Kommentatorer vender begge tomler nedad til radikalt drømmeprojekt

“Jeg har meget svært ved at se, at de reelt kan gå over til den anden side,” siger politisk kommentator Benny Damsgaard om De Radikales drømme om et samarbejde med de borgerlige partier efter næste valg.
Foto: Kasper Thorlak
Martin Lidegaard (R), politisk leder
“En øvelse, der skal give lidt optimisme og tro på projektet på borgerlig side, mere end det reelt er noget, der bliver til noget.”

Sådan karakteriserer politisk kommentator Benny Damsgaard den snak om muligheden for en borgerlig blok, der inkluderer De Radikale, som har fået frit spil i årets første uge. Det gør han i den nyeste udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, der udkom mandag.

De diskussioner begyndte allerede før nytår, da Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, over for Politiken diskuterede muligheden for en regering, der kunne inkludere både Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale. En mulighed som De Radikales egen leder, Martin Lidegaard, også har talt varmt om.

I det nye år har de spekulationer fået nyt liv efter, at både Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og (det nu hedengangne) Nye Borgerlige åbnede for at indlemme radikale mandater i en blå koalition - omend de af DF kun kan accepteres som støtteparti for en borgerlig regering og altså ikke i ministerkontorerne.

Disse udviklinger til trods vurderer Damsgaard, at det ville blive yderst udfordrende for De Radikale at indgå i et samarbejde med de borgerlige partier.

“Jeg har meget svært ved at se, at de reelt kan gå over til den anden side.”

placeholder

Grundlæggende røde

En central årsag til Damsgaards skepsis over for gangbarheden af et borgerligt-radikalt samarbejde er de grundlæggende uenigheder, der er mellem De Radikale og de borgerlige partier.

“De radikale vælgere er jo grundlæggende røde - det har de i hvert fald været de sidste mange år. Og det samme er gruppen jo også i den radikale folketingsgruppe, i hvert fald på lange stræk,” forklarer han.

Den grundlæggende uforsonlighed mellem De Radikales og flere borgerlige partiers program er allerede begyndt at vise sig. De Radikales EU-ordfører, den tidligere minister Christian Friis Bach, skriver tirsdag, at han “hellere vil passe køer end bakke op om en regering, som er afhængig af DF som støtteparti”.

placeholder

Modviljen i dele af den radikale folketingsgruppe kan i Damsgaards optik forklares med konkrete politikområder, hvor De Radikale ligger meget langt væk fra de borgerlige partier.

“Hvis der kommer en situation, hvor en borgerlig regering bliver baseret på De Radikales mandater, enten som regeringsdeltager eller som støtteparti, så kan man være 100 procent sikker på, at både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne - og især Dansk Folkeparti - kommer til at stille meget, meget bastante og hårde udlændingepolitiske krav til sådan en regering,” spår Damsgaard og fortsætter:

“Krav, som De Radikale slet ikke vil være i stand til at acceptere.”

Et signal til Socialdemokratiet

Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, deler Damsgaards vurdering af, at det i praksis vil være umuligt for partierne at enes.

Dette til trods afslår han ikke, at det kan være et kløgtigt træk fra Lidegaard at diskutere et samarbejde med borgerlige partier.

“Det er jo først og fremmest et signal til Socialdemokratiet, og det er jo meget pænt af Alex Vanopslagh, at han sådan agerer postbud,” siger han.

en vis hævntørst rettet mod Socialdemokratiet

Han vurderer, at De Radikale elsker, at “de er i centrum, og at alle andre partier orienterer sig efter, hvad de mener. Det kan godt være, der ikke kommer nogen bukser ud af det skind, men følelsen er virkelig, virkelig rar.”

De Radikale nærer nemlig ifølge Jespersen stadig en vis hævntørst rettet mod Socialdemokratiet. Derfor er det også kun muligt for Lidegaard at slække på den traditionelt idealistiske udlændingepolitik, fordi det er et led i en plan om at rykke partiet tættere på de borgerlige - og altså derved trodse Socialdemokratiet.

“For at kunne tilnærme sig de borgerlige, så skal Martin Lidegaard droppe De Radikales udlændingepolitik, men det kan han faktisk godt få igennem i sit bagland, fordi det bliver italesat som noget, man gør for at kunne genere socialdemokraterne,” observerer han.

Formålet med at moderere den radikale udlændingepolitik er altså at rykke partiet tættere på de borgerlige partier. Alligevel kan øvelsen paradoksalt ende med at rykke De Radikale tættere på Socialdemokratiet, peger Jespersen på.

“Ved at droppe modstand mod udlændingepolitikken, hvad er det så virkelig, der skiller Socialdemokratiet og De Radikale ad,” spørger han retorisk.

‘Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ kommunikationschef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple PodcastsSpotify og Spreaker.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ministerbilen trækker stadig hårdt i de Radikale.
Lidegaards ønsketænkning er: Bare minister 1 år og 1 dag, så er pension m.m. hjemme.
Politikken skal de nok blive enige om så længe. De er jo Radikale.

Nu HAR han så været minister i 3 år, så den pension du skriver om, den har han allerede optjent! Den bliver dog først udbetalt, når han når pensionsalderen.

Det er da også mærkeligt med de Radikale først ville de have valg i utide- for at der kunne dannes en regering over midten - Da så det viste sig muligt, så havde de alligevel ikke lyst til selv at være en del af deres “drømmeregering “

Man forstår hvis uroen breder sig blandt de radikale - for hvordan ? Skal man kunne forklare sig overfor spørgsmålet -hvorfor man ikke gik med i regering i 22 - men tilsyneladende gerne vil være part i en borgerlig ledet regering , som i givet fald skal være afhængig af DFog DD mandater -

De Radikale har kørt sig selv ud på et sidespor, og der holder de fint. Ingen grund til at hjælpe dem ud.

De radikale lider af storhedsvandvid, de mener at de skal havde en ledende rolle med stor indflydelse på i hvilken retning landet skal ledes, selv om de kun har 7 mandater og er totalt uden indflydelse på noget som helst af det som sker i folketinget og i regeringen og godt for det.

Prostitution har mange ansigter.

De Radikales EU-ordfører, den tidligere minister Christian Friis Bach, skriver tirsdag, at han “hellere vil passe køer end bakke op om en regering, som er afhængig af DF som støtteparti”.

Den sidste prut er således ikke hørt fra de radikale køer endnu!

Og det på trods af at Martin Lidegård sprang over hvor gærdet var lavest, da han sidst sad i regeringsforhandlinger!

Netop på grund af Christian Friis Bach vænget i det lille husmandsparti!

Græsset er oftest grønnest på den anden side åen!

Men køer er køer!

Stemmekvæg er stemmekvæg!

Men den sidste radikale prut er ikke slået!

Dansk landbrug har fortsat en fremtid!

Med små hus-mands-brug!

Det evige radikale drømmeprojekt!

Men de radikale piger vil have co2 afgifter på Christian Friis Bachs prutter og tyve Tønder land!

Der hvor græsset er grønnest!

De Radikale Venstre kan ganske enkelt ikke være del af en regering, som har Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne eller Nye Borgerlige som parlamentarisk grundlag.

Dette er utænkeligt.

Har aldrig rigtig forstået at Rød ikke kan samarbejde med Blå.
Rød Blok
Blå Blok
Men hvorfor ikke samarbejde på kryds og tværs, så det kommer flere til gavn.
Syntes ikke der er kommet meget godt ud af at Socialdemokraterne kun kan arbejde med Enhedslisten, SF og Radikale.
Det samme er gældende i Blå blok.

Tjae.... De radikale er jo ligeså blå som Socialdemokraterne.
De har dog et mere nuanceret menneskesyn.

Annonce