Rød blok brager frem. En ny meningsmåling spår fremgang til Socialdemokratiet, Enhedslisten, de radikale og SF - i forhold til seneste folketingsvalg. Tilslutningen til rød blok er ifølge målingen nu oppe på 52,2 pct.

Enhedslistens Pernille Skipper spørger - op til en hed debat i Folketinget om det paradigmeskifte, som regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i forbindelse med indgåelse af en aftalen om finansloven for 2019 - om Dansk Folkeparti overhovedet kan lide mennesker. Ikke alene vil DF og regeringen skære i den i forvejen lave Integrationsydelse, som nu skal hedde noget i retning af skrub-hjem-til-hvor-du kommer-fra-ydelse, man vil også med en kommunal støtte-finte skære i støtte til medicin og tandlæge.

DF's udlændigeordfører, Martin Henriksen, mener, at Skipper er ude på "at umenneskeliggøre Dansk Folkeparti"

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

S, R, EL og SF går alle frem

En meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder viser, at oppositionspartierne står til at få et markant flertal ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest til sommer.

Ifølge meningsmålingen står rød blok til at kapre hele 54,2 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Blå blok må derimod nøjes med 45,8 procent af stemmerne. Danmarks nye højre-nationale parti, Nye Borgerlige, står ifølge målingen til 2,8 procent af stemmerne og fem mandater i Folketinget.

Målingen giver Socialdemokratiet 49 mandater - to mere end ved det seneste folketingsvalg.

Opbakningen glæder partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen:

"Det er meget positivt, at så mange danskere ønsker en ny statsminister og en ny kurs for Danmark. Jeg er selvfølgelig særlig glad for den stærke opbakning til Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen. Socialdemokratiet er det klart største parti," siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, til Netavisen Pio.

Venstre går en smule tilbage i forhold til seneste valg, hvor Venstre fik 34 mandater.

Læs mere her.

 

DF: Skipper ude på "at umenneskeliggøre Dansk Folkeparti"

Enhedslistens Pernille Skipper spørger i et opslag på Facebook - op til en hed debat i Folketinget om det paradigmeskifte, som regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i forbindelse med indgåelse af en aftalen om finansloven for 2019 - om Dansk Folkeparti overhovedet kan lide mennesker. Ikke alene vil DF og regeringen skære i den i forvejen lave Integrationsydelse, som nu skal hedde Hjemsendelsesydelse, man vil også med en kommunal støtte-finte skære i støtte til medicin og tandlæge til de allerfattigeste i Danmark - dem på Integrationsydelsen.

DF's udlændigeordfører, Martin Henriksen, mener, at Skipper er ude på "at umenneskeliggøre Dansk Folkeparti"

Pernille Skipper betegner hendes angreb på DF som "passende":

"Når man spekulerer i at få mennesker til at få det så dårligt, at de vælger risikoen for at dø i deres hjemland frem for at være i Danmark, så er det hidtil uanede højder af kynisme."

Læs mere her.

 

Regeringen fremlægger hovedstadsudspil

Regeringen præsenterede torsdag udspillet ’Danmarks hovedstad – initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet’.

Udspillet skal bidrage til at skabe flere boliger, bedre mobilitet og øget fremkom melighed, nye arbejdspladser og nye grønne arealer og rekreative muligheder, hedder det i en pressemeddeleelse fra Erhvervsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Målet er at sikre, at vi også i årene fremover har et hovedstadsområde, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed. Og et hovedstadsområde som står stærkt i den globale konkurrence om at tiltrække investeringer og talenter til gavn for væksten og udviklingen i hele Danmark.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K):

"Regeringen vil have en stærk og attraktiv hovedstad. Derfor præsenterer vi i dag over 100 initiativer, som er en kæmpe vitaminindsprøjtning til hele hovedstadsområdet fra Helsingør til Køge og Roskilde."

Regeringens udspillet leverer svar på i alt fire udfordringer, som hovedstadsområdet står over for frem mod år 2030, nemlig:

- Hvordan får vi plads til 200.000 flere borgere? 
- Hvordan skaber vi gode rammer for vækst og viden? 
- Hvordan undgår vi trængsel? 
- Hvordan bliver hovedstaden aktiv, levende og grøn?

Med det udspil, som regeringen offentliggjode torsdag, følger desuden en vision om, at hovedstadsområdet skal være et af de bedste steder i Nordeuropa at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Transport-,  bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA):

"Med flere mennesker, der lever og arbejder i hovedstaden, følger også mere trængsel på vejene, som er en bremseklods for en høj mobilitet. Vi skal forbedre fremkommeligheden, og derfor vil vi undersøge muligheden for at udvide ringforbindelserne i hovedstadsområdet. Og så skal vi give den kollektive trafik et kvalitetsløft ved at samle hovedstadsområdets kollektive trafik i én samlet stærk organisation for på den måde at sikre et effektivt og gennemskueligt transportsystem."

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):

"Vi har en af verdens dejligste hovedstæder fyldt med grønne åndehuller. Bare spørg Lonely Planet. Vi kan udnytte de grønne områder til at opsamle de voksende vandmængder, der desværre vælter ud af skyerne stadigt oftere. Klimasikring med for eksempel en sø, et vådområde eller en skaterbane, der opsamler regnvand, kan gå hånd i hånd med vores friluftsliv."

De fleste initiativer kan sættes i gang med det samme efter otte ugers høring, fremgår det af pressemeddelelsen.

Læs mere her.

 

 

Helle Thorning-Schmidt ønsker en kvinde i spidsen for EU

Danmarks første kvindelige statsminister mener, at en kvinde bør overtage posten som kommissionsformand.

Der har aldrig været en kvindelig formand for EU-Kommissionen. Men det skal der laves om på, mener Helle Thorning-Schmidt, der var statsminister 2011 - 2015.

Helle Thorning-Schmidt, der til sommer stopper som direktør for det internationale Red Barnet, vurderer, at der er mange gode kvindelige kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen.

”Jeg mener helt bestemt, at det er tid til at få en kvinde i spidsen. Der er mange kvalificerede kvinder i Den Europæiske Union, som kan klare det, selv om der ikke er mange, der har været premierministre.”

”Der har været en masse konservative mænd, der har haft jobbet, men det er tid til en kvinde,” siger Helle Thorning-Schmidt til mediet Politico, der dækker europæisk politik.

Den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Junckers, mandat udløber til november.

Helle Thorning-Schmidt er tidligere blevet nævnt som en mulig kandidat til posten, men i interviewet med Politico afviser hun, at det er et tema.

”Jeg har været i politik i mange år. Nu ser jeg frem til at have en mere fri rolle, hvor jeg kan gøre og sige, hvad jeg vil,” siger hun.

Læs mere her.

 

300 fængselsbetjente ramt af PTSD

 

Justitsministeriet anslår, at der er 300 fængselsbetjente, der lider af en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Hvert år afskediges cirka 15 betjente på grund af sygdommen.

Fængselsforbundet efterlyser mere forebyggelse og et stærkere sikkerhedsnet for de ramte, fremgår det af en pressemeddelelse fra forbundet.

Ni ud af ti med PTSD bliver skilt, og få eller ingen kan vende tilbage til deres arbejde. En PTSD-ramt får med andre ord aldrig sig selv og sit liv tilbage, som det var.

Justitsminister Søren Pape Poulsen anslår i et svar til Folketingets Retsudvalg, at der er omkring 300 nuværende og tidligere fængselsbetjente med PTSD.

Det fremgår af ministerens svar, at et rådgivnings- og støttecenter for PTSD-ramte fængselsbetjente og deres pårørende kan komme på tale. Det samme gælder to væresteder for PTSD, hvor fængselsbetjentene kan mødes.

Forbundssekretær i Fængselsforbundet René Larsen er glad for, at der bliver sat lys på området.

”Vi har i Fængselsforbundet længe efterlyst et større fokus på fængselsbetjente med PTSD og peget på, at de bør have samme muligheder som veteraner fra forsvaret. Så vi glæder os til at se, hvad justitsministeriet når frem til,” siger han.

René Larsen vurderer, at der hvert år er cirka 15 fængselsbetjente, der mister jobbet på grund af diagnosen, og de bliver ofte ladt i stikken.

”Som det er nu, er der ikke meget hjælpe at hente for PTSD-ramte fængselsbetjente, når først afskedigelsen er trådt i kraft og arbejdsskadesagen er kørt. De er ude af både Kriminalforsorgens og Fængselsforbundets hænder, og der står ikke andre og griber dem, som for alvor forstår deres situation. Det mangler i høj grad,” siger forbundssekretæren.

Læs mere her.