Vi nærmer os snart en meget speciel dag. Det er en dag, som mange måske ikke kender, men det gør den ikke mindre relevant. Den 13. november er ifølge de nyeste beregninger ’Kvindernes sidste arbejdsdag’. Det er den dag, hvor alle kvinder på vores arbejdsmarked bør holde fri helt til året er slut. Og hvorfor så det - tænker du nok? Det skyldes, at uligelønnen i Danmark i år ligger på 14,6 procent. Når nu kvinderne tjener markant mindre end deres mandlige kollegaer, bør de så ikke holde fri, fra den dag hvor ligelønnen stopper?

Uligelønnen i Danmark i år ligger på 14,6 procent

Sidste år lå lønforskellen på 15 procent og kvinderne bør derfor gå en dag senere på ferie i år end sidste år.

Der er altså sket en lille forbedring, men det er langt fra nok. Derfor sætter HK sammen med 3F, TL og SL også i år fokus på lønforskellen med kampagnen ”Kvindernes sidste arbejdsdag”.

Lønforskellen skyldes ikke barsel

Hvad skyldes så den vedvarende lønforskel? Er det fordi, kvinderne i gennemsnit er mere på deltid? Nej, fordi lønforskellen her er en sammenligning af den gennemsnitlige timeløn, faktisk Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste, så vi kan altså ikke skyde skylden på det. Nå, er det så fordi kvinderne tager 91 procent af barslen i Danmark? Nej, det har ingen betydning for lønforskellen. Betalt fravær indgår nemlig ikke i det lønbegreb, der ligger til grund for sammenligningerne.

Men kunne lønforskellen så skyldes, at mænd sidder på direktørposterne og at SOSU’eren oftest er en kvinde? Igen må jeg sige nej. Selv når lederne holdes helt ude af sammenligningen, er der stadig en lønforskel på 9,7 procent. Men skyldes den store lønforskel så, at vi ikke tager højde for flere forhold på en gang, så som erfaring, uddannelse og branche? Nej, for selv når VIVE kontrollerer for alle de forhold på en gang, er de faktorer kun i stand til at forklare omkring halvdelen af den samlede lønforskel.

En lønforskel der har store konsekvenser for os danskere

Lige meget hvordan vi vender og drejer spørgsmålet om løn, så har vi en tydelig forskel mellem mænd og kvinder. En lønforskel der har store konsekvenser for os danskere. Man kan forestille sig, at det er et emne, der bliver vendt hen over spisebordet, når den kommende mor og far skal vælge, hvem der skal på barsel eller hvem der har mulighed for at gå ned i tid. Lønforskellen skaber et ulige samfund og jeg mener, at vi bør være bedre end det. Men for at få bugt med denne ulighed kræver det politisk handling.

Bedre lønstatistikker

Ligelønsloven siger, at virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 kvinder og 10 mænd i samme arbejdsfunktion er forpligtet til at udarbejde en ligelønsstatistik. Men hvis der er 11 kvinder og ni mænd med samme arbejdsfunktion, så skal der ikke oplyses om lønforskellen. Skal vi vide mere indgående, hvad lønforskellene skyldes, så kræver det altså, at også områder med færre mænd og færre kvinder bliver omfattet. Derfor trænger vi også til at se en beskæftigelsesminister, der tager handling på dette område – gerne så tidligt i regeringsperioden som muligt.

Nu har S igen muligheden for at forbedre ligelønsstatistikkerne

Vi har tilbage i 2014 oplevet, at S forbedrede statistikken, så der skulle beregnes lønforskelle for grupper på tre kvinder og tre mænd. Desværre skete det så sent i regeringsperioden, at den nye VLAK-regering nemt kunne feje den af bordet, før loven nåede at blive afprøvet i virkelighedens verden. Nu har S igen muligheden for at forbedre ligelønsstatistikkerne. Statistikker, som kan være et konkret værktøj for HK’s mere end 3.000 tillidsrepræsentanter, som i dag savner et effektivt redskab, for at kunne gøre noget ved uligelønnen.

Så selvom ’Kvindernes sidste arbejdsdag’ i virkeligheden blot er en interessant udregning – så er konsekvensen af uligeløn ikke desto mindre alt for indgribende i folks dagligdag og lønforskellen er ikke til at komme uden om, hverken for vores medlemmer eller for politikerne.