Annonce

Løkke splitter regeringen kort før valg

Statsminister Lars Løkke sammenligner lettelser af topskatten med grådighed og går således stik i mod resten af regeringen
Lars Løkke gæstede fredag formiddag P1-programmet Slotsholmen, hvor han meget kan have plantet frøene til endnu en tidsel i regeringssamarbejdet kort før det kommende folketingsvalg. Statsministeren satte i programmet lighedstegn mellem grådighed og topskattelettelser, som både regeringspartnerne Liberal Alliance og de konservative ellers går til valg på.

Skæv lønudvikling

Bemærkningen faldt som kommentar til den stigende ulighed i indkomst, som blandt andet har set en stigning i direktørlønninger, der langt overgår den almindelige lønudvikling. En historie vi tidligere har dækket på Netavisen Pio.

”Når vi har en bryggeridirektør i Carlsberg, der tjener 36 gange så meget som statsministeren om året, så skal vi passe på nogle ting her” lød det fra Lars Løkke.

Afvigende Løkke

Løkkes udtalelse kommer i kølvandet på, at han i et interview med Berlingske i weekenden afviste at sænke topskatten. Konfronteret med, at det strider imod flere af de øvrige partier i blå blok, svarede Løkke mere afvigende.

”Men hvis kløfterne bliver for store i et samfund, så går det ud over tilliden,” lød det fra statsministeren.

Lars Løkke og regeringen har i denne valgperiode gennemført besparelser i den offentlige sektor for milliarder. Regeringspartneren Liberal Alliance hævder, at skatten i perioden er blevet sænket med 21 milliarder.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce