Cheføkonom: Vi skal gøre op med mødres indkomstefterslæb

Studie viser, at kvinder kommer bagud på indkomst, når de får deres første barn, og de genvinder aldrig det tabte. Øremærket barsel er et skridt i den rigtige retning.
Foto: Colourbox
Kvinder der får børn mister 20 procent i indkomst på den lange bane, viser studie.
Kvindernes internationale kampdag er en god anledning til at reflektere over, hvilke problemer og udfordringer vi har på ligestillingsområdet, og hvilke fremskridt vi har oplevet.

I år er der særligt ét politisk tiltag, der er værd at fremhæve i dag, den 8. marts.

I efteråret blev arbejdsmarkedets parter enige om en ny model for barsel, mens regeringen og et bredt flertal i Folketinget lidt senere på året indgik en aftale om ditto. I sidste uge blev den nye barselslov så endeligt vedtaget.

Et fremskridt for ligestillingen

Med ændringen af barselsloven får hver forælder ret til 26 uger med barselsdagpenge, ligesom hver forældre får ret til 11 ugers øremærket orlov. Det er et fremskridt for ligestillingen.

Det skal ikke være sådan, at arbejdsgiverne tænker, at det er dyrere at ansætte en kvinde, end det er at ansætte en mand, fordi der er en større sandsynlighed for, at hun går (længere tid) på barsel i de kommende år.

Det giver i øvrigt også rigtig god mening fra et samfundsperspektiv, at vi udnytter potentialet blandt alle gode hoveder og hænder i arbejdsstyrken – uanset køn.

Færre timer, lavere erhvervsfrekvens, lavere løn

Grundlæggende er det desværre sådan, at det at få børn skaber ulighed mellem kvinder og mænd.

Et studie fra Københavns Universitet viser, at det har en effekt på kvinders indkomst, når de får børn, mens der ikke viser sig nogen effekt for mænd. Helt konkret mister kvinder 20 procent i indkomst på den lange bane.

Helt konkret mister kvinder 20 procent i indkomst på den lange bane.

Efterslæbet skyldes særligt tre ting. For det første er der en tendens til, at kvinder går ned i timer, når de får børn. For det andet tager kvinder i højere grad pauser fra arbejdsmarkedet end mænd, når de har fået børn – for eksempel for at hjemmepasse. For det tredje sætter det sig på lønningerne, når kvinder får børn.

Et godt skridt i den rigtige retning

Det har selvfølgelig betydning for kvinders indkomster over tid, hvis de arbejder mindre – enten færre timer eller færre år.

Men det kan ikke være rigtigt, at ens løn skal påvirkes, bare fordi man får børn (effekten viser sig i forhold til andre kvinder, så det er ikke en effekt, der kommer, fordi man er kvinde - og effekten findes ikke for mænd, der får børn).

Øremærket barsel er et godt skridt i den rigtige retning, selvom det ikke løser hele problemet.

Slut med ”børnestraf”

Hvis kvinder og mænd på forhånd forventes at være stort set lige meget væk fra arbejdspladsen og skulle oppebære fuld løn imens, så vil der ikke længere være en økonomisk gevinst ved at ansætte manden.

Der vil også være mindre forskel mellem kvinder og mænds anciennitet på arbejdspladsen, hvilket vil højne kvinders muligheder for at få lønforhøjelser eller forfremmelser. Det vil være med til at mindske ”børnestraffen” på kvinders indkomst.

Det er vigtigt at understrege, at pointen ikke er at tvinge mænd på barsel. Pointen er, at de nye regler skubber på, for at arbejdsgiverne giver løn under barsel – også til mænd.

Nogle vil gøre det af sig selv, fordi de gerne vil tiltrække den slags arbejdskraft, som synes, at løn under barsel er et attraktivt vilkår.

Vigtigt at understrege, at pointen ikke er at tvinge mænd på barsel

Mange overenskomster eller virksomhedsordninger har allerede i dag fuld løn til medforælderen udover de to ugers øremærkning.

Og virksomheder som Deloitte og Nykredit har meldt ud, at deres medarbejdere fremover vil få løn i henholdsvis 24 og 26 ugers orlov – uanset hvilket køn de har – svarende til en fuld ligestilling af barselsreglerne i de to virksomheder.

Dermed vil økonomien i de enkelte familier ikke længere spille samme rolle i fordelingen af barselsorlov, som den gør i dag.

I dag er der stort set altid én forælder, der skal være på barselsdagpenge frem for fuld løn en del af tiden, hvis man ønsker at bruge alle de tildelte uger.

Da mænd fortsat ofte tjener mest, er det derfor økonomisk fordelagtigt for familien, at kvinderne tager barselsdagpengetjansen.

Man kan kun håbe, at de nye barselsvinde breder sig blandt endnu flere arbejdsgivere inden næste 8. marts. God kampdag.

 

Sofie Holme Andersen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun især beskæftiger sig med konjunkturer og økonomiske modeller.


placeholder

Kommentarer

Yngre kvinder er bedre uddannet end mænd da folkeskolens pædagogik favoriserer pigerne. Bedre uddannelser og nu da de bedre uddannet mænd går på barsel, vil lønforskellen udligne sig over tid. Det offentlige er også i gang med at regulerer løn til kvindefag. En positiv effekt er de +50 mænd og kvinder bliver mere attraktive for arbejdsgiverne. For timelønnede er deres løn meget tæt knyttet til prisen på det produkt eller ydelse de levere samt faglig organisationsgrad. Medarbejdernes køn har mere lidt at gøre med timeløn niveauet.
Problemet er ved at være løst og bør ikke fylde så meget på dagsorden mere. Til gengæld halter ligestilling for mænd hos familieretshuset, der fratager mænd deres forældrerettigheder administrative baseret, udelukkede på morens ønske. Dette problem vil stige voldsomt i takt med fædre tager barsel. Forældrerettigheder er en af EU's menneskerettigheder der bør indføres i Dansk lov. Vi har brug for MenToo.

Annonce