Kort før De Radikale i september skulle afholde valg til landsformandsposten, begyndte visse rygter pludselig at sprede sig om den ene af de to kandidater, Rune Christiansen. Rygter om, at Christiansen skulle have en konfrontatorisk facon, der havde gjort hans forhold til de ansatte i partiet dårligt.

Denne spegede affære har Weekendavisen mandag afdækket til fulde.

I december konkluderede en intern klageinstans i partiet, at rygterne var falske og spredt af den siddende landsformand, Mikkel Irminger Sarbo. Hvis Sarbos intention med rygtespredningen var at øge egne chancer for en sejr ved formandsvalget, lykkedes denne mission. Sarbo vandt genvalg og er nu godt i gang med sit tredje år som formand.

MeToo-sager kan have været en særligt stor bekymring i den radikale gruppe på det tidspunkt

Omend sagen er bemærkelsesværdig, er det ikke første gang, at rygtespredning tilsyneladende tages i brug som valgkampsværkøj ved valg om en toppost i De Radikale.

Fra otte til fire støtter

Lignende metoder blev brugt til at så tvivl om Martin Lidegaards egnethed som frontfigur, da den radikale folketingsgruppe i 2020 skulle vælge ny politisk leder.

Ifølge flere kilder, der dengang talte med Ekstra Bladet, var der i udgangspunktet remis mellem Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen, som hver havde opbakning fra otte medlemmer af den dengang 16 mandater store radikale folketingsgruppe.

Det ændrede sig, da flere støtter til Carsten Nielsens kandidatur luftede muligheden for, at Lidegaard kunne have potentielle #MeToo-lig i lasten, og at han derfor ikke egnede sig som leder.

#MeToo-sager kan have været en særligt stor bekymring i den radikale gruppe på det tidspunkt, da den foregående leder, Morten Østergaard, var trådt tilbage på grund af netop krænkelsessager.

Ved den endelige afstemning stod kun fire folketingsmedlemmer tilbage på Lidegaards side - på trods af, at han havde opbakning fra det radikale koryfæ Marianne Jelved, der ledte partiet i knap 17 år på begge sider af årtusindskiftet.

Hvordan den verserende sag om Sarbos rygtespredning ender, står endnu uklart. Ifølge Weekendavisens oplysninger vil Sarbo ikke genopstille ved næste formandsvalg i september. Da store dele af partiet ønsker ham afsat allerede nu, er det dog usikkert, om han overhovedet vil overleve så længe.