig krig i Afghanistan. Ja da. En ulovlig Krig i Irak? Ja ja da. Vi vil bare så gerne være den velopdragende vovse har Anders Fogh Rasmussen forsøgt at lære os.

Og hvad har blå blok så lige forestillet sig??? USA forlader Kabul over stok og sten. Skulle Danmark så blive tilbage ene vovse land og redde Kabul??? Det gjorde vi rimelig nok ikke. Men det ville blå blok måske have gjort.

Og det, at Danmark forlod Kabul da USA trak sig tilbage vil blå blok nu gøre til en "sag", som de mener skal koste en Socialdemokratisk minister posten. Er det kun mig, som kan se det komplet latterlige i det?

De danske soldater, som var udstationeret i Afghanistan som det sidste hold skal være glade for det var Socialdemokratiet som sad på statsministerposten og ikke Venstre i afgørelsens time.

Og det er på tide at såvel Danmark som EU tager forholdet til USA op til revision som garant for vores sikkerhed - For den kan vi ikke stole på. Vi, i Danmark og EU, skal stole på os selv såvel forsvarsmæssig som kulturelt. USA's indflydelse på Danmark og EU skal for fremtiden minimeres. Vi skal selv såvel vælge som finde vores vej i den fremtidige verdens orden.

Hvis man nu holdt op med at TV transmittere disse samråd tror jeg de blev minimeret til et minimum. Der jo ingen som helst substans i det der her er foregået. Det er ubehageligt at se ens skattekroner gå til borgerlig valgpropaganda.

Så vågnede socialdemokraterne endelig op!

Og intet nævnt om Støjberg-sagen.

Eller mink-skandalen hvor 19 milliarder fløj over hegnet!

Og klimakampen hvor Mette vil give 1 milliard til landbruget i kompensation.

Altså i alt 20 milliarder!

Og 28 dommere og lige så mange anklagere og tv-folk tjener til føden på Støjbergsagen i flere måneder.

Socialdemokrater er gode til at skaffe beskæftigelse!

Blot ikke til sygeplejersker, skolelærere og pædagoger!

De har jo ikke læst statsvidenskab!

Faget hvor alle politikere sidder og genforsørger hinanden.

Arbejderne er til grin for egne penge gennem Socialdemokratiet.

Sidst sygeplejerskerne!

Retssagen imod Støjberg er løbet op i over 100 millioner kroner når alt er betalt!

Linjen er lagt!

De blå følger trop!

Og arbejderne betaler i faglig kontingent, i skatter og i afgifter!

Eliten hygger sig med ord, ord, ord….

Start med at skære folketinget ned til 101 medlemmer.

Det ville skære gevaldigt i CO2 udslippet! Reducer møderne til det højest nødvendige!

Og lad politikerne arbejde 37 timer på Christiansborg hver uge.

Valgkamp er de tre uger før et valg!

Klimavenligt! Klimaførende! Og efter gældende regler!

Annonce