Kommentatorer vender begge tomler nedad til radikalt drømmeprojekt

“En øvelse, der skal give lidt optimisme og tro på projektet på borgerlig side, mere end det reelt er noget, der bliver til noget.”

Sådan karakteriserer politisk kommentator Benny Damsgaard den snak om muligheden for en borgerlig blok, der inkluderer De Radikale, som har fået frit spil i årets første uge. Det gør han i den nyeste udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, der udkom mandag.

De diskussioner begyndte allerede før nytår, da Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, over for Politiken diskuterede muligheden for en regering, der kunne inkludere både Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale. En mulighed som De Radikales egen leder, Martin Lidegaard, også har talt varmt om.

I det nye år har de spekulationer fået nyt liv efter, at både Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og (det nu hedengangne) Nye Borgerlige åbnede for at indlemme radikale mandater i en blå koalition - omend de af DF kun kan accepteres som støtteparti for en borgerlig regering og altså ikke i ministerkontorerne.

Disse udviklinger til trods vurderer Damsgaard, at det ville blive yderst udfordrende for De Radikale at indgå i et samarbejde med de borgerlige partier.

“Jeg har meget svært ved at se, at de reelt kan gå over til den anden side.”

Grundlæggende røde

En central årsag til Damsgaards skepsis over for gangbarheden af et borgerligt-radikalt samarbejde er de grundlæggende uenigheder, der er mellem De Radikale og de borgerlige partier.

“De radikale vælgere er jo grundlæggende røde - det har de i hvert fald været de sidste mange år. Og det samme er gruppen jo også i den radikale folketingsgruppe, i hvert fald på lange stræk,” forklarer han.

Den grundlæggende uforsonlighed mellem De Radikales og flere borgerlige partiers program er allerede begyndt at vise sig. De Radikales EU-ordfører, den tidligere minister Christian Friis Bach, skriver tirsdag, at han “hellere vil passe køer end bakke op om en regering, som er afhængig af DF som støtteparti”.

Modviljen i dele af den radikale folketingsgruppe kan i Damsgaards optik forklares med konkrete politikområder, hvor De Radikale ligger meget langt væk fra de borgerlige partier.

“Hvis der kommer en situation, hvor en borgerlig regering bliver baseret på De Radikales mandater, enten som regeringsdeltager eller som støtteparti, så kan man være 100 procent sikker på, at både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne - og især Dansk Folkeparti - kommer til at stille meget, meget bastante og hårde udlændingepolitiske krav til sådan en regering,” spår Damsgaard og fortsætter:

“Krav, som De Radikale slet ikke vil være i stand til at acceptere.”

Et signal til Socialdemokratiet

Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, deler Damsgaards vurdering af, at det i praksis vil være umuligt for partierne at enes.

Dette til trods afslår han ikke, at det kan være et kløgtigt træk fra Lidegaard at diskutere et samarbejde med borgerlige partier.

“Det er jo først og fremmest et signal til Socialdemokratiet, og det er jo meget pænt af Alex Vanopslagh, at han sådan agerer postbud,” siger han.

en vis hævntørst rettet mod Socialdemokratiet

Han vurderer, at De Radikale elsker, at “de er i centrum, og at alle andre partier orienterer sig efter, hvad de mener. Det kan godt være, der ikke kommer nogen bukser ud af det skind, men følelsen er virkelig, virkelig rar.”

De Radikale nærer nemlig ifølge Jespersen stadig en vis hævntørst rettet mod Socialdemokratiet. Derfor er det også kun muligt for Lidegaard at slække på den traditionelt idealistiske udlændingepolitik, fordi det er et led i en plan om at rykke partiet tættere på de borgerlige - og altså derved trodse Socialdemokratiet.

“For at kunne tilnærme sig de borgerlige, så skal Martin Lidegaard droppe De Radikales udlændingepolitik, men det kan han faktisk godt få igennem i sit bagland, fordi det bliver italesat som noget, man gør for at kunne genere socialdemokraterne,” observerer han.

Formålet med at moderere den radikale udlændingepolitik er altså at rykke partiet tættere på de borgerlige partier. Alligevel kan øvelsen paradoksalt ende med at rykke De Radikale tættere på Socialdemokratiet, peger Jespersen på.

“Ved at droppe modstand mod udlændingepolitikken, hvad er det så virkelig, der skiller Socialdemokratiet og De Radikale ad,” spørger han retorisk.

‘Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.