Lidegaard: “Det er klart, at det giver anledning til selvransagelse hos os”

De Radikale stemte i 2015 for den lov, der gav syriske flygtninge midlertidig ophold og myndighederne ret til at inddrage opholdstilladelserne, hvis forholdene i Syrien blev forbedret
Foto: Hyunah Kim
Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre
Den radikale top anerkender nu, at partiet tilbage i 2015 selv - som en del af den daværende SR-regering - stod bag den lov, der nu muliggør, at visse syriske flygtninge fra Damaskus-området efter individuel vurdering kan fratages deres midlertidige opholdstilladelser.

Loven siger ikke, at der skal være fuldstændig stabilitet og et fuldtonet demokrati i Syrien

“Loven siger ikke, at der skal være fuldstændig stabilitet og et fuldtonet demokrati i Syrien, før flygtningene kan vende hjem, og det er næppe heller realistisk,” skriver Martin Lidegaard således i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at De Radikale alligevel er stærkt kritiske over for S-regeringens erklærede hensigt om nu - på baggrund af konkrete afgørelser i Flygtningenævnet - at sende syriske flygtninge retur til selve Damaskus og et andet område tæt på Damaskus:

“Derfor er det i sidste ende en politisk beslutning, om man vælger at tro på, at flygtningene med mening kan vende tilbage, og her står regeringen altså alene med sin vurdering i Europa og i verden,” skriver han.

Martin Lidegaard uddyber over for Berlingske:

“Min kritik er især politisk funderet, fordi regeringen har fremskyndet behandlingen af syreres opholdsgrundlag. Det er et kontroversielt valg på grund af de konsekvenser, det har,” siger Martin Lidegaard.

“Man var advaret om det”

Han anerkender, at loven grundlæggende giver de syriske flygtninge “midlertidigt ophold”. Han anerkender også, at politikerne tilbage i 2014/2015 forud for lovens vedtagelse blev advaret mod lovens konsekvenser af blandt andet Institut for Menneskerettigheder, Dignity og Refugee Welcome: 

Det er altså mere den politiske behandling af sagerne, der ærgrer os

“Vi mener sådan set godt, at det kan give mening at give midlertidigt ophold, og det er også rigtigt, at man var advaret om det. Men det afgørende er, at man har fremskyndet behandlingen af sagerne i Danmark. Andre lande giver også midlertidigt ophold, og som udgangspunkt er det svært at mene andet, end at det er rimeligt. Det er altså mere den politiske behandling af sagerne, der ærgrer os,” siger Martin Lidegaard og uddyber:

“Det handler om, at der er politisk flertal for at sende syrere hjem. Og det er rigtigt, at der nu ligger en lov, der gør det muligt. Men for mig er det altså mindre et spørgsmål om de juridiske rammer end om det politiske grundlag, der gør det muligt.”

Og det er rigtigt, at der nu ligger en lov, der gør det muligt

Samlet set givet sagen anledning til selvransagelse i den radikale lejr:

“Det er klart, at det giver anledning til selvransagelse hos os,” siger Martin Lidegaard til Berlingske.

Eksperter kritiserer

I flere artikler i Berlingske har eksperter kritiseret De Radikale for på den ene side - sammen med Socialdemokratiet - at stå bag loven, der gav de syriske flygtninge midlertidigt ophold og gjorde reglerne for inddragelse af opholdstilladelser smidigere og på den anden side at kritisere, at loven nu anvendes af udlændingemyndighederne.

Peter Starup, lektor i flygtningeret, sagde i sidste uge til Berlingske:

“Når realiteterne rammer, og konkrete sager kommer frem, er der politikere, der vil prøve at trække i land. Men loven er altså ganske klar: Der skal noget ganske ekstraordinært til, før man kan få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder også syrerne, når forholdene har ændret sig i hjemlandet.”

Der skal noget ganske ekstraordinært til, før man kan få opholdstilladelse i Danmark

Den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er helt på linje:

“Der er ikke ret mange udlændingepolitiske stramninger, der har været mere gennemtænkt end denne. Der er intet overraskende i konsekvenserne af den lov. Det, der er mest beskæmmende, er ikke, at Folketinget vedtog loven. Det er man i sin gode ret til. Men det er beskæmmende, at dele af Folketinget ikke vil tage ansvar for, at de har lagt stemmer til en så hård stramning med tydelige konsekvenser,”  siger Jonas Christoffersen  til Berlingske.

Men det er beskæmmende, at dele af Folketinget ikke vil tage ansvar for, at de har lagt stemmer til

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Tænker de radikale slet ikke på, at den radikale politik på flere områder får mindre og mindre opbakning. De ligger på 3,4 %. Skal de indhente noget og komme tilbage, i stedet for at Løkke æder den sidste rest af dem, så skal de bruge deres krudt, på mindre brok og mere samarbejde med regeringen på klima og uddannelse også sammen med SF. Der mangler lidt Jelved fornuft. Troede den havde Lidegård, men det synes som om, det er den tidligere næstformand i gruppen Steengård tror jeg han hedder, som er bedst her.

Martin Lidegaard - en sand radikal...ændrer mening som vinden blæser...hvad kan de radikale bruges til...smid dem ud med brakvandet...

Nu hvor de Radikale nærmer sig spærregrænsen er der vist MEGET der skal selvransages, og en del radikale folketingsmedlemmer, der skal holde lav profil.
Men ellers fortsæt det "gode" arbejde, og hold humøret oppe. Der er kun 1,6 % til spærregrænsen. Der er masser af fritid forude, hvor der kan selvransages i årevis.

Der ville selvsagt ingen rimelighed være i, at de syrere, som med eller uden menneskesmugleres dyrtkøbte hjælp har taget turen gennem talrige sikre lande til Danmark og landene omkring os, skulle stilles så kolossalt meget bedre end dem, der fandt sikkerhed i et af Syriens nabolande. Så naturligvis skal opholdet også for dem kun være midlertidigt.

Det lidt specielle i denne sag er nok, at den indgåede aftale i 2015, hvor man aftaler at folk kan sendes hjem når forholdene i hjemlandet forbedres, ikke er bedre end at sælge elastik i metermål. For hvornår er de det?
I denne sag står Danmark i international kontekst helt alene med den bedømmelse, at forholdende i Syrien kan karakteriseres som sikre. Politikerne henviser til "fagfolkenes vurdering" for at vaske hænder. Men i alle landene omkring os har fagfolkene bedømt forholdene anderledes, og det er nu kommet frem, at de anvendte fagfolk herhjemme offentliggjorte konklusion på deres arbejde, ikke kan genkende hvad deres råd gik ud på eller den fremkomne konklusion.
Tilbage står, at hele konstruktionen, som påstås at bygge på en faglig bedømmelse, er produceret med ført hånd, og er det resultat som bl.a. de socialdemokratiske politikere havde tilrettelagt på forhånd.
Det virker noget fraværende, arrogant og brutalt på denne måde at føre flygtningedebatten væk fra flygtningenes indlysende manglende sikkerhed hjemme hos hyggefolkemorderen Assad, og i dyb distanceret despekt for menneskeskæbner og banal sund fornuft reducerer det hele til et problem om, hvem der blinker først i flygtninge spørgsmålet i de indenrigspolitiske stridigheder på Christiansborg, hvor alle sidder lunt inden døre i et grotesk Vorherre Spil.
Selv helt her ovre fra, hvor jeg skriver, stinker sagen af gustent overlæg og kynisk spil med menneskeskæbner i et format, man ellers kun ville tiltænke de frikadelledanske partier helt ude på den småracistiske højrefløj, hvor al politik synes at handle om at "løse" flygtningespørgsmålet og forholdende for herboende indvandrere helt nede fra bunden af kloakken.

Jeg er lettet over at vi har en lov der er “gennemtænkt”, som det hedder. Som jeg forstår det: Flygtninge kan sendes hjem. De får ikke lettere asyl. Det er hvad jeg forstår ved rammen om det at være flygtning og jeg er forhåbentlig ikke den eneste? Derfor er der intet grundlag for at ævle løs om de radikales .... jeg ved ikke hvad! Det er afledning. Vi står alle med en lov hvis værdi - så åbenbart - handler om tidspunktet for iværksættelse. Indholdet er klart, men den udøvende magts påbegyndelse af udøvelsen (startstidspunktet) er en del af loven. Der er politik i at bestemme startstidspunktet. Er det korrekt? Er det ikke der vi er? Hvad afhænger hjemsendelse af. Sikkerhed i flygtninges hjemland! Den reelle udfordring på hjemsendelse og hermed den alvorlige politiske diskussionen handler om vores udenrigspolitik. Om hvorvidt vi kan afgøre om der er sikkerhed i Syrien for hjemvendende borgere.
Jeg er socialdemokrat.
Venlig hilsen
Bruno

Det er ikke hele Syrien, men området i og om Damaskus der er rimelig sikkert. Hvornår er det tidspunkt kommet, om er korrekt for hjemsendelse, Med syriske øjne aldrig, de vil helst blive. En uafhængig domstol har sagt ok. Nogle har klaret sig fint, andre ikke, mens de har været her. Jeg synes vi gennem tiden har modtaget mange flygtninge og der er en grænse for, hvor mange et lille land som vort kan rumme. Der er familiesammenført mange også. De historier vi høre er jo rørende. Det er en svær sag at håndtere.

Hjemmesendelse var en del af den nationale kompromis for at modtage alle disse mennesker med en anden kultur. Hjemsendelse igangsættes når der igen er sikkerhedsforhold på niveau som i det meste af den verden,men ikke helt oppe på vores demokratiske samfunds niveau. Vi kunne jo afvise flygtninge ligesom de rige arabiske land i fremtiden hvis vores nationale aftale ikke overholdes.

Annonce