Lad os gøre noget ved løngabet mellem kvinder og mænd

Som kvinde, der selv har sat børn i verden, og som har været beskæftiget på de bløde velfærdsområder, køber jeg ikke præmissen om at være underskudsforretning
Midt på en ellers fredelig søndag, udgav Mandag Morgen en artikel med overskriften ”Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen”. Og i timerne efter flød min telefon over med SMS’er og messenger-beskeder fra borgere og kolleger. Hvor usympatisk overskriften end er, så lykkedes forfatterens mission – folk læste artiklen.

Hvor usympatisk overskriften end er, så lykkedes forfatterens mission

Jeg har aldrig været en underskudsforretning

Artiklen er skrevet på baggrund af beregninger foretaget for Mandag Morgen af Dream-gruppen og De Økonomiske Råds sekretariat. Ifølge beregningerne vil en nyfødt pige med de nuværende velfærdsordninger og kønsrollemønstre modtage mere end 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun betaler i skat. Til gengæld vil en dreng være en overskudsforretning og bidrage med 0,9 millioner kroner.

Med mindre man har abonnement på Mandag Morgen, kan man ikke se alle beregninger, der ligger bag. Så man kan ikke udfordre præmissen i overskriften. Som kvinde, der selv har sat børn i verden, og som har været beskæftiget inden for det bløde velfærdsområde i folkeskolen, køber jeg ikke præmissen om at være en underskudsforretning. I mit fag har jeg hjulpet børn – både piger og drenge - videre i livet.

Jeg ved, at jeg har gjort en forskel i det personlige møde

Jeg ved, at jeg har gjort en forskel i det personlige møde. Den del af min arbejdsindsats er der ikke sat kroner og øre på. Mandag Morgen kunne have valgt at nævne de socioøkonomiske faktorer, der også ligger gemt i mange traditionelle kvindefag. Her foregår mange sociale indsatser som, ud over en lønudgift, også er en investering i fremtiden.

300 versus 30 dages barsel

Hvor håbløs man end må mene, at det er at betegne henholdsvis kvinder og mænd som underskuds– og overskudsforretninger, kommer man ikke udenom, at Mandag Morgen i artiklen til gengæld får fortalt det, som vi ved i forvejen og har en seriøs udfordring i forhold til:

Kvinder halter bagud på løn i forhold til mænd. En af årsagerne er, at kvinder efter en fødsel i snit tager 300 dages orlov, og mænd i snit tager 30 dage. Det er brandærgerligt, fordi det betyder, at en kvinde, hver gang hun får et barn, sættes i stå i løn- og pensionsudvikling, og hun kommer bagud i forfremmelseskøen. Kvinder tager fortsat de fleste sygedage med barnet, og flere kvinder end mænd er på deltid. Dels fordi de fortsat står for hovedparten af det huslige arbejde, og dels fordi de ofte er i fag, hvor opgaven i høj grad løses i kraft af ens personlighed og relationer til andre mennesker.

Kvinder tager fortsat de fleste sygedage med barnet, og flere kvinder end mænd er på deltid

Hvis Mandag Morgen om ti år skal skrive en artikel med overskriften ”Mænd og kvinder bidrager lige meget til statskassen”, skal der ske markante ændringer i den måde, vi tænker og agerer på i dag. Det skal ske i forhold til hvilke uddannelser henholdsvis mænd og kvinder tager, hvilke forestillinger vi har om, hvem der kan bestride hvilke jobs, og ikke mindst om hvem der tager forældreorlov.

Vi skal fædre på mere orlov

Helt centralt, så skal fædre i gang med at tage mere orlov. For EU-direktivet, som øremærker to måneders dagpengeberettiget orlov til begge forældre, er på vej. Men som det er i dag, er der ikke lovgivningsmæssigt noget, der forhindrer fædrene i at tage mere orlov.

Vi har – stadig - nogle kulturelle normer der siger, at kvinden er bedst til at tage sig af børnene

Når det ikke sker, har det flere årsager. Dels har vi – stadig - nogle kulturelle normer der siger, at kvinden er bedst til at tage sig af børnene, dels opfattes det på nogle arbejdspladser som umandigt, hvis manden vil have forældreorlov. Og så er der selvfølgelig det økonomiske aspekt: Hvis lønindkomst kan husstanden bedst undvære under orloven - kvindens eller mandens? Det er jo desværre oftest førstnævntes.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, er der indført otte ugers betalt forældreorlov til faderen. Det er et væsentligt skridt. Det sender et stærkt signal til både arbejdsgivere og ansatte om vigtigheden af, at far også tager del i orloven. Og ude i de danske hjem, skal mødrene vænne sig til at give mere plads til manden.

Løngabet er den vigtigste overskrift.

Flere store danske virksomheder og en række faglige organisationer er de seneste år gået forrest i at skabe en ny bevidsthed om vores værdier og normer igennem debat og refleksion. Tak for det. På Christiansborg står vi og skraber i savsmuldet for at få implementeret EU´s barselsdirektiv. Det skal gøres klogt, men det kommer til at ske.

Det skal gøres klogt, men det kommer til at ske

Så selv om søndagens overskrift var provokerende, så er vi mange, der bare glæder os til, at kvinderne kan begynde at indhente noget af løngabet. Løngabet er nemlig den vigtigste overskrift.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook

Annonce