Margrethe Vestager var en overvurderet politiker

Selv om formuleringerne er høflige og diplomatiske, så er der ikke noget at tage fejl af.

Overteknokraten Mario Draghi, der var chef for Den Europæiske Centralbank fra 2011-2019 og kortvarig italiensk premierminister, har lagt navn til den såkaldte Draghi-rapport, der maler et dystert billede af det europæiske kontinent.

Vi sakker bagud i konkurrencen mod Kina og USA. Vores energi er for dyr, bureaukratiet er for langsomt og i stedet for at gøre noget ved problemerne, belaster lovgiverne både virksomheder og lønmodtagere med ligegyldige dokumentationskrav.

Det er især på de områder, hvor amerikanerne og kineserne støtter deres egne virksomheder, at Europa for alvor er i problemer.

Sikkerhedspolitisk er det helt katastrofalt. Vi kan hverken producere granater til at beskytte os selv eller hjælpe ukrainerne i kampen mod Putin.

Merkel og Vestager er ansvarlige

Skal man pege på én enkelt hovedansvarlig, må det være den forhenværende tyske forbundskansler Angela Merkel.

Hun har med sine katastrofale beslutninger haft en finger med i samtlige europæiske kriser i det 21. århundrede.

Den vækstdræbende sparepolitik efter finanskrisen. Flygtningekrisen i 2015 og energiafhængigheden af Rusland: Alle bærer de Merkels signatur.

I de danske medier er det populært at fremstille Vestager som en form for politisk rockstjerne

Men en dansk politiker, der bærer et stort medansvar, er den radikale Margrethe Vestager.

Hun har i store træk stået for den samme politik og fungeret som en slags mini-Merkel.

I de danske medier er det populært at fremstille Vestager som en form for politisk rockstjerne, men efter ti år som konkurrencekommissær med kampen mod statsstøtte som mærkesag, er det ikke urimeligt at give hende en stor del af skylden for Europas dårlige konkurrenceevne.

Kørte Thorning-regeringen i grøften

Da Vestager i 2014 blev sendt til Bruxelles som kommissær, var det for at rette op på endnu et af Vestagers kuldsejlede projekter.

Dengang var hun økonomi- og indenrigsminister samt vicestatsminister i den dengang historisk upopulære Thorning-regering.

Her fastholdt Vestager stædigt regeringen på et “austerity” spor, hvor man undlod at afbøde finanskrisens konsekvenser med offentlige investeringer.

Resultatet blev, at Danmark kom unødigt sent ud af krisen, og Thorning-regeringen tabte til Lars Løkke Rasmussen

Det var dengang offentlige bygninger ikke blev vedligeholdt, mens arbejdsløse bygningsarbejdere løb tør for dagpenge og gik fra hus og hjem.

“Sådan er det jo” sagde den iskolde radikale dronning.

Resultatet blev, at Danmark kom unødigt sent ud af krisen, og Thorning-regeringen tabte til Lars Løkke Rasmussen, dengang Venstre-formand.

Han fremstod trods sine underbukse-sager og rejser på første klasse som en mere troværdig statsminister end den svage S-formand Thorning.

Kørte sit eget parti i grøften

Når Vestager kunne diktere linjen i Thorning-regeringen, skyldes det ikke kun manglende socialdemokratisk modspil.

Hun mobiliserede hele den radikale selvforståelse i en stædig kamp for at ydmyge sine samarbejdsfæller i SF og S.

Det lykkedes i en grad, der har efterladt bitterhed og tvivl om den til enhver tid siddende radikale leders dømmekraft.

Noget som Østergaard, Carsten Nielsen og Lidegaard mildest talt ikke har gjort bedre.

Politik handler ikke kun om at have ret, men også at få ret

Hendes eget parti oplevede endnu en splittelse, da Uffe Elbæk dannede Alternativet og siden dengang har De Radikale levet en skyggetilværelse langt fra magt og ansvar.

Politik handler ikke kun om at have ret, men også at få ret. Vestager havde ikke opnået sin flotte karriere, hvis hun ikke var dygtig til at få sin vilje.

Men en politiker må også dømmes på sine resultater, og her fremstår Vestager alt andet end imponerende.