Walk the talk i ligestillingspolitikken, please

Danmark rasler ned på internationale ligestillings-ranglister. Forsimplinger og svækkelse af reglerne underminerer regeringens troværdighed.
Foto: Colourbox
Hvis regeringen for alvor mener at ligestilling mellem kvinder og mænd er en fundamental værdi i det danske samfund, så virker det utroværdigt, at de stort set ikke gør andet end at forringe ligestilling mellem kønnene her til lands.

Landet er røget langt ned på internationale ranglister og vores søsternationer i Skandinavien er målløse over vores ageren på det ligestillingspolitiske felt.

Forringelserne begyndte under Fogh

Forringelserne begyndte med den første Fogh-regerings nedlæggelse af det nyoprettede videncenter for ligestilling, som netop var ved at finde sine ben. Nogle lovbundne opgaver blev godt nok lagt over til Institut for Menneskerettigheder, som imidlertid skal løse mange andre opgaver. Andet blev KVINFO betalt for at udføre i en del år. Nu er den institution, så også blevet drastisk beskåret af en blå regering.

Nu er den institution, så også blevet drastisk beskåret af en blå regering

Sideløbende har blå regeringer hele to gange ophævet loven om ligelønsstatistikker, så det ikke bliver nemmere at lokalisere uligelønsproblematikker. Det har både Fogh og Løkke æren for. De vil bare ikke uligelønnen til livs. Men man vil meget gerne lave en kanon, der flasher ligestilling mellem kønnene, som en særdeles dansk værdi. Hvor er troværdigheden henne?

Lovens ord

Næste angreb på en ligestillingspolitisk indsats her i landet, gælder ligestillingslovens § 4, som siger, at offentlige myndigheder indenfor deres område, skal arbejde for ligestilling mellem kønnene og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Det har kun nogle få kommuner og enkelte andre offentlige forvaltninger efterhånden set gevinsterne ved at gøre. Men de viser, at der både er kvalitet for borgerne og effektivitet for forvaltningerne at hente ved det.

I stedet lytter den igen til de sløveste i klassen

Man bliver bedre til at spotte uhensigtsmæssig og utilsigtet forskelsbehandling. Regeringen kunne nu vælge at sæt spot på, hvorfor det går så trægt med at leve op til lovens ordlyd. Den jagter da både kvalitet og effektivitet og sikkert også fairness. I stedet lytter den igen til de sløveste i klassen, og vil endnu engang forsimple det eneste værktøj, der giver lidt indblik i, hvordan de offentlige myndigheder agerer, nemlig de toårige ligestillingsredegørelser.

Skærp indsatsen i den offentlige sektor

Når nu ligestilling mellem kønnene er sådan en vigtig værdi, at den kanoniseres, så havde det styrket troværdigheden, om man var gået i gang med at få klædt ledelsen i kommuner, regioner og statslige institutioner på til at varetage opgaven. Det kræver viden ikke mindst om metoder.

Hvorfor forlanger man ikke i stedet, at den uddannelsesinstitution, der primært står for uddannelsen/efteruddannelsen af ansatte og ledere i offentlige forvaltninger, Center for offentlig kompetenceopbygning (COK), for alvor påtager sig den opgave. Både som særskilte kurser, som de engang gjorde, og indlejret i de ordinære kursusforløb. Jeg har tidligere undersøgt sagen, og vil være meget forbavset, om det er blevet bedre end dengang.

De kommuner, der klarede sig bedst blev highlighted

Endelig kunne regeringen sørge for at øge status omkring den ligestillingspolitiske indsats i det offentlige. I begyndelsen af dette årtusind blev der holdt en konference i forbindelse med afrapporteringen af ligestillingsredegørelserne. Det gav en hel del presseomtale og de kommuner, der klarede sig bedst blev highlighted.

Digitale landkort afslørede med farvekoder de enkelte kommuners placering. Men nu tager det næsten et år at få tilbagemeldingerne. Og lanceringen er stærkt forringet. I 2017 afrapporteringen har jeg forstået, at man nærmest er nødt til at bede om aktindsigt for at finde ud af, hvordan ens kommuner klarer sig.

Savner ærlighed om manglende ambitioner

Og nu skal det hele så forsimples yderligere. Spørgsmålene til forvaltningerne, var oprindeligt meget gode til at vise, hvad man forventede af dem.  Også dette er blevet forringet over årene. Hvis der sker yderligere forsimplinger, kan man liges så godt droppe det hele og erkende, at man ikke ønsker at leve op til ligestillingsloven og den pagt, vi skrev under på i Beijing i 1995 om at arbejde for ligestilling i al offentlig forvaltning. Det vil i det mindste øge troværdigheden.

Hvis der sker yderligere forsimplinger, kan man lige så godt droppe det hele

Men hold så til gengæld op med at fremhæve ligestilling mellem kønnene, som en meget vigtig dansk værdi, tak! 

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Margot Torp er tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook